Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
28. januar. 2023

Blændværk: Den politiske debat i medierne spejler ikke vores hverdagserfaringer

Politikere og medier støtter sig i stigende grad til spindoktorer, der sætter en politisk dagsorden, som ikke stemmer overens med almindelige menneskers hverdagserfaringer

Det er for langt fra hverdagslivets problemer til spejlingen i den politiske debat i offentligheden, skriver Tormod Hansen. Privatfoto.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Fatamorganaer er luftspejlinger af virkeligheden. De fremstår som virkelige, men kan vildlede folk. Sådan er virkelighedsbeskrivelserne i den offentlige debat også.

Nogle spejlinger har nærmest mytisk karakter: F.eks. at venstrefløjen pr. definition er mindre ansvarlig end de borgerlige. Det er på en eller anden måde lykkedes de borgerlige partier at få kommentatorer, økonomer og journalister med på den fortælling – eller spejling.

Men der er mange eksempler på fejltagelser og uansvarlighed fra de borgerliges side. Mange års besparelser er skyld i den samfundsmæssige krise, som den offentlige sektor er i lige nu. Og besparelser i skat har kostet det danske samfund store summer, fordi Skat sejler. 

Det mærkelige er, at det billede af de borgerliges politik næsten ikke genspejles i den offentlige debat. 

Besparelser har hverdagskonsekvenser

Det er ellers en hverdagserfaring, at de borgerlige partiers 2 pct. besparelser har medført næsten kaotiske tilstande på offentlige arbejdspladser: På hospitaler, i vuggestuer og børnehaver, på skoler og i uddannelsesinstitutioner, på plejehjem og i kommunerne. Alle steder tegner sig samme billede af ringe arbejdsforhold, ringe løn og personaleflugt. 

På landsplan nedlægges busruter, som især i provinsen kan vanskeliggøre transport til og fra arbejde, butikker eller skoler. De borgerlige partier taler igen og igen for besparelser og skattelettelser. Men besparelser er ikke ansvarligt i en tid, hvor offentlige institutioner er i krise, velfærden under pres og fattigdommen er stigende. 

Og hvornår er det blevet ansvarligt at føre ekspansiv finanspolitik i form af skattelettelser under en buldrende inflation? Det er uansvarligt, men det genspejles ikke i den offentlige debat. 

Demokrati under pres

Derfor er det ikke mærkeligt, at der opstår populistiske partier og bevægelser, som reagerer på at være koblet af det politiske og demokratiske magtspil. Magten i Danmark er tæt knyttet til et netværk af en lille elite og et teknokrati af fagforbund, politikere, administratorer og arbejdsgiverorganisationer – det er påvist i flere rapporter (se f.eks.: magtelite.dk).

Kombinationen af blændværk, magtforhold og populistiske bevægelser betyder, at demokratiet er under pres i mange lande – også i Danmark. Den demokratiske proces lever sit eget liv i det magtnetværk, som især er koncentreret om København. 

Det er ikke alene politikernes skyld. Det skyldes også, at partierne har mistet mange medlemmer. Partierne “svæver” mere i luften end tidligere og må alliere sig med politiske rådgivere og spindoktorer for at lodde stemningen blandt deres mulige vælgere. 

Hvorfor tematiseres krisetendenserne ikke?

Derfor kan det undre, at medierne ikke sætter mere fokus på blændværk. Det er som om, at almindelige menneskers virkelighed slet ikke eksisterer i den offentlige debat. 

Hvorfor bliver krisetendenserne ikke tematiseret i højere grad? Hvordan kan man i krisetider slippe afsted med at foreslå skattelettelser for de rigeste – uden at der lyder et ramaskrig?

Hvorfor fokuserer medierne på, at lønmodtagere skal vise tilbageholdenhed ved lønforhandlinger af hensyn til inflationen, mens det samme ikke er på tale i forbindelse med skattelettelser?

Ude i den danske virkelighed oplever vi helt andre nødvendigheder. Som historien om en 80 år gammel mand, der er faldet ned af en stige, har slået hoved og ribben og derefter ringer 112. Han får at vide, at det ikke er muligt at få en ambulance, men at han kan gå til lægen næste dag. 

Der findes desværre mange af den slags historier. Hvordan kan det finde sted i velfærdslandet Danmark, uden at det udløser demonstrationer, store overskrifter og politiske udskamninger?

Politik bliver ligegyldig for mange

Luftspejlinger er ikke virkelige, og det er mange af de historier, som bliver fortalt i det offentlige rum heller ikke. 

Politiske diskussioner bliver for mange mennesker mere og mere ligegyldige. Derfor melder de sig ikke ind i partiforeningerne eller interesserer sig for politik. Politik har fjernet sig fra det almindelige hverdagsliv, hvor det er husleje, priser på mad og arbejde, som betyder noget. 

Det er meget langt fra hverdagslivet til spejlingen i den politiske virkelighed. De fattigste i Danmark har ikke råd til mad eller husleje, men politikerne interesserer sig mere for nedsættelse af selskabsskatten og topskatten for de rigeste.

Tormod Hansen er medlem af Enhedslisten Favrskov


Om skribenten

Tormod Hansen

Tormod Hansen

Tormod Hansen er medlem af Enhedslisten Favrskov. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER