Det anslås, at hver tredje koalabjørn i Australien er død under skovbrandene, der har hærget landet i starten af 2020. Foto: Craig Watson / Pixabay
6 min. læsetid

Klima-nødsituationen og truslen mod biologisk mangfoldighed hænger sammen. Verdensnaturfonden vurderer, at hver tredje koalabjørn er død i de seneste australske skovbrande – som i alt menes at have kostet 1 milliard dyr livet!

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.


Af Jørgen Alfastsen

Når der er skovbrand, kravler koalabjørnen op i et træ og krummer sig sammen som en kugle. Mange skovbrande finder ofte sted ved skovbunden og nogle meter op, og så kan koalabjørnen overleve. Men er branden kraftig, så antændes også trækronerne – og koalabjørnen er prisgivet!

Klima-nødsituationen og biologisk mangfoldighed hænger sammen.
Verdensnaturfonden vurderer, at hver tredje af koalaerne er døde i de seneste australske skovbrande, der i alt menes at have kostet 1 milliard dyr livet, heraf mange sjældne dyr, da Australiens dyrebestand er unik.

Den 6. masseuddøen er i gang

I sin seneste Living Planet Report fra oktober 2018 angiver Verdensnaturfonden, at der gennem de seneste 50 år er sket en overordnet reduktion i populationsstørrelserne for hvirveldyr – det vil sige pattedyr, fugle, fisk, padder og krybdyr – på 60 procent. Du læste rigtigt: 60 %!

I dag forsvinder levende arter med en hastighed, der er 1.000 -10.000 gange den naturlige hastighed for arters uddøen. Og når en art er udryddet risikerer man også, at de funktioner i økosystemet, som den art var en del af – og som kan være vitale for også de menneskelige samfund – forsvinder. Udviklingen er irreversibel. Er en art mistet, er det for altid. Det står i modsætning til klimaet – får vi styr på CO2-udledningen, vil polerne gendanne sig selv.

Homo sapiens hærger

Der findes på Jorden én art, som udgør en mikroskopisk andel af den samlede levende biomasse. Nærmere bestemt en tiendedel promille af biomassen målt i kulstof-indhold. Næsten ikke til at få øje på. Alligevel har denne art større indflydelse på, hvordan tingene udvikler sig på planeten end nogen anden art. Det handler naturligvis om homo sapiens – os mennesker. Den menneskelige populations samlede biomasse er, opgjort i kulstofindhold, beskedne 60 millioner ton. Insekter og andre leddyr har en biomasse på omkring én milliard ton kulstof, bakterier 70 milliarder ton og alt levende liv – planter inklusive – 550 milliarder ton tilsammen.

Alligevel er det mennesket – én art ud af måske ti millioner – der i dag dikterer livets udvikling – og afvikling – overalt på kloden. Mennesket er således direkte ansvarlig for ”den 6. masseuddøen” af levende arter. Den 5. var dengang dinosaurerne uddøde på grund af et meteor-nedslag.

Selvom guldsmede ikke vejer det store enkeltvis, udgør de sammen med resten af planetens insekter en biomasse på omkring en milliard ton kulstof – næsten 20 gange mere end menneskets biomasse. Alligevel er det vores lille andel på omkring 60 millioner tons kulstof, der dikterer livets udvikling – og afvikling – på kloden, skriver Jørgen Alfastsen. Foto: Coolpix / Creative Commons

Nyt natursyn ønskes

Vi mennesker har et brutalt natursyn, som bygger på 2 tvivlsomme antagelser: At naturen alene er til for os mennesker – som middel til udvikling og vækst, og at vi har lov til at gøre med den, hvad vi kan komme af sted med. Vi ser på naturen som omgivelser – ikke som ophav. Vi har brug for snart at fatte, at mennesket er en del af naturen – og er rundet af naturen. Vi trænger med andre ord til et agtelsens natursyn.

Den danske Rødliste 2019 (oversigt over dyrearter i Danmark og hvor truede de er, red.) omfatter nu 13.300 arter. Det er en stigning på 1.300 arter fra Rødlisten i 2010. De 13.000 arter, der er blevet undersøgt, svarer til godt en tredjedel af det samlede antal arter i Danmark. Overordnet er konklusionen, at arterne generelt er blevet mere truede. Nu er godt 4.500 dyr kategoriserede som truede.

“Er en art mistet, er det for altid. Det står i modsætning til klimaet – får vi styr på CO2-udledningen, vil polerne gendanne sig selv.”

Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger gennem mere end 40 år har for eksempel vist, at vi har mistet fire ud af fem viber, fem ud af seks agerhøns – og flere end halvdelen af lærkerne ude på markerne.
Danmark har på 40 år mistet over 2,9 millioner fugle af de 22 arter, som er særligt knyttet til agerlandet.

En forståelse for behovene

I regeringens forståelsespapir om biologisk mangfoldighed står: ”Der er brug for mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag. En biodiversitetspakke skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Planen skal indeholde klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks areal der skal disponeres til natur som naturzoner… samt konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås.”

Denne biodiversitets-pakke skal vedtages i år, 2020.

Danmarks Naturfredningsforenings krav

  • Folketinget skal i en ny biodiversitetslov – med klimaloven som forbillede – fastsætte målsætninger på kort, mellem og lang sigt for den danske natur.
  • I 2030 er det foreningens mål, at 30 procent af det danske landareal er disponeret til naturen. To tredjedele heraf skal være naturzone.
  • Etablering af et Nationalt Biodiversitetsråd, der – som Klimarådet – på et videnskabeligt grundlag rådgiver regeringen og Folketinget om, hvilke indsatser der er nødvendige at iværksætte, for at nå de naturpolitiske mål.

Af konkrete virkemidler, der skal igangsættes allerede i 2020, vil foreningen sikre:

  • Etablering af 20 vilde naturnationalparker på statens arealer, som skal igangsættes i 2020.
  • Udtagning af 100.000 hektar landbrugsjord til natur og vådområder igennem jordfordeling.
  • Udlægning af 75.000 hektar urørt skov.

I 2019 blev årets ord ‘klimatosser’. Lad os håbe, at årets ord i 2020 ikke bliver ‘klimasinke’ eller ‘naturtumpe’. Klima- og natur-klog lyder da bedre, ik’?


Jørgen Alfastsen er tidligere lærer og SF-byrådsmedlem. Han er bestyrelsesmedlem i Gert Petersen-Selskabet og Dansk Naturfredningsforening Vordingborg