Foto: Britta My Thomsen
5 min. læsetid

Endnu en fredag, endnu en klimademonstration. Topmødet for verdens storbyer C40 foregår i København og står i klimaets tegn. Derfor blev forårets store folkemarch gentaget fredag 11. oktober, med prominent besøg og masser af regn.


Af Marc Grønlund

”Borgmestrene sidder til kongres lige herovre, de skal høre os!”

Med hævet pegefinger udpeger Rune Lykkeberg Dansk Industris glasslot, der flankerer Københavns Rådhus til den ene side. Den kendte Lykkeberg fra Information er blevet en slags bestyrer af klimademonstrationer, efter han senest var medindkalder og ordstyrer til de voksnes klimastrejke.

Hans næste budskab er lige så faretruende, som det er effektivt: ”Vi er her, fordi vi ikke vil ofre vores fremtid, og fordi vi véd, det virker. Protesterne virker.”

På den måde fik vi hurtigt understreget, at det giver mening at stå her i regnen på Rådhuspladsen. Topmødet for verdens storbyer C40 er i København 10.-11. oktober i uge 41, en lang række borgmestre er derfor i byen og får fornøjelsen af en demonstration oven i konferencer og paneldebatter. Alt sammen med fokus på klimapolitik.

Fredagens klimamarch er den tredje større klimademonstration på stribe, efter først de unge og siden de voksne ’klimastrejkede’ to fredage i september. Klimamarchen er dog bredere anlagt, mere folkelig kunne man sige, hvilket både antallet og alderen på de fremmødte afslører. Og der var mange tusinder af dem, lidt imponerende med tanke på vejret. Regn er åbenbart blevet et lige så fast indslag som Rune Lykkeberg til en fredagsdemonstration – det regnede også til begge klimastrejker i september.

’Intet er afgjort’

Klima er bestemt rykket højere og højere op på dagsordenen i takt med demonstrationer og topmøder. Og efter al medvinden, efter al debatten, var det tid til at indgyde noget håb. ”Vi har brug for lysegrønt håb, det har den næste taler styr på,” introducerede Lykkeberg, hvorefter en midaldrende forsker tog mikrofonen i hånden:

”Kære alle bekymrede, det varmer mit kyniske hjerte at se jer. Nu er det som om der er håb, verdens storbyer har fået nok, det viser topmødet os. Regeringerne har også fået nok. Nu står de på tæerne af hinanden for at bakke op om ambitiøse klimamål. De voksne er endelig vågnet op og blevet alvorlige, nu kommer de gode løsninger. Så der er ingen grund til at stå her og være vrede og bekymrede,” lød det fortrøstningsfuldt fra Mickey Gjerris, dansk forsker med speciale i bioetik.

Folk skuttede sig lidt og vidste nok godt, hvad der ventede, for straks tog alvoren over:

”Så vågner den kyniske. Det er kun, fordi vi har protesteret, at de tager det alvorligt, det er de folkelige protester, der har virket. Men flotte ord gør det ikke alene, tror de vi er så dumme, at vi vil overlade det til dem? Tror de, vi falder for deres uvidenskabelige tanker om at fortsætte med vækst i et lukket system? Jeg véd ikke, om de selv tror på det. Men man bliver forstemt, når man ser dem fremture som ’grønne redningsmænd’, for de har ikke ændret deres politik. Så intet er afgjort endnu, vi er kun lige begyndt – fremtiden er en kamp for kærlighed … og vi er blot dråber i havet. Tak til jer.”

Smukkere og mere indigneret kan det næppe siges, og havde det ikke været for regnen, havde de fleste fældet en synlig tåre i mødet med den opsang.

”Det var ikke bare lysegrønt håb, det var et mørkegrønt kampråb!” lød det fra Lykkeberg.

”Vi kan ikke være en bevægelse, hvis ikke vi bevæger os, for så kan vi ikke bevæge dem, der skal flytte sig.”

Derefter gjaldede kampråbene løs, og folk begyndte bymarchen gennem Københavns smalle gader med overraskede City-handlende og turister.

Verdenshavene er ligeglade med, om vi bor i et rigt eller et fattigt land, vores skæbne er bundet sammen. Derfor skal vi skabe en ny og bedre verden sammen, vi har magten … og forandringen kommer kun, hvis vi fortsætter med at gå sammen – glem aldrig det!Alexandria Ocasio-Cortez

Få dem til at svede!

Tilbage på Rådhuspladsen tog regnen til, mens en spinkel kvinde klatrede op på scenen, og til stor begejstring for de fremmødte begyndte sin tale:

”Det er fantastisk at se jer alle sammen, at se jer kæmpe for vores planet, vi har brug for jer – vi har brug for det pres. I skal få politikerne til at svede.”

I foråret var Greta Thunberg indbudt som taler. Denne gang er en anden klimastjerne kommet lang vejs fra. Alexandria Ocasio-Cortez er blevet en politisk kraft i sig selv og nok en af de få amerikanske politikere, der kan tale til Folkets klimamarch. Hun er det yngste medlem af den amerikanske kongres, og har stået bag lanceringen af ’Green new deal’-planen – hvor klima og social retfærdighed er hinandens forudsætninger, ikke modsætninger, som mange gør det til på vores breddegrader.

Fra talerstolen gav hun svar på begejstringen:

”I er en del af noget større, I forener alle arbejdende folk over hele verden. Fremtiden er jeres. Verdenshavene er ligeglade med, om vi bor i et rigt eller et fattigt land, vores skæbne er bundet sammen. Derfor skal vi skabe en ny og bedre verden sammen, vi har magten … og forandringen kommer kun, hvis vi fortsætter med at gå sammen – glem aldrig det!”

Og så var hun væk igen.

”Næste klimastrejke er fredag 29. november – vi ses,” blev sidste bemærkning fra scenen.

Derpå var byen forvandlet til endnu en fredag aften i silende regn. Mange vil gentage manøvren sidst i november, er der meget, som tyder på. Men til den tid er alle borgmestre og Alexandria Ocasio-Cortez rejst hjem. Hvem lytter så?


Marc Grønlund er journalist og historiker.