Foto: Christine Vassaux Noe - CVN Photography
6 min. læsetid

“Jeg er overbevist om, at opgøret med den intensive, animalske produktion er den vigtigste klimakamp i Danmark.” SF’s miljøordfører Carl Valentin tager temperaturen på klimakrisen i anledning af ‘Covering Climate Now’


Af Emma Inge Hansen

Hvad er den største klimaudfordring lige nu?

»Jeg véd, at det kan lyde deprimerende efter så mange års kamp fra klimabevægelsen – jeg har selv været klimaaktivist, siden jeg var 14 år gammel – men jeg mener faktisk stadig, at vores absolut største udfordring er … at få magthaverne til at forstå klimakrisens radikalitet, mener Carl Valentin.

Fortsætter vi vores katastrofekurs – og nægter verdens ledere fortsat at gøre det nødvendige – vil vi se massevis af nye tørkeområder, oversvømmelser, millioner af klimaflygtninge, destruktion af biodiversitet, øget risiko for epidemier, flere krige og konflikter og måske værst af alt: Overskridelse af tipping points, hvor klimatiske feedback-loops gør, at forandringerne ikke er til at stoppe igen.

Hvis magthaverne og det brede flertal forstod, hvilke gruopvækkende konsekvenser det vil have for vores verden, hvis ikke vi handler hurtigt og resolut – ville vi jo ikke stå, hvor vi gør nu. Derfor er og bliver vores største udfordring stadig at få folk til at forstå, hvilken krisesituation vi står i som menneskehed. Heldigvis går det den rigtige vej i disse år – særligt takket være den unge generation.«

Hvad er så den største udfordring lige nu for klimaet i Danmark?

»Den danske landbrugsproduktion. Uden tvivl. Overvej lige, at 33 procent af Danmarks udledning stammer fra en sektor, som kun bidrager med 2-3 procent af den samlede produktion, BNP, 3 procent af beskæftigelsen og 8 procent af vores eksport. Danmark er verdens mest kødproducerende land målt pr. indbygger, hvilket betyder, at vi ikke bare er ledende i destruktionen af klimaet, men også i udryddelsen af naturen og biodiversiteten.

Det er kommet så langt ud, at hele 60 procent af Danmarks samlede areal i dag består af landbrug – og hele 80 procent af arealet   bruges til at producere foder til dyr. Det betyder, at halvdelen af Danmarks areal er foderproduktion. Oveni det kommer så de groteske mængder soja, vi importerer fra Sydamerika for at fodre vores dyr. Og til hvilken nytte?

Jeg er overbevist om, at opgøret med den intensive, animalske produktion er den vigtigste klimakamp i Danmark. Ikke bare fordi den udgør så stor en del af vores udledning, men også fordi det er en ekstremt magtfuld industri med et vanvittigt lobby-organ i Landbrug & Fødevarer, der holder magtpartiernes politikere i et jerngreb. Berøringsangsten over for den animalske industri må høre op – og oprøret skal komme nedefra.«

Berøringsangsten over for den animalske industri må høre op, og oprøret skal komme nedefra”

+

Hvordan mener du, socialisme og klimakrise hænger sammen? 

»Klimakrisen er en systemisk krise forsaget af kapitalismen, og derfor hænger opgøret med kapitalismen og kampen mod klimakrisen også uløseligt sammen. Det er kapitalismens evindelige fokus på profit, der er skyld i, at vi driver rovdrift på naturen og er ved at  nedbryde verden, som vi kender den.

Mange taler om, at vi lever i en antropocæn tid – hvor mennesket er altdominerende, og klimaet, naturen, miljøet og de andre arter er glemt. Den betragtning deler jeg, men jeg mener også, at vi mere end noget andet lever i en kapitalocæn tid. En tid, hvor kapitalen er i fokus i alt, hvad menneskeheden foretager sig.

Hvis vi virkelig satte mennesket først i alt, vi gør, ville vi jo ikke være ved at destruere klimaet på den planet, der pt. er vores eneste hjem. Så hvorfor er arbejdet med at redde planeten ikke sat i gang lang tid før, når vi har kendt konsekvenserne af klimaforandringerne så længe? Fordi vi har indrettet vores system sådan, at profitmaksimering er det drivende for alt, vi foretager os, og magten og midlerne er koncentreret hos en lille global elite, der ikke bare svinger taktstokken, men også har langt det største ansvar for de globale klimaudledninger. Det er således ikke mennesker, men penge, der er i fokus. Når man ser, at den rigeste ene procent af verdens befolkning udleder dobbelt så meget CO2 som de fattigste 50 procent, ser man jo også, at krisen ikke bare er en konsekvens af, at vi har svært ved at ændre vaner, men en konsekvens af et sygt system, der tillader de rigeste at destruere planeten på bekostning af de mange.

Socialisme, hvor fokus på profit bliver sekundært, og demokratiet bredes ud, er derfor en afgørende del af løsningen. Når virksomhederne bliver medarbejderejede, og når grådighed ikke er indlejret i hele det system, vores verden er bygget op omkring, vil vi tage langt mere ansvar. Svaret på klimakrisen er derfor ikke blot ’grøn kapitalisme’, men en grundlæggende forandring af den måde, hvorpå vi har indrettet vores verden. «

Carl Valentin: “Medierne har en afgørende rolle i at formidle videnskaben.” Foto: Christine Vassaux Noe.

Hvordan skal medierne forholde sig til klimakrisen? Er der noget, du synes kunne være bedre … især i denne uge med Covering Climate Now ?

»Medierne skal begynde at håndtere klima- og biodiversitets-krisen som de akutte kriser, de er. I stedet for blot at spørge politikerne, hvor pengene skal komme fra til diverse klimatiltag, skal de også spørge om, hvordan de partier – der ikke er klar til at gøre det nødvendige – vil finansiere et økologisk kollaps. Hvor mange af de millioner af klimaflygtninge, der vil komme, de er klar til at tage. Og om hvordan de vil kunne se sig selv i øjnene, hvis Danmark er medskyldig i, at vi når dertil, at klimakrisen ikke er til at stoppe igen.

Vi allerede gjort uoprettelig skade på naturen og vores klode, og ifølge en rapport fra WWF Verdensnaturfonden er to tredjedele af verdens vilde dyr udryddet siden 1970. Medierne har en afgørende rolle i at formidle videnskaben og få folk til at forstå alvoren i den situation, vi står i. Det ansvar må medier tage på sig. For vi er nødt til at erkende, at en revolution er uundgåelig. Spørgsmålet er blot, om vi ønsker en kontrolleret revolution, der grundlæggende ændrer den måde, vores system er bygget op på – eller om vi vil lade en klimakatastrofe revolutionere vores verden for altid. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vælger det første.«


Emma Inge Hansen

Cand.mag i analytisk journalistik. Ansat på Solidaritet som nyhedskoordinator og organisationsmedarbejder.

Læs mere af Emma Inge Hansen