Chok-doktrin i Ukraine? Zelensky ratificerer fagforeningsfjendsk lov, mens flere nyliberale tiltag er på vej

Man skal aldrig forspilde chancen for at vende en krise til sin egen fordel. Således kan begrebet chokterapi – og det nyliberale mantra – kort opsummeres. Da Naomi Klein i 2007 udgav bogen Chok-doktrinen, beskrev den canadiske forfatter blandt andet, hvordan den russiske økonomi i 1990’erne blev tvunget på nyliberal slankekur som følge af Sovjetunionens kollaps.

“Lovgivningen er tidligere blevet kritiseret af blandt andet ukrainske og internationale fagforeninger.”

I 2022 lader det til, at chokterapien lever i bedste velgående, og at den nu også rammer Ruslands krigsmodstander i Ukraine. Her har præsident Volodomyr Zelensky nemlig valgt i lys af krigen at ratificere det kontroversielle lovforslag 5371, der fjerner en række beskyttelser for ukrainske arbejdere.

Lovgivningen er tidligere blevet kritiseret af blandt andet ukrainske og internationale fagforeninger, og fik i juli måned repræsentanter for alle Ukraines større fagforeninger til at sende præsidenten et åbent brev, hvor de opfordrede ham til at nedlægge veto mod parlamentets beslutning. Ved lovbehandlingen i Radaen stemte 259 af det ukrainske parlaments 450 medlemmer i juli for Lov 5371.

Nultimers-kontrakter og mindre dækkende arbejdslov

Blandt de mest kontroversielle dele af lovpakken er en legalisering af nultimerskontrakter, der gør det muligt for arbejdsgivere at lave kontrakter uden garanti for et fast antal ugentlige arbejdstimer. De ukrainske arbejdere risikerer på det punkt at få lige så dårlige arbejdsvilkår som deres danske kollegaer. Herhjemme er der nemlig allerede ansat 300.000 på nultimers-kontrakter, viser en opgørelse lavet af 3F.

Samtidig betyder den nye lov også, at en lang række rettigheder – som ellers er indskrevet i Ukraines nationale arbejdslovgivning – ikke længere dækker ansatte i små og mellemstore virksomheder. Samtidig vil lovgivningen få som konsekvens, at ansatte i virksomheder med færre end 250 medarbejdere ikke kan søge at få en kollektiv overenskomst, men i stedet skal forhandle ansættelsesvilkår individuelt. Ifølge en opgørelse i Open Democracy vil den nye lov ramme omkring 70 % af landets arbejdere. Den russiske invasion har i forvejen gjort arbejdsforholdene i Ukraine farlige og usikre, og landets økonomi forventes ifølge tal fra Verdensbanken at skrumpe til næsten det halve.

En talsperson for præsident Zelenskys parti, Folkets Tjener, forklarer beslutningen om at ratificere den kontroversielle lov med, at den vil gøre økonomien mere omstillingsparat, og begrunder beslutningen med et klassisk nyliberalt argument om at få mindre bureaukrati. “Vi vil gøre op med ekstrem overregulering af ansættelsesforhold, der forhindrer markedet i at regulere sig selv”, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Vesten planlægger mere chokterapi

De liberale reformer af arbejdsloven frygtes at være et forvarsel om en mere gennemgående chokterapi af den ukrainske økonomi. Den irske økonom Michael Roberts har for nyligt beskrevet i en analyse, hvordan privatisering, deregulering og omfattende jordreformer stod øverst på dagsordenen ved den nyligt afholdte Ukraine Recovery Conference i Schweiz. Her deltog både EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod, samt toppolitikere fra alle lande i den vestlige alliance.

“Ukraines enorme naturressourcer er både med til at forklare den russiske invasion – og den vestlige kapitals ønske om at gøre sit indtog på den anden side af den igangværende krig.”

Men de store reformer af den ukrainske økonomi var også på tegnebrættet længe inden den russiske invasion af landet 24. februar. Siden 2017 er der blevet afholdt konferencer om ‘reformering’ af den ukrainske økonomi, der stadig betegnes af OECD som et land, hvor statsejede virksomheder indtager en ‘central rolle’. I 2018 dannede København rammen om den årlige konference, og her kunne daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen byde velkommen under overskrifterne Economic Development og Good Governance.

Den nyliberale politiske kurs går ellers stik imod den ukrainske befolknings ønsker. I en måling foretaget af landets offentlige meningsmålingsinstitut i 2018 svarede blot 12 %, at de ønskede mere privatisering, mens 50 % var negativt stemt over for den idé. I udspillet til Den Nationale Genopretningsplan lader ukraineres ønsker dog til at måtte vige til fordel for en gennemgående chokterapeutisk indsprøjtning. I planen lægges der blandt andet op til at privatisere de statsejede virksomheder, herunder EnergoAtom, der driver landets atomkraftværker. Genopretningsplanen opfordrer også til ‘betydelig deregulering’, som skal skabe ‘privat investeringslyst’, og omtaler landets arbejdslovgivning som “utidssvarende”.

Såfremt den ukrainske stat ikke selv kan få rykket hurtigt nok på den igangværende chokterapi-kur, er der hjælp at hente udefra. Lækkede dokumenter afslørede i 2021, hvordan den britiske regering har hjulpet Zelensky-regeringen med at sælge de fagforeningsfjendtlige reformer af landets arbejdsmarked. Her finansierede briterne blandt andet konsulentfirmaet Abt Associates, som fik til opgave at overbevise befolkningen i Ukraine om de overvejende upopulære reformer. Én af de foreslåede metoder var at fostre en “mere fagforenings-skeptisk stemning”, samt at få kendte bloggere og influencere til at bakke op om budskabet.

At Ukraine er et interessant mål for udenlandsk kapital kan kun overraske de færreste. Landet har nogle af verdens største naturreserver, og hviler fx på over 10 % af verdens jernmalm. Også hvad angår olie- og naturgas har Ukraine store, uudnyttede potentialer. 1 billion kubikmeter naturgas og 3,7 milliarder tons skiferolie gemmer sig i den ukrainske undergrund, mens landets kulreserver – hovedsageligt placeret i Donbas – er verdens syvendestørste.

Alene i de russisk besatte områder anslås der at være råstoffer for mindst 90.000 milliarder kr., hvilket både er med til at forklare den russiske invasion – og den vestlige kapitals ønske om at gøre sit indtog på den anden side af den igangværende krig.

Ukrainsk arbejdsretsforsker: Liberalisering har været længe undervejs

Ratificeringen af Lov 5371 kan på den baggrund ses som et første skridt i retning af en liberalisering af den ukrainske økonomi. Det er skuffende nyt for de ukrainske aktivister, som har kæmpet imod dens vedtagelse, og som frem til det sidste håbede, at præsident Zelensky ville stoppe loven. “Dårligt nyt. Zelensky har ratificeret Lov 5371“, lød det fra European Network in Solidarity with Ukraine på Twitter.

“Den her type lovgivning ville aldrig være blevet vedtaget i fredstid.”

“Det var ikke fordi, vi blev overraskede over beslutningen”, forklarer Vitaliy Dudin, der er ph.d. i arbejdsret, og som lige nu befinder sig i den ukrainske hovedstad, Kyiv. “Vores politikere har ikke arbejderklassens interesser for øje. Siden 2019 har den ukrainske regering presset hårdt på for at gennemføre deres nyliberale dagsorden, særligt fra Økonomiministeriets side”, siger Dudin, der også er talsperson og leder af den ukrainske NGO, Sotsialnyi Rukh (Den Sociale Bevægelse).

Efter Vitaliy Dudins mening har den russiske invasion af hans hjemland skabt optimale betingelser for nyliberalisme og chokterapi. “Efter krigens udbrud, er det ikke længere muligt for arbejdere at organisere strejker eller at demonstrere. Det gør det også meget nemmere at ignorere kritik”, siger han.

Dudin er ikke i tvivl om, at planerne om at liberalisere den ukrainske økonomi har været længe undervejs, og at krigen blot har sat skub under den udvikling. “Den her type lovgivning ville aldrig være blevet vedtaget i fredstid”, siger arbejdsmarkedsforskeren. “Men nu har de ikke brug for at overtale folk – de kan bare gøre det i ly af undtagelsestilstanden”.

Ukraine har haft undtagelsestilstand siden 24. februar, hvor den russiske invasion blev indledt. Dengang besluttede Radaen at indføre undtagelsestilstand i 3 måneder, hvilket blandt andet betyder udgangsforbud efter klokken 20. Samtidig giver beslutningen den ukrainske stat ret til at evakuere folk i tilfælde af fare, og at overtage folks ejendomme midlertidigt til militære formål. Regeringen kan også tvinge folk til at arbejde for landets forsvar, hvis der er brug for det – og så er retten at strejke og demonstrere også væk. De hårde undtagelsesregler blev senest forlænget med 3 måneder den 23. august.

Danske fagforeninger vil have tættere samarbejde

Også i Danmark har kritikken af den nyliberale lovpakke været hård. Da lovforslaget første gang dukkede op i medierne, reagerede 3F Midt og Østsjælland med at trække sin sympatierklæring til Ukraine tilbage. Samtidig tog Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen i den forbindelse sammen med hovedbestyrelsesmedlem Bjarke Friborg på besøg til den ukrainske ambassade, hvor man opfordrede Vydoinyk Mykhailo til at bede præsidenten om at nedlægge veto mod lovforslaget.

“Zelenskys underskrift ændrer selvfølgelig intet ved fagbevægelsens modstand mod den forkastelige russiske invasion, men det viser, at der fremover er behov for en specifik og målrettet støtte til de ukrainske fagforeninger både nu og under genopbygningen.”

Camilla Gregersen, Dansk Magisterforening

“Et trygt Ukraine må også være et trygt Ukraine for lønarbejdere”, lød beskeden dengang fra ledelsen i Dansk Magisterforening, der i et opfølgende brev til ambassadøren anerkendte “behovet for modernisering”, men betragtede Lov 5371 som et skridt, der udelukkende favoriserede arbejdsgiver-siden.

For Camilla Gregersen bliver nyheden derfor mødt med skuffelse. “Vi er da klart ærgerlige over, at Zelenskyj ikke har lyttet til det store pres mod at underskrive loven. Hans underskrift ændrer selvfølgelig intet ved fagbevægelsens modstand mod den forkastelige russiske invasion, men det viser, at der fremover er behov for en specifik og målrettet støtte til de ukrainske fagforeninger både nu og under genopbygningen”, siger Gregersen til Solidaritet.

Også Bjarke Friborg finder det problematisk for det videre arbejde med at sikre ukrainske arbejderes rettigheder. “På den anden side af en krig må vi som fagbevægelse kræve, at de EU-og ILO-stridige tiltag, der nu gælder under krigen, ophæves som en betingelse for at sikre Ukraine fuld adgang til finansiel støtte i en kommende genopbygningsperiode”, siger han til Solidaritet. 

For Friborg og Gregersen handler det nu om at kigge fremad, og at bekæmpe chokterapi og nyliberalisering – hvad enten det gælder Danmark eller Ukraine. “I praksis vil fagbevægelsens støtte ske via de internationale faglige organisationer. Men en vej frem kan eventuelt også være konkrete projekter, hvor medlemmer indgår samarbejder med fagfæller i Ukraine”, forklarer Bjarke Friborg. “På den måde kan vi sikre et direkte fokus på civilsamfundet, demokratisering og træning af tillidsrepræsentanter med mere.”

Den udmelding vækker glæde hos Vitaliy Dudin, der netop ser solidaritet fra den internationale fagbevægelse som afgørende. “Vi har ikke nogen venstreorienterede partier i parlamentet, og vi har ikke mulighed for at strejke. Vores hænder er bundet”, siger han.

Vitaliy er glad for den internationale opmærksomhed på situationen, som efter hans mening kan være med til at gøre hans regering “mindre asocial.” Mens han gør sig klar til at rejse tilbage til Kyiv, slutter han derfor på en optimistisk note.

“Med jeres hjælp udefra kan vi kæmpe for det ukrainske folks rettigheder – og mod både russisk agression og oligark-vælde!”