Colombia’s næste præsident bliver venstrefløjens Gustavo Petro – eller landets egen Donald Trump

Venstrefløjens præsidentkandidat, Gustavo Petro er kommet i anden runde af præsidentvalget i Colombia. Men i et overraskende twist bliver han gjort følge af populisten og forretningsmanden, Rodolfo Hernández, der kom ind på en stærk andenplads. Hernández’ overbevisende resultat er et alvorligt tilbageskridt for Petro, der nu er tvunget til at overbevise vælgerne om, at det er ham, der står for den ønskede forandring.

De seneste uger har byggemagnaten Hernández, der ofte bliver kaldt Colombia’s Trump, taget store spring frem i meningsmålingerne, der placerede ham på andenpladsen foran den mere moderate højrefløskandidat, Federico “Fico” Guterrez.

Da stemmesedlerne begyndte at være optalt sidste søndag aften, havde Hernández højst overraskende fået 28 procent af stemmerne. Ganske som ventet ud fra meningsmålingerne fik Gustavo Petro, venstrefløjens mand med en fortid som guerillasoldat, mere end 40 % af stemmerne. Set i lyset af, at de fleste af Fico’s støtter – der i første runde udgjorde 24 % af stemmerne – kommer til at sætte deres kryds Hernández ved anden valgrunde 19. juni, bliver det nu op af bakke for Gustavo Petro, som ellers på forhånd var udpeget til at vinde stort.

Venstrefløjen øjner første præsidentpost nogensinde i Colombia

Den tidligere M-19 guerilla og borgmester i Bogotá har formået at mobilisere store dele af Colombia, og er fortsat populær efter de store antiregerings-demonstrationer brød ud i lys lue i maj 2021, som svar på centrum-højre regeringens forslag om at beskatte offentlige ydelser.

“Både Petro og Hernández’ valgkampe har spillet på den udbredte vrede blandt colombianere, der er symptomatisk for regionen. 75 procent af indbyggerne i Latinamerika føler, at deres land er på vej i den forkerte retning.”

Selv om Petro har ligget øverst i meningsmålingerne i månedsvis, har han ikke kunnet bryde gennem et opbakningsloft på 40 procent af stemmerne. Det kan nu risikere at ramme ham i baghovedet, idet præsidentvalget kræver opbakning fra mindst 50 procent af stemmerne.

Efter at have været regeret af centrum-højrefløjens elite i årtier, har Colombia aldrig været tættere på at få en venstreorienteret regering. Utilfredshed og frustration over den højreorienterede regering har været støt stigende siden Covid-pandemien ramte landet.

I et land præget af en voldelig forhistorie er uligheden nu vokset til at være den største i OECD-landene, og næststørst i alle latinamerikanske lande, kun overgået af Brasilien. Ifølge Verdensbankens oplysninger er uligheden steget under Iván Duque’s tid som præsident.

“Colombia har været på vej i en farlig retning i mere end 30 år – og landets borgere er blevet totalt svigtet af regeringen”, sagde taxichauffør Cesar Augusto Franco Salazar. “De store strejker sidste år har forenet Colombia’s arbejderklasse, hvis forhold er blevet gradvist ringere. Nu er vi forenet om at ændre på tingene i stemmeboksen.”

Både Petro og Hernández’ valgkampe har spillet på den udbredte vrede blandt colombianere, der er symptomatisk for regionen. 75 procent af indbyggerne i Latinamerika føler, at deres land er på vej i den forkerte retning. Petro og hans vicepræsidentkandidat, Francia Márquez har lovet at gøre noget ved problemerne med en ambitiøs politisk platform. Her er fokus på uddannelse, økonomisk omfordeling kvinderettigheder og miljøbeskyttelse.

Populistisk modstander forener højrefløjen

Til sammenligning er Hernández gået til valg på anti-korruption, og er blevet populær på sociale medier som Tik-Tok, hvor han opfordrer til at gøre op med “tyveriet af Colombia” i sine videoer.

Hernández har dog selv en korrupt baggrund, og skal som forhenværende borgmester i Bucaramanga en tur for retten i juli måned, hvor han står anklaget for at have give en kontrakt på affaldsgenbrug til sin en af sine sønners firmaer. Hernández har afvist anklagerne som en smædekampagne mod hans valgkamp.

Selv om der ikke rigtig er blevet fremlagt nogle konkrete bud på, hvordan han egentlig har tænkt sig at rydde op i den udbredte korruption, er det et budskab om et opgør med eliten, som har stor genklang blandt de vrede vælgere.

Hernández har ikke et politisk parti i ryggen, så den rige forretningsmand har i stedet sat et kludetæppe sammen i form af antikorruptions-alliancen LIGA (Liga de Gobernantes Anticorrupción, red.), og brugt sin egen formue til at finansiere valgkampen. Han har lovet at skære drastisk i statsbudgettet, og an har også meddelt, at han har tænkt sig at give sin løn væk, og tilbyde belønning til borgere, der angiver korrupte embedsmænd.

Efter at have erkendt sit nederlag, har Fico hurtigt givet sin opbakning til Hernández, og har opfordret sine tilhængere til også at stemme på ham og vicepræsidentkandidaten, Marelen Castillo i anden runde.

Nogle af Petro’s tilhængere frygter derfor, at de er gået i en fælde, og anskuer Hernández som en farligere modstander end Fico. Andre har forsøgt at skabe frygt blandt konservative for, at landet kunne blive “et nyt Venezuela”, og ser Hernández som den eneste måde at stoppe venstrefløjen i at overtage hele Andes-regionen.

“Mange colombianere har Venezuela i baghovedet for tiden. Folk efterspørger ganske rigtigt have noget andet, særligt på grund af den vanskelige økonomiske situation på verdensplan”, forklarede Donelia Alvarez, der er fysioterapeut i landets tredjestørste by, Cali.

Historisk kursskifte på vej

Meningsmålinger synes at pege på, at Petro havde slået Fico med en stor margen, hvis han var gået videre til anden runde. Han repræsenterer for mange et upopulært establishment-apparat. Hernández er dog en helt anden størrelse, og nu ser det ud til at blive dødt løb mellem kandidaterne, som begge står til at få 40,5 procent af stemmerne.

“Selv om resultatet af første runde på den måde har rejst en række nye spørgsmål, er der ingen tvivl om, at colombianerne har slået fast, at de brændende ønsker sig forandring.”

Selv om resultatet af første runde på den måde har rejst en række nye spørgsmål, er der ingen tvivl om, at colombianerne har slået fast, at de brændende ønsker sig forandring. Den forandring kommer på den ene eller den anden måde, men om det bliver gennem Petro’s visioner er blevet mindre sikkert. Hans valgkamp kommer nu til at skulle slås med at besejre en person, der fremstiller sig selv som endnu mere anti-establishment end dem selv. Skal Petro vinde præsidentembedet, vil det derfor kræve et radikalt strategisk kursskifte.

Det er svært at overdrive, hvor stor betydning præsidentvalget i 2022 kommer til at få for Colombia, som er på vej mod et historisk kursskifte. At indfri den colombianske befolknings store ønsker om meningsfulde forandringer – midt i en tid med stor økonomisk usikkerhed og voksende inflation på verdensplan – bliver på ingen måde en nem opgave.

Oversat af Morten Hammeken for Solidaritet. Bragt i samarbejde med Jacobin Magazine.