Matimbi-marked i Nairobi, Kenya. Det er langt fra alle steder i verden, folk har et valg om, hvorvidt de vil gå på arbejde eller ej - heller ikke selv om der er coronaepidemi. Foreløbigt er de fleste afrikanske lande sluppet for store epidemier, men situationen kan blive katastrofal, hvis der ikke organiseres international solidaritet, skriver Christian Juhl. Fotograf: Natalie Brown.
3 min. læsetid

Coronavirus kender ingen grænser – og det bliver vores respons nødt til at afspejle, skriver MF Christian Juhl (Ø).

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.


Af Christian Juhl

“Det er bedre at få coronavirus, mens jeg forsøger at tjene penge – end at sidde hjemme og dø af sult,” siger Irene Kampiri. De 15 millioner indbyggere i Zimbabwe deler skæbne med hende og millioner af andre afrikanere.

Men tilbage til vores eget, lille land. Der er nok at se til for det danske sundhedsvæsen i en tid med corona-virus. Vi håber alle, at det er stærkt nok til at klare udfordringerne.

“Udviklingsbistanden er sat ned fra 1 procent af Danmarks samlede indkomst, BNI i 2000 – og til 0,7 pct. af BNI i 2020. Men politiske beslutninger kan heldigvis laves om. Og det bør ske i så alvorlige situation som nu, ikke kun i Danmark, men i alle rige lande”

Derfor er det helt på sin plads at give et stort skulderklap til sundhedspersonalet, der knokler hver dag. I Danmark har vi ca. 180 sundhedspersoner pr. 10.000 borgere, og er et af de bedst dækkede lande.

Værre står det til, når virussen nu breder sig i Afrika, hvor der f.eks. i Tanzania, Etiopien og Uganda er 4-8 sundhedspersoner pr. 10.000 indbyggere. For slet ikke at tænke på de store flygtningelejre i f.eks. Jordan, Kenya og Bangladesh. Og de uhyggeligt udsatte i Rojava og Gaza.

Vend ikke verdens fattigste ryggen

Det går ikke, at vi vender Afrika og verdens fattigste ryggen – selv i en situation hvor vi har meget at se til herhjemme. Det vil være ganske usolidarisk over for verdens fattigste. Men også fordi det vil ramme os dobbelt hårdt, hvis corona-virussen slår den økonomiske udvikling, der trods alt er på vej i Afrika, i smadder.

Derfor var det et lys i mørket, at vi i Folketinget i sidste uge blev enige om at målrette 650 millioner kr. til indsatsen mod corona i verdens fattigste lande. De vil uden tvivl gøre nytte både til at styrke FNs indsats og via vores stærke NGOer i Danmark.

Det er forkert, at Danmark og andre lande har beskåret udviklingsbistanden. Og at de 650 millioner fra sidste uge tages fra udviklingsaktiviteter, der allerede var planlagt i finansloven for i år.

Udviklingsbistanden er sat ned fra 1 procent af Danmarks samlede indkomst, BNI i 2000 – og til 0,7 pct. af BNI i 2020. Men politiske beslutninger kan heldigvis laves om. Og det bør ske i så alvorlige situation som nu, ikke kun i Danmark, men i alle rige lande. Vi har indtil nu bevilget 300 mia. kr. for, at danskerne kommer rimeligt igennem corona-krisen. Så kan vi vel også finde f.eks. en enkelt ny milliard til verdens fattigste.

Corona-virussen kender ingen landegrænser. Det bør kampen mod virussen heller ikke.


Christian Juhl er medlem af Folketinget for Enhedslisten, og erudviklingsordfører for partiet.