Coronaknibe: Hvad er det, vi ser ind i?
Solidaritet sætter i de kommende måneder fokus på de mange mennesker i Danmark, der falder uden for regeringens hjælpepakker – og du kan være med. Journalist Nina Trige Andersen fortæller om projektet, og hvorfor vi i fællesskab må lægge pres på magthavernes ‘borgfred’.

To måneder efter lockdown spørger journalisterne den ene ekspert og politiker efter den anden: ’Hvad er det, vi ser ind i?’, når vi kigger på den krise, der har ramt. Men ’vi’ ser ikke det samme, for det afhænger af, hvor vi hver især står. Nogle ser arbejdsløshed, nogle ser profit, nogle ser gæld. Nogle ser slet ingenting. Solidaritet og Coronaknibe undersøger i denne artikelserie de uligheder, coronakrisen har gjort ekstremt tydelige, men som alligevel ofte bliver overset i mediebilledet.
0-timers kontrakter, kontanthjælpsloft, boligspekulation, ghettoplaner, privatgæld, asyllejre hvor folk er indespærret på ubestemt tid, og et socialt sikkerhedsnet der foregiver at være universelt, men langt fra griber alle – og slet ikke griber alle på samme måde.
Alt dette og meget mere var et alvorligt problem før Covid19-pandemien. Coronakrisen har blot tydeliggjort eksisterende uligheder, særligt for dem, der nu står i en ‘coronaknibe’. I de fleste medier er disse uligheder mindre tydelige, ja nærmest usynlige.
Coronaknibe
Få dage efter statsminister Mette Frederiksen (S) bekendtgjorde, at Danmark skulle lukke ned, oprettede en gruppe mennesker Facebook-gruppen Coronaknibeaktivister. Den blev efterfølgende suppleret af den offentlige side Coronaknibe. Her har hundreder af personer delt deres personlige historier om, hvordan de er påvirket af lockdown og den økonomiske krise, som er fulgt med.
Det er folk, som er blevet fyret uden ret til dagpenge, som er blevet sendt hjem fra arbejde på 0-timers kontrakter, folk som ikke længere har kunder i butikken, som ikke bliver booket til de småjobs, de før kunne stykke en overlevelse ud af. Folk, der har mistet deres studiejob og bliver tvunget til enten at gældsætte sig eller droppe ud. Som helt har mistet deres allerede usikre adgang til opholdstilladelse eller statsborgerskab. Folk, som ikke kan betale husleje, og ikke ved, hvordan de skal skaffe penge til mad og medicin, hverken nu eller i overskuelig fremtid.
Det er deres historier, og den sammenhæng deres historier indgår i, som denne artikelserie sætter fokus på.
Uligheder forstærket
Mens virksomheder har modtaget milliardbeløb for at ”beskytte jobs” – og alligevel har fyret i tusindvis af medarbejdere – står en stor del af befolkningen uden nogen indtægt.
Vi undersøger, hvor mange og hvem det er, som ikke bliver grebet af hjælpepakkerne, og hvad deres situation og fremtidsudsigter er. Vi undersøger også, hvem det er, der har scoret størstedelen af de historisk store beløb, som staten har delt ud, og på hvilke betingelser.
Den indsamlede viden skal bruges aktivt til at lægge pres på Folketinget, så midler fra hjælpepakkerne også kanaliseres til dem, der helt eller delvist har fået frataget deres eksistensgrundlag, fordi de befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Og til at skabe generel opmærksomhed om, hvordan coronakrisen har forstærket eksisterende uligheder.
Viden til kampen
I de kommende måneder bringer vi portrætter af blandt andet kunstnere og selvstændige, der af forskellige årsager ikke har adgang til hjælpepakkerne, af personer på starthjælp, og personer, der rammes af kontanthjælpsloft i en tid, hvor der ikke er nogen jobs at søge. Vi sætter de individuelle historier om folk, der før krisen arbejdede på 0-timers kontrakter, i rette sammenhæng, ved at undersøge hvordan denne ansættelsesform overhovedet blev udbredt, og hvilke arbejdsgivere der primært benytter den.
Vi bringer baggrundsartikler om, hvad det er for en lovgivning, der er hastet igennem en konsensuspræget folketingssal, og hvilke konsekvenser, den lovgivning har og kan få. Vi leverer fakta om hjælpepakkerne: Hvem kan få erhvervsstøtte, lån, likviditetsgarantier, momsfritagelse/udsættelser, lønkompensation, dagpenge – og i hvilke størrelsesordner – og hvem kan ikke.
Læs for eksempel historien om en sanger og skuespiller, som besluttede at klare sig uden supplerende dagpenge ved at tage jobs her og der uden for sit fag, fordi det er vanskeligt at skabe en fuld indkomst på koncerter og teater – og som på grund af dette valg nu ikke kan få sin tabte indtægt kompenseret. Fra den ene dag til den anden forsvandt alt arbejde på ubestemt tid. Hjælpepakken for selvstændige gælder ikke for hende, for hun har ikke cvr-nummer. Hjælpepakken for freelancere med A- og B-indkomst kan hun heller ikke søge, for den kræver et helt bestemt miks af A- og B-indkomst, som ikke passer på hendes indtægt. Så er der hjælpepakken for kunstnere, men den anerkender ikke, at de fleste kunstnere er nødt til at supplere indkomsten med ”ikke-kunstnerisk virke”. Sådan kan man pludselig stå som 33-årig og skulle låne penge af sin mor for at kunne købe mad – alt imens fx rejsebranchen får udskrevet endnu en check på flere hundrede millioner.
Vi spørger også til, hvordan krisen kunne bruges til at forandre samfundet i en retfærdig retning – frem for at uddybe eksisterende uligheder og skubbe nogle mennesker længere ud på kanten, mens en lille gruppe allerede velhavende slipper for at udvise det ”samfundssind”, der bliver talt så meget om.
Hvis vi skal forhindre, at coronakrisen bliver en anledning til yderligere forringelser af løn-, arbejds- og livsvilkår for folk flest, skal vi i første omgang vide, hvad der foregår. Med læsernes hjælp og input vil vi i de kommende måneder levere viden til kampen for et samfund, hvor ’vi’ alle kan se ’ind i’ noget bedre.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER