Mette Frederiksen har lovet at holde hånden under dansk erhvervsliv. Fordelingen af hjælpepakkerne er dog meget varierende, og mange små selvstændige rasler igennem, lyder det fra revisor. Foto: Socialdemokratiet / Flickr.
21 min. læsetid

Revisorer er blevet beskyldt for at lukrere på coronakrisen, men problemet ligger hos politikerne, mener Kathe Greibe fra Kamala Bogføring. Hun har ligget både vandret og søvnløs for at hjælpe sine klienter i ’hjælpepakkejunglen’ – som kan ende med at blive en økonomisk bombe under soloselvstændige og freelancere snarere end en hjælpende hånd”.


Af Nina Trige Andersen

I disse måneder arbejder revisorer og bogholdere altid på højtryk, for om lidt skal årsregnskaberne ligge klar til SKAT. Men i år har arbejdsbyrden været mere end stor, den har været helt afsindigt stor. Og helt afsindigt stressende. Talnørderne er nemlig kastet ud i det værste, de ved: Totalt kaos og uvished. At give sine klienter klare svar har været en umulighed.

De høje gebyrer, revisorer tager for at godkende regnskaber til hjælpepakkeansøgninger har én primær årsag: Det er ualmindelig lunefuldt og fuldstændig ukendt terræn, både ansøgere og deres revisorer bevæger sig ud i.

Kathe Greibe har i mange år fungeret som bogholder for alskens soloselvstændige – fra journalister til kunstnere og alt derimellem. Det er typisk folk med indkomster sammensat af mange små honorarer fra flere forskellige typer af arbejde, hvoraf noget udbetales som a-indkomst, noget som b-indkomst, og noget faktureres over cvr-nummer.

Kathe Greibe er også denne skribents faste holdepunkt, når der skal laves årsregnskab og forskudsopgørelse. Efter at have prøvet at være i stald hos et traditionelt revisorfirma var det en stor lettelse af finde kyndig hjælp hos en, som forstår sig på odd-sizes.

Hjælpepakkerne: Så forskellig, utilgængelig og uigennemskuelig er hjælpen

Lønkompensation kan søges af virksomheder til deres fastansatte medarbejdere, og dækker op til 30.000 kr./måned. Virksomheder kan ikke søge lønkompensation til fx vikarer, projektansatte, freelancere, folk på nultimerskontrakter og andre »løst ansatte«, uanset hvor meget disse personer i praksis har arbejdet for virksomheden. Oprindeligt var fleksjobbere hellere ikke omfattet af lønkompensation.

Fyringer kan gennemføres, selvom en virksomhed har modtaget kompensation. Det eneste, der sker, er, lønkompensationen skal tilbagebetales fra den dag, hvor opsigelsesvarslet er sendt. Virksomheder må også godt »tilbyde frivillig lønnedgang« til medarbejdere, som er omfattet af lønkompensation.

Faste omkostninger fx til lejemål kan blive kompenseret, hvis virksomheden forventer et omsætningstab på mere end 35 procent i hele kompensationsperioden. 100 procent kompensation er kun ved tvangslukning. 80 procent kompenseres, hvis tabet har været 80-100 procent; 50 procent, hvis tabet har været 60-80 procent; og 25 procent hvis tabet har været 35-60 procent. Der er et loft på 60 millioner kroner, som i slutningen af maj blev hævet til 110 millioner kr. Hvis man har faste omkostninger for under 12.500 kr. i kompensationsperioden, kan man ikke søge. Dermed kan store virksomheder bliver kompenseret i millionklassen, mens en del soloselvstændige er udelukket fra denne ordning

+

Med sin erfaring og sammensætning af klienter burde det ligge lige til højrebenet for Kathe Greibe at bistå med ansøgninger til de hjælpepakker, der er målrettet henholdsvis freelancere, selvstændige og kombinatører. Men det gør det mildest talt ikke.

»Det er simpelthen så ubærligt det meste af tiden at skulle være budbringer af dårligt nyt og slukke håbene hos sine klienter, der er så presset i forvejen,« fortæller Kathe Greibe, der har »arbejdet på dobbeltskift« siden midten af marts.

»Det var ikke sådan, det lød fra ’Mor Mette’ på tv om at holde hånden under dansk erhvervsliv. Det er i hvert fald en hånd, som flytter sig hele tiden, og hvor der nogle gange er så langt imellem fingrene, at små selvstændige rasler igennem – især vores skønne, livsnødvendige kunstnere

Vi er blevet prügelknaber

Grunden til, at Kathe Greibe har været budbringer af dårligt nyt, er at kompensationsordningerne er unødvendigt vanskelige at søge – og for nogles vedkommende kan ende med at blive en økonomisk fælde snarere end en hjælpende hånd. Derfor har hun blandt andet opfordret sine klienter til at overveje en ekstra gang, om det er risikoen værd at søge dem. Og hun har måttet forsvare, hvad hun ellers aldrig selv tager: Høje priser for revisorgodkendelse.

»Hvor der er mennesker, er der altid nogle brodne kar, hvis grådighed er skræmmende, og det gælder selvfølgelig også revisorbranchen. Men alle de reelle revisorer i Danmark, som vil deres kunder det bedste, er i den grad ved at gå til i stress,« siger Kathe Greibe.

Ifølge Kathe Greibe er det i øvrigt »totalt overkill« med de strenge krav til revisorgodkendelse i mange soloselvstændige og freelanceres tilfælde. Deres faste udgifter og omsætning ligger så lavt, at en del af dem ikke engang kan søge hjælpepakkerne.

Der er – som vi tidligere har beskrevet i artikelserien – nemlig sat en bundgrænse på 10.000 kr. om måneden for omsætning/indtjening. Når det gælder faste omkostninger, kan man kun søge, hvis man har for mere end 12.500 kr. i kompensationsperioden. Altså favoriserer hjælpepakkerne de store virksomheder, mens mange små selvstændige og freelancere må klare sig selv.

Selv for dem, der har en mere solid forretning, er det ikke raketvidenskab at få overblik over aktiviteterne i et one-(wo)man show. Til gengæld er der tale om folk, der er dybt afhængige af en løbende indkomst, fordi der typisk ikke er meget kapital at tære på.

»Hvorfor i alverden har man ikke lavet en gradbøjning af, hvornår revisorerklæringerne er nødvendige?« spørger Kathe Greibe. Hun påpeger, at den type revisorerklæring, som er valgt til hjælpepakkerne er »megaomstændelig og med masser af tjekpunkter og høje bøder til revisor – fra 5.000 kr. og opefter, hvis der er den mindste fejl.«

»Vi er ude i en totalt vanvittig situation, hvor udgiften til revisorerklæringen nemt bliver højere end selve godtgørelsen for dem, der har allermest brug for hjælpepakkerne,« siger Kathe Greibe.

Hun mener, at revisorer er blevet frit tilgængelige prügelknäber for et problem, regeringen og Folketinget har skabt. Det er nemlig dem, der har valgt at gøre de skrappeste krav til revisorerklæring til en betingelse for ansøgning, og alligevel har politikere selv meldt sig i koret af revisorkritikere. »Der var ovenikøbet en stor hov-hov-finger på offentligt TV, hvorefter vi alle blev skåret over en kam og lovligt ’jaget vildt’,« siger Kathe Greibe.

Når folk finder ud af, hvad det koster, at revisorerne skal sætte sig ind i alle hjælpepakkereglerne, forsøge at opklare de mange uklarheder, rådgive deres klienter, og gennemgå deres regnskaber, så de kan påtegne ansøgningen, så er det revisorerne – »som ikke har ønsket dette arbejde midt i vores i forvejen meget pressede tid«, der bliver skældt ud på. »Det er simpelthen så tarveligt,« mener Kathe Greibe.

Faktisk er mange revisorer »møgtrætte« af at navigere i en »hjælpepakkejungle, som ikke har nogen præcedens«, fortæller Kathe Greibe. »Der er ingen, der tør udtale sig om noget, og til tider får man flabede og ubrugelige svar fra myndighederne efter lang telefonventetid.«

Kompensation kan blive økonomisk straf

For selvom det ikke er raketvidenskab at lave regnskaber for soloselvstændige og freelancere – især ikke, når man som Kathe Greibe i forvejen er specialist i netop denne klientgruppe – så »kræver det nærmest en krystalkugle« at regne de økonomiske konsekvenser af hjælpepakkerne ud, siger Kathe Greibe.

Det er nemlig ikke gjort med at få sin ansøgning godkendt. I slutningen af året skal der gennemføres kontrol af, om de, der har fået corona-kompensation, nu også har været berettiget til den, sådan set i bakspejlet. Det er jo i princippet fornuftigt nok.

Selvstændig eller kombinatør – har du det rigtige miks?

Selvstændige med op til 25 fuldtidsansatte, samt freelancere med b-indkomst, kan søge kompensation for 75 procent af deres omsætning/indkomsttab ved forventet tab over 30 procent. Hvis virksomheden har været tvangslukket, kan der søges kompensation på 90-100 procent. Der er imidlertid et loft på 23.000 kr. om måneden. Hvis man før krisen tjente mindre end 10.000 kr. om måneden, kan man ikke søge kompensation.

Kombinatører – det vil sige freelancere, som har blandet a- og b-indkomst – kan søge kompensation for 90 procent af deres indkomsttab, hvis deres tab forventes at være over 30 procent. Der er imidlertid et loft på 20.000 kr. om måneden, og hvis man før krisen tjente mindre end 10.000 kr. om måneden, kan man ikke søge kompensation.

Hvis man har blandet a-indkomst og cvr-nummer, kan man ikke søge kombinatørpakken under de nuværende regler. Desuden skal kombinatører have mindst 5.000 kr. pr. måned i B-indkomst, og højst 20.000 kr. må være A-indkomst. Samtidig må »beskæftigelsesgraden knyttet til A-indkomsten« højst udgøre 55 pct. Ofte bestemmer man ikke selv, om man får sine honorarer eller sin løn som a- eller b-indkomst, eller om man er nødt til at oprette cvr-nummer. Det kommer nemlig både an på kunder/arbejdsgivere og på, om de ydelser, man sælger, er momspligtige

+

Derfor er det også et spin af dimensioner, når Matas har fået så meget goodwill på frivilligt at tilbagebetale de 13 millioner, som de fik udbetalt i kompensation i starten af nedluknings-perioden.

For sagen er, at den store virksomhed Matas – modsat mange soloselvstændige og freelancere – fik kompensationen udbetalt næsten øjeblikkeligt. Og at Matas – modsat mange soloselvstændige og freelancere – hurtigt i forløbet både kunne genåbne de fysiske butikker (de blev inkluderet i kategorien af ’samfundsnødvendige butikker’) og oplevede et rekordsalg online.

Altså blev det klart allerede i starten af april, at Matas ikke ville blive påvirket negativt af corona, nærmest tværtimod. Hvis de ikke frivilligt havde betalt pengene tilbage i maj, var de med sikkerhed blevet pålagt at betale kompensationen tilbage senere, med renter. Det ville hverken have været en god forretning eller en god historie.

Problemet for mange soloselvstændige og freelancere – der modsat en virksomhed som Matas typisk ikke har nogen likviditet at tære på, mens de venter på at komme i gang igen – er: Det er uigennemskueligt i hvilke tilfælde, man kan blive pålagt tilbagebetaling, under hvilke betingelser og i hvilket omfang.

»Det skulle såmænd heller ikke undre mig, hvis der kommer ændringer med tilbagevirkende kraft, formentlig under dække af, at der – sandt nok – er for mange uklare punkter i den nuværende formulering af hjælpepakkerne,« siger Kathe Greibe og tilføjer:

»Jeg beklager, Hr og Fru Danmark, hvis jeg ødelægger jeres glansbillede af, hvordan vi små selvstændige, kunstnere og andet godtfolk rent faktisk bliver behandlet. For os er det sgu økonomisk overlevelse, der er på spil, og vi har ingen trumfer i baghånden i form af opsparinger, pensioner og smarte spindoktorer til at hjælpe os.«

Hvad der er sikkert – fordi det står i selve aktstykket om hjælpepakkerne – er: Hvis man bliver pålagt tilbagebetaling, kommer det til at være med renter, og samtidig kommer man selv til at skulle efterbetale regningen for revisorpåtegnelsen af ansøgningen, som ellers bliver refunderet 80 procent. Det er ikke et stort problem, hvis man er Matas, men det kan blive et kæmpe problem for en soloselvstændig eller freelancer med en årlig indkomst/ omsætning på mellem 120.000-800.000 kr.

Tilbagebetaling kan blive pålagt, hvis ens indkomst- eller omsætningstab ender med at blive mindre, end man havde forudset på ansøgningstidspunktet. Men det er ikke klart, hvordan det vil blive beregnet.

Kunststøtteordning

• Kunststøtteordningen er til kunstnere, som før krisen havde en samlet a- og b-indkomst på gennemsnitligt mellem 8.333 kr. og 66.667 kr. om måneden.

• Hvis kunstnere forventer et indkomsttab på mindst 30 procent kan de få kompenseret 75 pct. af det forventede tab, men også her er loftet 23.000 kr. per måned.

• Kunstnere kan kun søge kompensation for den indtægt, der stammer fra »det kunstneriske virke«, og altså ikke for tabt indtægt fra jobs, man har haft ved siden af sit kunstneriske virke.

+

I hjælpepakken for freelancere med blandet a- og b-indkomst, for eksempel, står der blot: »Såfremt det viser sig, at indkomsten ikke er faldet med 30 pct. i den ansøgte kompensationsperiode, tilbagebetales kompensationen helt eller delvist samt renter. Kompensationen samt renter skal desuden tilbagebetales, hvis personens personlige indkomst overstiger 800.000 kr. i 2020.«

Men hvad betyder »helt eller delvist«? Hvis tabet for eksempel viser sig ’kun’ at være 29 procent over hele perioden, skal man så tilbagebetale hele kompensationen (med renter)? Og hvad hvis ens indkomstnedgang har været over 30 procent i de dele af kompensationsperioden, hvor landet var fuldstændig lukket ned, men under 30 procent i de dele af perioden, hvor landet begyndte at åbne op igen – hvordan bliver en eventuel tilbagebetaling så beregnet? Det har det ikke været muligt at få svar på.

Med andre ord: Hvis man er heldig at komme op i omdrejninger igen, når situationen tillader det, kan det uheldigvis ende med at blive en udgift at have fået corona-kompensation. På nuværende tidspunkt er der ingen – slet ikke soloselvstændige og freelancere, som sammensætter deres indkomst på ofte helt prekære måder – som kan forudse, hvordan resten af året bliver.

Bliver du booket til en ny koncertturne? Ringer redaktøren pludselig tilbage? Bliver den aflyste teateropsætning genopsat – og hvis ja, skal du så stadig være lydtekniker på den? Kommer der gang i salget af din bog, hvis udgivelsesreception blev aflyst, og som ikke kunne komme ud i boghandlerne, fordi de var tvangslukket eller gået konkurs?

Forskelsbehandling

Kathe Greibe er også forarget over den forskelsbehandling mellem lønmodtagere og selvstændige, som Folketinget har videreført i hjælpepakkerne. Den mest åbenlyse er, at kompensationsbeløbet er forskelligt: Lønmodtagere kan sendes hjem med fuld løn, hvoraf virksomhederne får kompenseret op til 30.000 pr måned, mens selvstændige og freelancere højst kan få kompenseret 23.000 kr. om måneden, og freelancere med blandet a- og b-indkomst – de såkaldte kombinatører – kun kan få kompenseret 20.000 kr.

»Samtidig får selvstændige og freelancere tilføjet endnu mere kontrol til deres regnskaber,« siger Kathe Greibe og tilføjer: »Jeg tvivler desuden på, at lønmodtagerne skal betale noget som helst tilbage, hvis de for eksempel tager ekstra arbejde resten af året.«

Udbetaling: Hvornår kommer pengene?

• »Erhvervsstyrelsen kan desværre ikke oplyse en generel sagsbehandlingstid,« som der står på virksomhedsguiden.dk. Her står også, at »alle ansøgninger behandles hurtigst muligt«. Ikke desto mindre var der mange – især soloselvstændige og freelancere – der endnu ikke havde fået deres penge i midten af juni, selvom deres ansøgning var godkendt.

• Pengene bliver udbetalt til virksomhedens NemKonto. Hvis man ikke har en NemKonto tilknyttet sit cvr-nummer, kan man få kompensationen udbetalt til sin private NemKonto – hvis banken godkender det. Selvom det ikke er et lovkrav, at man har særskilt NemKonto til sin virksomhed, har banken ret til at kræve det – og fuld frihed til at sætte gebyret. Det siger sig selv, at mange banker har brugt den aktuelle situation til at tvinge sine små erhvervskunder til at betale for at oprette en såkaldt ‘erhvervskonto’.

• Man kan typisk ikke finde prisen på en erhvervskonto på sin banks hjemmeside, og man kan ikke bare oprette én. Man skal ansøge om den, hvorefter banken ’skræddersyr en løsning’. Det dækker over, at banken kræver gebyrer for tjenester, man ikke har bedt om, og ikke har brug for, men heller ikke kan vælge fra.

• Regnskabsapp’en Kontolink har lavet en oversigt over prisniveauet: For blot at oprette kontoen tager Vestjyske Bank som den dyreste 5.000 kr., mens bankapp’en Lunar slet ikke tager noget oprettelsesgebyr. Dertil kommer de årlige gebyrer. Som den dyreste tager Spar Nord Bank 3.200 kr. om året, og som den billigste tager Nordea 1.140 kr. om året. Men, som kontolink også fremhæver: »det er de umiddelbare priser, der præsenteres her. Der kan hos nogle banker være andre skjulte udgifter, der kommer løbende.«

+

For selvstændige regnes kompensationen desuden ikke ud på baggrund af mistet indkomst, men af omsætningstab. Det er noget andet. Omsætningen er nemlig rene indtægter, og altså før virksomhedens udgifter. Kompensation for virksomhedens udgifter skal man søge i en særskilt hjælpepakke, hvor kompensationsgraden foregår efter en ’trappe’: Hvis man for eksempel har haft en omsætningsnedgang på op til 60 procent, bliver udgifterne kun kompenseret med 25 procent. Og hvis udgifterne er mindre end 12.500 kr. er der altså nul kroner at hente i kompensation. Folketinget og regeringen mener åbenbart, at hvis man er vant til at leve for meget lidt og have relativt lave udgifter, så kan man lige så godt leve for ingenting og stadig betale sine – i deres øjne ubetydelige – udgifter.

»Den kæmpe skævvridning, der i forvejen er imellem lønmodtagere og små selvstændige – for eksempel omkring adgang til sygedagpenge – er blevet endnu tydeligere med disse hjælpepakker. Den løn, en lønmodtager er sendt hjem med, skal kun dække de private udgifter og er tilmed højere,« siger Kathe Greibe.

Selvstændige derimod har både private udgifter og virksomhedens udgifter – »der måske/måske ikke dækkes af hjælpepakker – for det meste ikke« – og begge dele skal i mange tilfælde dækkes af et beløb på 7.000 kr. mindre om måneden i forhold til, hvad en lønmodtager kan få.

»Det er godt nok uretfærdigt,« mener Kathe Greibe.

Selvstændige bliver afvist og må vente

Et andet afgørende problem er, at kompensationen lader vente på sig for soloselvstændige og freelanceres vedkommende. Per 15. juni var der stadig 56.041 ansøgninger fra selvstændige, som var under behandling. Det viser en aktindsigt, som Solidaritet har indsendt til Erhvervsstyrelsen. Mens næsten 90 procent af de større virksomheders ansøgninger om lønkompensation var færdigbehandlede i midten af juni, gjaldt det kun knap 12 procent af ansøgningerne fra små selvstændige. For freelancere kunne Erhvervsstyrelsen ikke oplyse noget, fordi ”IT- og datasystemerne fortsat er under udvikling”.

Man kan også ud fra Erhvervsstyrelsens oplysninger konstatere, at mens kun omkring 16 procent af de virksomheder, der havde fået færdigbehandlet deres ansøgning om lønkompensation, er blevet afvist, så er flere end hver tredje selvstændig blevet afvist ud af det samlede antal færdigbehandlede sager. Det er altså noget nemmere – og bemærkelsesværdigt hurtigere – for en virksomhed at få tildelt lønkompensation, end for en selvstændig at få kompenseret sit tab.

For de fleste små selvstændige er den akutte pengenød altså end ikke blevet afhjulpet. For det første bliver flere end hver tredje afvist – og for det andet sidder flertallet stadig her i midten af juni og venter på en afgørelse.

Det betyder også, at de, der faktisk får godkendt deres ansøgning, løber risikoen for i slutningen af året at skulle tilbagebetale en kompensation, som de reelt ikke havde til rådighed i de måneder, hvor de stod uden indtægt. Nogle har derfor været ude og låne penge til at betale husleje og andre løbende udgifter og kan altså ende med både at skylde banken og staten penge – med renter.

Den lange ventetid har været et tilbagevendende tema i Facebook-gruppen Om kompensationsordninger for små selvstændig og freelancere’  – startet af bestyrelsen bag den nye Forening Danske Soloselvstændige – der har næsten 40.000 medlemmer.

Folk skriver opslag om at have ringet forgæves til Erhvervsstyrelsen for at få at vide, hvornår hjælpen bliver udbetalt. Et af medlemmerne fortæller for eksempel, at han har ringet to gange hver uge, og hver gang fået »intet nyt«, men »kun dårlige undskyldninger«. En anden skriver »det har været og er stadig et cirkus. Meget frustrerende ikke at kunne få de godkendte penge udbetalt, når man er alenemor og har en masse udgifter til den første«.

Folk skriver også opslag om, at kompensationen faktisk er kommet, men er blevet sendt retur af banken, før de selv så en øre. Deres bank har typisk nægtet at modtage udbetalingerne på grund af mangel på erhvervskonto. Det er ikke et lovkrav at have en erhvervskonto, bare fordi man har et cvr-nummer, men bankerne kan kræve af selvstændige, at de opretter en.

En erhvervskonto koster typisk flere tusind kroner i oprettelse plus flere tusind kroner om året i gebyr til banken, som reelt ikke gør andet end at oprette et ekstra kontonummer. Derfor har mange små selvstændige og freelancere valgt det fra – men nu bruger bankerne situationen til at tvinge deres kunder til at betale for denne ordning.

Et medlem af gruppen oplevede tilmed at blive ringet op af sin bankrådgiver, som ikke ville frigive det kompensationsbeløb, der var kommet ind til ham. Bankrådgiveren mere end antydede, at den selvstændige ikke var berettiget til den hjælp, som statens embedsmænd altså allerede havde konstateret, at han havde ret til. Det var ydmygende og fornærmende, skrev den selvstændige, og det gav en følelse af afmagt, at en tilfældig bankrådgiver på den måde kunne forsinke den kompensation, han desperat havde brug for.

Kaster lange skygger

Mange har også haft vanskeligt ved at skaffe en revisor, fordi de aldrig før har haft brug for en, og nu har alle brug for dem. Folk skriver ud i deres netværk for at få anbefalinger til nogen, de kan stole på, og som ikke tager overpris. Derfor er der maksimalt tryk på hos de revisorer, der har glade klienter.

Kathe Greibe bruger meget af sin tid på både at besvare »alle de frustrerede mails, der bliver mere og mere desperate« – og på at afvise nye klienter.

»Vi taler om folk, der ikke har fået så meget som en krone ind på bankkontoen siden 9/3. Hjertet græder, men jeg kan ikke arbejde mere, end jeg gør.«

For revisorerne selv betyder situationen, at det der med aflyste badeferier, det er det mindste problem. Der bliver alligevel slet ikke tid til at holde fri på denne side af 2020. Som Kathe Greibe forklarer:

»Når jeg er færdig med første del af hjælpepakkerierne – ansøgningshelvedet – skal jeg i gang med årsregnskaber, og det lyder rigtigt godt, at vi har fået to måneder ekstra til dem, men hvad hjælper det, når de her hjælpepakkerier er totale tidsslamberter og allerede har taget mere end de to måneder?«

Når revisorerne så er færdige med årsregnskaberne, skal de i gang med anden del af »hjælpepakkerierne«, nemlig klargøring til kontrol.

»Ferie i 2020, det kan vi glemme, selvom vi i den grad trænger til det allerede nu – for 1/1 2021 starter en ny status og der skal vi lave momsregnskaber for hele 2020 på én gang. Arhmen, for pokker,« siger Kathe Greibe og tilføjer: »Det her kaster godt nok lange skygger.«

Hvordan kontrol og eventuel tilbagebetaling af kompensation helt præcist kommer til at foregå, er der endnu ingen faste retningslinjer for. Det eneste, Erhvervsstyrelsen kan svare på, er, at tabet bliver opgjort for kompensationsperioden i relation til referenceperioden for sidste år – og altså ikke bliver beregnet over hele året. De svarer også, at der kun vil blive pålagt renter, hvis hele kompensationen kræves tilbagebetalt, og altså ikke hvis man kun skal tilbagebetale dele af kompensationen.

Men hvordan det konkret bliver beregnet, om man skal betale noget tilbage og i så fald hvor meget, kan Erhvervsstyrelsen ikke svare på. De kan heller ikke svare på, hvornår det bliver afgjort. Erhversstyrelsen kan – som de meddeler i et skriftligt svar til Solidaritet – “på nuværende tidspunkt ikke redegøre nærmere for, hvad kontrollen af hjælpepakkerne konkret består i, samt hvornår den finder sted. Tilsvarende er proceduren for tilbagebetaling på nuværende tidspunkt ikke endelig fastlagt, og Erhvervsstyrelsen kan derfor ikke give eksempler herpå.”

Denne usikkerhed om tilbagebetalingsreglerne er et af de helt store samtaleemner i facebookgruppen ’Om coronakompensationsordninger …’, hvor folk er ivrige efter at komme i gang med at arbejde igen, men er nervøse for, om de kan ende med at blive økonomisk straffet for det.

De fleste folk giver udtryk for, at de helst vil give den ‘fuld pedal’, men at det samtidig er vanskeligt ikke at have i baghovedet, at eventuel øget aktivitet resten af året kan ende med at blive en økonomisk lussing.

Kathe Greibe kan godt forstå, at folk er nervøse for, hvordan eventuelle krav om tilbagebetaling ender med at blive udregnet.

· Solidaritet sætter i samarbejde med ‘Coronaknibe’ fokus på de mange mennesker, der ikke bliver grebet af hjælpepakkerne

· Ny artikel i serien udkommer hver fredag på Solidaritet. Alle historier kan læses her

· Læs også mere på Coronaknibes hjemmeside og på initiativets Facebookside

+

»Det skulle ikke undre mig, at hvis man har knoklet røven ud af bukserne og været helt vildt alternativ for at skrabe omsætning hjem, så kan det give bagslag i form af tilbagebetaling af kompensation med renter og fuldt revisorgebyr. Så kan de ekstra få kroner i omsætning virkelig komme til at ramme uretfærdigt hårdt i forhold til en, der for eksempel har sat sig med hænderne i skødet og ikke forsøgt at skabe omsætning og dermed har sit på det tørre.«

Om det bliver sådan, ved hverken Kathe Greibe eller de selvstændige og freelancerne selv. Men Kathe Greibe frygter, at når statens regning for samfundsnedlukningen bliver gjort endeligt op, så vil regeringens hjælpepakke-kontrollanter få besked på at kradse så mange hjælpepakke-kroner hjem som muligt.

»Jeg håber da inderligt, at jeg tager fejl,« siger hun. Desværre baserer Kathe Greibe sin dystre forudsigelse på erfaring med, hvor »håbløst lidt« regeringen kender til små selvstændige og freelanceres vilkår:

»Gid de dog havde spurgt en ’voksen’, før de havde sat det her hjælpepakkeri sammen. Tjek dog lige noget bagland for at finde ud af, hvad der overhovedet giver mening.«


Tilbagebetaling – renter på ubestemt tid

»Der kan være forskellige årsager til, at hele eller dele af den kompensation, som du har fået udbetalt, skal betales tilbage«, som det formuleres på virksomhedsguiden.dk. Her stod der den 12. juni 2020 også, at det ikke er muligt at betale kompensationen tilbage endnu, hvis ens tab har været mindre end forventet, men at man skal gemme pengene til senere. Det betyder to ting:

1) Det er ikke korrekt, når Matas i maj – og siden Jysk og Salling Group i starten af juni – sagde, at de havde betalt kompensationen tilbage. Det kan ikke teknisk lade sig gøre endnu.

2) Man vælger ikke selv, hvor længe der løber renter på det beløb, man senere bliver pålagt at betale tilbage. Og som bekendt er det gæld, der er størst renter på, ikke indeståender. Selvstændige i nogle banker bliver opkrævet desuden opkrævet renter af indeståender på deres erhvervskonto.

Fejl eller mangler i den dokumentation, man har indsendt til ansøgningen, udløser også krav om tilbagebetaling. Det er naturligvis for at modvirke snyd og bedrag, men det fremgår ikke, om det også gælder, hvis det er en reel fejl eller misforståelse, som kan rettes.

Rod i tallene hos Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen oplyser til Solidaritet 28. juni, at de har givet fejlagtige tal på den henvendelse, Solidaritet har rettet angående erhvervsansøgninger under behandling.

Læs de nye tal i artiklen her (tilgængelig fra 3. juli)

+

Mindre omsætnings- eller indtægtstab end 30 procent kan være årsag til, at kompensationen skal tilbagebetales. Det fremgår dog ikke, om det er hele eller dele af beløbet, der skal betales tilbage. Det kan altså blive en udgift at have fået kompensation, hvis man fx ender med ’kun’ at have 29 procents tab, fordi kompensationen skal tilbagebetales med renter.

Højere personlig indkomst end 800.000 kr. over hele året vil for små selvstændige og freelancere udløse et krav om tilbagebetaling. Det vil sige, at selvom man har haft et tab på over 30 procent i kompensationsperioden, så vil man blive pålagt tilbagebetaling, hvis man er lykkedes med kreative tiltag for at få gang i forretningen efterfølgende.

Virksomheders omsætning, overskud, cheflønninger og udbetalinger til aktionærer er der intet loft på. Det eneste krav er, at virksomheder ved kontrollen i december kan dokumentere et tab på mindst 30 procent i kompensationsperioden. Der er dermed heller ikke noget loft på, hvor høje personlige indkomster for eksempel chefer og bestyrelse i kompenserede virksomheder må have – det gælder kun for små selvstændige og freelancere. Ledelsen i en stor virksomhed og virksomhedens aktionærer må altså skrabe lige så mange millioner til sig, som de kan, uden at virksomheden bliver pålagt tilbagebetaling af kompensation.

Vil du hjælpe os med at fortsætte dækningen af Coronaknibe? Så klik på billedet – og læs hvordan du kan bidrage.

Fotograf: Sara Galbiati

Nina Trige Andersen er freelancejournalist. Coronaknibe har rejst midler til Solidaritets dækning af krisens udvikling i Danmark