Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
9. december. 2021

Debat: Hvis du er socialist, bør du gå imod tvangsvaccinering

Krisen i sundhedsvæsnet er politisk bestemt, og skyldes årtiers nedskæringer og forringelser. Det socialistiske modsvar er at pege på årsagerne til krisen – ikke at pege fingre af en mindre gruppe ikke-vaccinerede, eller at tvinge vacciner i folk, skriver Charlie Lywood.

Illustration: KLE-art / Solidaritet

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Lige siden Mette Frederiksens berømte pressemøde i begyndelse af november, hvor hun udskammede den lille del af befolkningen, som endnu ikke har lade sig vaccinere, og hævdede, de ”ødelagde det for alle os andre”, har tonen i debatten om vaccinering fået adskillige hak op i had-retorikken.

Folk som normalt har et rummeligt forhold til anderledes tænkende, springer ud som små ildspruttende monstre, der hamrer løs på den ”usolidariske”, ikke-vaccinerede del af befolkningen. 61 % af den danske befolkning mener ifølge en undersøgelse, at det er i orden at fordømme de uvaccinerede. Om der også er et flertal for tvangsvaccinering, sådan som blandt andet Østrig har vedtaget, er usikkert. Regeringen udelukker det ikke, men logikken i debatten taler sit tydelige sprog: Det er deres skyld, at vi bliver nødt til at gå med mundbind og vise Coronapas og bliver testet. Og I tager sengepladser op på hospitalerne så de ”værdige” ikke kan komme til.

Nuancer til debatten

Før vi forholder os til ‘skyldsspørgsmål’, er det vigtigt at nuancere debatten om spredning af Covid-19 i dennes tredje bølge. For det første er vaccinerne slet ikke så effektive, som de blev udbasuneret til at være. De 4-5 % som kunne smittes og smitter videre i starten øges gradvist allerede efter 3 måneder. Og efter seks måneder er effekten lig nul i forhold til at blive smittet og videreføre sygdommen. Smittespredning vil derfor ske uanset om 100 % var vaccinerede og ikke de cirka 75 % som er det nu. Man kan ganske vist få et mildere forløb, men i forhold til spredning er det ikke noget vidundermiddel.

“Mon tvangsvaccine-tilhængere forestiller sig, at forældre, som forsøger at træffe rationelle valg på deres små børns vegne, skal idømmes bøder og fængselsstraf?”

For det andet er den del af befolkningen, som driver smitten, den yngste del – både unge mennesker og børn. Det er også derfor, at sundhedsmyndighederne ønsker at vaccinere de raske 5-12() årige. Og det er også her, vi finder de fleste ikke-vaccinerede. Idéen om, at der findes store grupper u-vaccinerede i den voksne del af befolkningen, som driver smitten, er derfor overdrevet. Mon tvangsvaccine-tilhængere forestiller sig, at forældre – som forsøger at træffe rationelle valg på deres små børns vegne – skal idømmes bøder og fængselsstraf?

For det tredje tager begrundelsen for at indføre restriktionerne først og fremmest udgangspunkt i ”sundhedsvæsenets tilstand”. Hvordan skulle man ellers forklare, at et sundhedsvæsen i et ikke-vaccineret samfund for halvandet år siden kunne klare 900 indlæggelser – ca. 10 % af sengekapaciteten – med meget længere indlæggelsestider, men nu åbenbart ikke kan klare 450 indlæggelser med kortere indlæggelsestider?

For det fjerde udnævnes ikke-vaccinerede til at være en ”belastning” for sundhedsvæsnet. Dette argument kan bruges på alle mulige ”selvforskyldte” sygdomme – overvægtige, rygere, alkoholikere – you name it. Eller i en mere ekstrem form gravide, som ”belaster” de underbemandede fødselsgange. De kunne jo bare bruge prævention! En sådan logik fører hurtigt til absurditeter.

Udsultet sundhedsvæsen

I et debatindlæg i Politiken 6. december beskriver to overlæger, der er hhv. formand og næstformand i Overlægerådet i Region Hovedstaden situationen lige nu. På grund af mangel på personale kører mange afdelinger med 50 % kapacitet. Det medfører øget ventetid for akut-operationer. De placerer dog ikke skylden på corona-patienter, men derimod underfinansieringen – som er konsekvensen af årtiers nedskæringer. De 2 % nedskæringer pr. år er først blevet ophævet for nogle få år siden.

Siden 2010 er der sket en reduktion i sengepladser fra 16.000 til i dag 11.000. ‘Effektivisering’ og ‘optimering’ har betydet kortere indlæggelsestider med stress og dårlige arbejdsforhold til følge. Det er også baggrunden for sygeplejerskernes oprør. Det ændrer den nye ”vinterpakke” ikke en døjt ved. Løft af lønnen og lige løn med tilsvarende uddannelser og ansvar vil alene koste 17-20 milliarder om året, ikke et engangsbeløb på 1 milliard kr.

Man har forgyldt den rige del af befolkningen, mens man har taget fra flertallets velfærd. Covid-19’s opståen er et produkt af den samme klasselogik. Menneskers indtrængning i områder, hvor vilde dyr befinder sig, resulterer i virusser, som vi ikke før har været udsat for. Læg dertil smittespredning via de betingelser, kødindustrien lader dyr leve under, med mink som et godt eksempel. Det profithungrende system har bragt os hertil – ikke de uvaccinerede.

Antallet af sengepladser i det danske sygehusvæsen er blevet kraftigt reduceret de seneste år. Hvor tallet var 19.132 i 2007, var det i januar 2020 faldet til 13.984. Det er i nedskæringer, man finder årsagen til et presset sundhedsvæsen, skriver Charlie Lywood. Foto: Lisbeth Kallestrup

Socialister bør placere ansvaret rigtigt

At udpege de ikke-vaccinerede til hovedfjenden i dette scenarie er en bekvem afledning fra de egentlige årsager til, at sundhedsvæsnet er i endt i en elendig tilstand. Det er bevidste politiske valg, som er truffet af folk med magt og penge. Man vil for alt i verden beskytte vareproduktion, så der kan tjenes penge – også under en sundhedskrise.

“Vinderne af, at vi fortsætter ned ad tvangsvaccine-vejen er først og fremmest medicinalindustrien, dernæst de magthavere, som har bragt os ud i situationen i første omgang.”

Derfor laver man også stadig skrappere restriktioner, så profitmaksimeringen kan fortsætte. Det gjorde regeringen under den første og anden bølge, og det ønsker de også at gøre under den igangværende tredje bølge. Kapitalakkumulationen får vi lov at betale for over skattebilletten.

Socialister bør gå imod tiltag, som placerer skylden hos et lille mindretal, der af forskellige årsager – religiøse, medicinske, etiske eller politiske – ikke ønsker at bliver vaccinerede. Den ret skal vi forsvare. Ikke fordi det er ufornuftigt at bremse en sygdom, eller at reducere dens dødelighed – men fordi det placerer ansvaret på det enkelte ‘uansvarlige individ’, at sundhedsvæsenet er i knæ.

Vinderne af, at vi fortsætter ned ad tvangsvaccine-vejen er først og fremmest medicinalindustrien, dernæst de magthavere, som har bragt os ud i situationen i første omgang. Så kan de sige: ”Vi gjorde hvad vi kunne!” – og har banet vejen for at bruge tvang, næste gang de skal beskytte kapitalens akkumulation.


Om skribenten

Charlie Lywood

Charlie Lywood

Charlie Lywood er medlem af Internationale Socialister. Læs mere