Debat: ‘Tvangsdemokratisering’ af muslimer er unødvendig!
Den ekstreme generalisering af mennesker med muslimsk baggrund er resultatet af årtiers unuancerede fremstilling af folk fra Mellemøsten. Muslimer er selvstændige individer, og diskussionen om demokratiske værdier foregår også i stor stil blandt dem, skriver medlem Borgerrepræsentationen i København, Ali Hansen (Ø).

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
»Din arabiske kultur hører ikke hjemme i Danmark. I er ikke velkomne her.« – Med en koran i hundesnor råbte han ‘fuck islam’ efter folketingsmedlemmet, den politiske leder for partiet Frie Grønne, Sikandar Siddique.
Selvom disse ord er chokerende at høre, må jeg desværre indrømme, at jeg ikke bliver overrasket.
De er et resultat af årtiers misforståelser og unuanceret fremstilling af folk fra Mellemøsten. Det sidste skud på den rådne stamme kommer fra udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye, som mener, en stor del af islam i dag repræsenteres af islamister, og at indvandring fra især Mellemøsten giver integrationsproblemer.
Med et trylleslag bliver store grupper med forskellige religioner, forskellige politiske holdninger, forskellige uddannelsesniveauer, forskellige modersmål, forskellige klassetilhørsforhold, forskellige kulturer og nogle gange sågar forskellige hudfarver – således samlet i en og samme gryde. Med grove generaliseringer tillader ministeren sig at mistænkeliggøre folk fra Mellemøsten og tillægge dem udemokratiske egenskaber.
Demokratifjendskhed er farveblind
Jeg vil ikke benægte, at der findes demokrati-fjendske kræfter blandt danskere med mellemøstlig baggrund – på samme måde som jeg ikke vil benægte eksistensen af demokrati-fjendske kræfter blandt etniske danskere .
Men de fleste muslimer har et pragmatisk og praktisk forhold til deres religion. Et eksempel: Efter at have læst romanen ’De Elendige’ af Victor Hugo, siger en 9-årig dreng til sin mor: ”Jeg tror ikke på Gud mere.”
Moren, som er koran-lærer, siger smilende: ”Gud er almægtig og tilgivende”. Tolerancen har altid været en del af vores kultur i hjemmet. Med en far. der mente, at en god muslim aldrig siger nej til et glas vin, for vinen er blandt Guds bedste opfindelser – fandt min mor ud af, at man ikke kunne styre hjemmet med dogmer.
Hver familie skræddersyr således sin egen islam i spændingsfeltet mellem livets barske realiteter og åndelige idéer. Det giver altså gode vækstbetingelser for forskellige fortolkninger og forståelser inden for islam. Derudover er islam som mange andre religioner baseret på en bog, Koranen. Og som alle andre bøger i verden kan Koranen fortolkes forskelligt. Alt efter hvordan man griber analysen an, og hvilket perspektiv og vinkel man anlægger, kommer man frem til forskellige resultater. Det er også derfor, vi har bibelforskere, som hjælper de kristne med at fortolke religiøse tekster, heriblandt Det Gamle og Nye Testamente.

Profetens drømme eller Guds ord?
Når jeg følger den hjemlige debat om islam, bliver jeg forbløffet over uvidenhed og grove generaliseringer.
Der er f.eks. ingen, som ved, at der er nogle islamiske lærde, som mener, at Koranen er nedfældet efter Profetens drømme – og således ikke er Guds ord. Der er muslimske intellektuelle, der mener, at islam og demokrati er foreneligt. Der er muslimer, der mener, at kønsligestilling kan rummes inden for islams givne rammer. Den iranske filosof og islamforsker Abdolkarim Soroushs grundargument er enkelt: Al menneskelig forståelse af religion er historisk og fejlbarlig. Han siger, at Muhammed er skaberen af Koranen. Han hævder, at Koranen ikke kun er et produkt af de historiske omstændigheder, hvorunder den opstod, men også et produkt af Profetens menneskelige begrænsninger. Hvad Koranen siger om historiske begivenheder, andre religiøse traditioner og alle former for praktiske, jordiske spørgsmål – behøver ikke nødvendigvis at være sandt. Profeten vidste ikke mere om Jorden, universet og menneskers genetik end de mennesker, der var omkring ham, siger Soroush.
“Hver familie skræddersyr således sin egen islam i spændingsfeltet mellem livets barske realiteter og åndelige idéer. Det giver altså gode vækstbetingelser for forskellige fortolkninger og forståelser inden for islam.”
Til dem der mener, at Taliban er den eneste sande fortolker af islam, siger han direkte, at nogle dele af religionen er historisk og kulturelt bestemt – og ikke længere relevant i dag. Det er f.eks. tilfældet med de korporlige straffe, der er foreskrevet i Koranen. Hvis Profeten havde levet i et andet kulturelt miljø, ville disse straffe sandsynligvis ikke have været en del af hans budskab, siger Soroush.
En anden interessant person er Nasr Hamid Abu Zayd, den afdøde, egyptiske Koran-fortolker. Han er berømt for sit projekt med en humanistisk fortolkning af Koranen, der udfordrede de reaktionære præsters mainstream-synspunkter. Zayd mente, at Koranen var et “kulturprodukt”, der skulle læses i sammenhæng med sproget og kulturen i den arabiske verden i det syvende århundrede. Derfor kan Koranen tolkes på mere end én måde.
Ligeledes gik den afdøde algeriske lærde og tænker Mohammed Arkoun ind for islamisk modernisme, sekularisme og humanisme. Arkoun var imod ideologiske og dogmatiske konstruktioner af Koranen og betragtede den som et kulturelt og religiøst system.
Som det ses, har diskussionen om demokratiske værdier længe været i gang blandt muslimske lærde. I stedet for at blande sig med et kulturchauvinistisk syn, er det bedst at støtte, styrke og promovere de kræfter, som prøver at bekæmpe fundamentalismen.
Marginalisering og generalisering er ikke vejen til et vellykket, multikulturelt samfund og fører kun til en blindgyde.
Venstrefløjen skal – uden at underlægge sig nogen former for mørke kræfter – fastholde sit klasse-perspektiv, når vi analyserer samfundsforholdene.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER