Hvis den progressive kamp skal give mening, skal der ifølge Lucas Zukunft være plads til alle slags seksualitet og kønnethed. Foto: Ludovic Bertron
5 min. læsetid

Det er bekymrende, at der findes venstreorienterede, der i feminismens navn ikke vil acceptere transpersoners rettigheder. De går kapitalens ærinde ved at splitte den progressive kamp.


Af Lucas Emil Zukunft

En del af den venstreorienterede kamp i dag er feminismen. Kapitalismen stortrives, så længe patriarkalske strukturer fastholdes, og i sidste ende kommer det de samme mennesker til gavn, når både arbejderen udnyttes og dét, der ikke er ‘cishetero-normativt’ (inden for de normer, som heteroseksuelle, der har samme køn som ved fødslen, identificerer sig med, red.) og maskulint undertrykkes. Derfor ser jeg det som en selvfølge, at man som venstreorienteret også er feminist.

Desværre oplever jeg også flere på venstrefløjen, som spænder ben for netop den kamp. Flere, som aktivt modarbejder ligestillingskampen, og som, mere eller mindre bevidst, søger at fastholde de patriarkalske strukturer i samfundet, der er med til at holde liv i kapitalismen og slukke for livet i den antikapitalistiske kamp. På trods af, at vi skulle være dén fløj, der kæmpede imod undertrykkelse, oplever jeg, at nogle af os til tider også er undertrykkerne.

Dehumanisering af undertrykte segmenter

Jeg taler om den meget voldsomme transfobi, der hersker i nogle venstrefløjskredse. En transfobi, som på alle måder er kørt fuldstændig af sporet og har nået et skræmmende ekstremt punkt. Så sent som samme dag, jeg skriver dette indspark, har jeg endnu en gang hørt venstreorienterede sætte lighedstegn mellem transkvinder og pædofile.

Det skræmte mig for det første, fordi jeg også selv som homoseksuel har oplevet at blive sat i bås med pædofile. At få at vide, min kærlighed til en anden voksen – og jo i øvrigt samtykkende – mand er det samme som at acceptere, at voksne begår overgreb på forsvarsløse børn, er altså lidt af en mundfuld at forholde sig til. Og det er en uhyggeligt dehumaniserende tendens.

At få at vide, min kærlighed til en anden voksen – og jo i øvrigt samtykkende – mand er det samme som at acceptere, at voksne begår overgreb på forsvarsløse børn, er altså lidt af en mundfuld at forholde sig til. Og det er en uhyggeligt dehumaniserende tendens

+

Den tendens er i tråd med, hvad patriarkalske og fascistiske magthavere typisk gør, når de har behov for at holde folk nede. Det er det samme forsøg på at dehumanisere, som når racister sammenligner sorte med aber, når mænd i gamle dage kaldte kvinder, der sagde fra, for hysteriske og sindssyge, eller når antisemitter sammenligner jøder med rotter.På samme måde, kalder man nu en gruppe af mennesker for børnemishandlere, i et forsøg på at skabe en stemning imod dem, så der ikke kan komme en folkelig kamp mod den undertrykkelse, de udsættes for. Historien, om man vil, gentager sig selv.

De folk, der bidrager til den her undertrykkelse af transpersoner, har det med også at kalde sig selv feminister, men jeg har svært ved at se, hvordan man kan være feminist og samtidig forsøge at opretholde et patriarkalsk, håbløst forældet kønssystem, eller hvordan man kan være feminist og bruge folks køn imod dem, og bruge det til at undertrykke dem. Har vi intet lært af de sidste 150 års kamp?

Nogle af de her såkaldte feminister beskylder sågar os, der vil forsvare transpersoners (og alle andres rettigheder) for at ville tvinge lesbiske til at have sex med personer, der har penisser. Altså for at ville begå voldtægt. Deres retorik er ualmindeligt grov, og virkelig på niveau med, når højrefløjsracisterne beskylder alle personer af mellemøstlig eller afrikansk herkomst for at være voldtægtsforbrydere. Det har ingen gang på jord – vi er intersektionelle feminister, og feminister kæmper imod voldtægt og voldtægtskultur! Det er et rendyrket forsøg på, gennem misinformation og løgne, at skabe et fjendebillede i alle transpersoner og os, der forsvarer deres ret til at eksistere.

Sammenhold på tværs

Hvis vi nogensinde skal have en chance for at besejre patriarkatet og kapitalismen, så bliver vi nødt til at stå sammen, og vi bliver nødt til at være enige om, at ingen bør undertrykkes på baggrund af deres køn, akkurat som ingen bør undertrykkes på baggrund af seksuel orientering, etnicitet, religion, uddannelsesbaggrund, familiebaggrund, beskæftigelse eller mangel på samme, alder, kropstype eller nogen andre parametre. Ingen bør undertrykkes overhovedet. Dét burde være det klokkeklare venstreorienterede mål.

Det er endnu et forsøg på at skabe en falsk fjende, som når højrefløjen forsøger at bilde arbejderklassen ind, at deres rigtige fjende er indvandrere som ”stjæler deres jobs”, og ikke de kapitalister, der udbytter dem. Som når man forsøger at bilde folk ind, at det er de unge, der skaber problemer i samfundet, og ikke de ældre generationer, der sidder og har siddet på magten men intet gjort. Som i alle andre tilfælde, hvor kapitalismen skaber infighting på venstrefløjen og splitter os ad.

Transpersoner er ikke vores fjender. De er mennesker akkurat som os, og langt størstedelen af dem er på vores side, netop af den grund, at de kender til undertrykkelse og kender til patriarkatets ødelæggende natur, og derfor vil tage del i kampen imod det.

Derfor bør vi stå i solidaritet med dem, og vi bør kæmpe side om side i den store kamp mod kapitalismen!



Lucas Emil Zukunft

Landsledelsesmedlem i SF Ungdom.

Læs mere af Lucas Emil Zukunft