Debat: Yes, all men

I dag er det 8. marts – en dejlig forårsdag, men vigtigst af alt: Kvindernes internationale kampdag. Det er en dag, hvor mit So-Me-feed er fyldt med mænd, der skriver velkendte paroler som “not all men” og “hvornår er det mændenes internationale kampdag??”. Når man har deltaget i debatten om feminisme over nogen tid, er det ord, der klinger med stor genkendelse. Desværre, for det fjerner fokus på de ting, som 8. marts egentlig burde handle om.

Det undrer mig nemlig, at de vrede mænd fylder så meget, at mit feed bliver overtaget af dem. Frem for at fyldes med vrede og frustrerede kvinder, for jeg er både vred og frustreret. Vi kvinder taber på så mange parametre i vores samfund af stor betydning. Der er de store og efterhånden velkendte parametre, som at kvinder tager 90% af barslen og at det koster 30% af en kvinders indkomst, at få et barn, i årene efter deres børn er blevet født. Imidlertid koster det ikke mænd noget.

Stadig en man’s world

Mindre end hver 3. kvinde er leder – og det på trods af, at det er en god investering at have kvindelige ledere. Det viser sig nemlig, at organisationer kan optimere deres profit med op imod 20%, ved at ansætte flere kvinder i ledende stillinger. Alligevel har vi stadig ikke lige løn for lige arbejde i Danmark; hvor kvinder og mænd i samme fag ikke tjener den samme løn.

“For at komme de vrede og frustrerede mænd i forkøbet: Yes, all men har specielle privilegier udelukkende på grund af det faktum, at de er mænd.”

Der er også flere alvorlige parametre, som vi nærmest ikke snakker om – f.eks. det faktum, at kvinder har større chance for at blive fejldiagnosticeret, hvis de får et hjerteslag. Helt grundlæggende fordi vi opbygger listen af symptomer ud fra mænd. Man har altså antaget at kvinders anatomi er en til en den samme som en mands, bare mindre.

Det samme ses, når der skal testes medicin. Kvinder oplever mange flere bivirkninger end mænd – og grunden er igen ret enkelt at finde frem til. Medicin testes nemlig primært på mænd. Man tager dermed igen udgangspunkt i, at kvinder nok bare er en lidt mindre udgave af en mand. Noget som selv min lille viden om biologi, der begrænser sig til at have haft biologi c i 1.g, kan afvise. Et sted vi bruger kvinder rigtig hyppigt, når der skal udføres test – ja faktisk i 90 % af tilfældene, er dog rynkecreme. Det behøver vist ikke yderligere kommentarer.

Er du kvindelig politibetjent eller chauffør, skal du igen være forberedt på et nederlag. Når man designer skudsikre veste og sikkerhedsseler, tager man udgangspunkt i én slags krop; nemlig den mandlige. Det betyder mindre sikkerhed for alle dem, der desværre ikke opfylder det krav at være født som mand.

En hæmsko for samfundet

Kan det virkelig være rigtigt, at 50% af verdens befolkning skal tabe i lønstatistikkerne, når der skal fordeles barsel og medicin eller udvikles livsvigtig sikkerhedsudstyr? Det er ikke kun skadeligt for den enkelte kvinde, selvom det ville være bevæggrund nok til at ændre det. Det hæmmer også vores fælles samfund.

Så for at komme de vrede og frustrerede mænd i forkøbet: Yes, all men har specielle privilegier udelukkende på grund af det faktum, at de er mænd. De har også specielle udfordringer med f.eks. toksisk maskulinitet, men i dag er det kvindernes internationale dagsorden, og kvinderne taber på en vanvittig lang række af fuldstændig afgørende parametre. Det må aldrig bagatelliseres. Jeg håber 2021 bliver året, hvor vi tør erkende, at verden i høj grad er skabt med udgangspunkt i, at den almene borger er mand – og endnu vigtigere; tør gøre noget ved det.