Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
15. januar. 2021

Den store omfordeling gennem underbetaling. Interview med Günter Wallraff.

Günter Wallraff fremfører i dette interview en kras kritik af kapitalismen i Tyskland. Borgerlige kræfter hylder det tyske jobmirakel, men bagsiden er grov udbytning som minder om forholdene i den tidlige kapitalisme. Wallraffs undersøgelser fremlægges i hans bogudgivelser og i TV udsendelser som ses af millioner.

 

 

Den store omfordeling gennem underbetaling. ​​ Interview med Günter Wallraff.

 

Af Sylvia Kuba

 

Oversat af John Graversgaard med tilladelse fra Wallraff Bureau i Köln.

 

Interview med ”Arbeiterkammer Österreich”. Arbeit und Wirtschaft Blog:

https://awblog.at/guenther-wallraff-auspressen-von-arbeitskraft/

 

 

Günter Wallraff fremfører i dette interview en kras kritik af kapitalismen i Tyskland. Borgerlige kræfter hylder det tyske jobmirakel, men bagsiden er grov udbytning som minder om forholdene i den tidlige kapitalisme. Wallraffs undersøgelser fremlægges i hans bogudgivelser og i TV udsendelser som ses af millioner.

 

Sp: I din bog "Die Lastenträger"(Lastdragerne) beskriver du hverdagen for millioner af mennesker, der arbejder under nedværdigende forhold og for en elendig løn. I den sammenhæng taler du om en enorm omfordeling gennem underbetaling, hvor hele brancher falder tilbage til forhold som i den tidlige kapitalisme. Hvad er der sket?

 

GW: Denne omfordeling er intensiveret i løbet af de sidste 10 til 15 år. I dag kan flere og flere overhovedet ikke længere deltage i samfundet og det sociale liv. De vender demokratiet ryggen og stemmer ikke længere. En af årsagerne er den ulige fordeling af indkomsten. Den nederste halvdel af pyramiden - 40 millioner mennesker - har kun en hundrededel af den samlede økonomiske formue. Det nederste kvartal ejer ikke noget eller har gæld. De øverste 10 procent ejer to tredjedele af aktiverne og tendensen er stigende. De som drager fordel af de elendige arbejdsforhold og underbetalingen flytter deres gevinster til nabolande for at spare skat.

 

Når det tyske ”jobmirakel” bliver rost, så undertrykker man det forhold at det delvis handler om elendige job som udføres under arbejdsvilkår som i den tidlige kapitalisme. Når nabolandene ser Tyskland som en rollemodel, ignorerer man denne del af virkeligheden.

Et andet problem er at relativt få mennesker er organiseret i en fagforening i Tyskland, det er kun 23% af den erhvervsaktive befolkning. I nabolande som Danmark eller Østrig er der en større modmagt fra fagforeningerne. Vi har næsten fagforeningsfri zoner, især i Østtyskland, hvor folk er så bange for konsekvenserne, at de opfører sig næsten som var det et hemmeligt selskab og ikke engang tør tale med deres kolleger om medlemskab af en fagforening.

 

I dag er arbejdsstyrken et tredelt system. De fastansatte der stadig kæmper for at fastholde deres løn omfattet af en kollektiv overenskomst. De midlertidigt ansatte, der ofte udfører det samme arbejde og kun får halvdelen eller endnu mindre i løn. Og så hele området med falske selvstændige og indlejet arbejdskraft på arbejdskontrakter. I bogen beskriver Jürgen Rose som arbejdede undercover hos Daimler, hvordan han udfører det samme arbejde ved samlebåndet som sine fastansatte kolleger, men får 40 % mindre i løn. Dette er også tilfældet hos VW eller BMW.

 

Sp: Bogen beskæftiger sig også med to store aktører i online detailhandel: Amazon og Zalando. Du skriver, at princippet om internethandel slet ikke er så revolutionerende, som det ofte hævdes: Det er detailhandlere, der sælger varer og laver profit på kunderne gennem deres avancer. Hvad der revolutionerer online detailhandel er ordre- og leveringsmetoderne. Hvordan påvirker det de beskæftigede?

 

Det er en industri som boomer og vokser med seks procent om året. Hvor leverandørerne som bringer denne enorme mængde pakker ud til forbrugerne fodres af med dumpinglønninger. Disse mennesker jager rundt for 3 eller 4 euro i timen. Især i julehandelen er de ofte på farten i op til 16 timer og har næsten intet privatliv mere.

 

Zalando kopierer Amazon på svimlende vis. Jeg vil vædde, at boblen brister senest om 2 år. I årevis har de fulgt en ekstremt aggressiv vækststrategi uden at opnå nogen fortjeneste. Situationen hos Zalando ligner Amazon, og i bogen fortælles om en kollega, som holdt ud i tre måneder og i det skjulte undersøgte forholdene. Selv om der er kommet en klage, så er rapporten bragt ucensureret i bogen. På den baggrund og når du hører Amazon-chefen Jeff Bezos, der med en blanding af storhedsvanvid, fantasier om almægtighed og en aggressiv arbejdsgiverholdning offentligt udtaler,

at forlag er som gazeller ​​ der skal jages og nedlægges. ser man hans hensigt. Jeg har selv bedt min udgiver om at stoppe med at levere mine bøger til Amazon. Desværre kan jeg ikke forhindre Amazon i at købe og sælge mine bøger gennem andre boghandlere. Men så kan Amazon ikke opnå så høje rabatter, som de normalt kræver af udgivere, og må i sidste ende betale en mere sædvanlig markedspris til den sælgende boghandler for bøgerne.

 

Jeg fik også min udgiver til at garantere, at mine bøger ikke længere sælges via Amazons Kindle-e-bog. De fleste ved ikke, at de dermed gør sig afhængige. Enhver der har en Amazon Kindle bliver fanget, er bundet til Amazon og kan ikke skifte til andre operatørers formater. Algoritmer kan også bruges til nøjagtigt at registrere, hvad der læses og op til hvilket antal sider. Du bliver en gennemsigtig læser, Huxleys Fagre Nye Verden er ikke længere fiktion. Et andet slemt eksempel i branchen er Hermes. Jeg fik for nylig kendskab til smuglere, der henter folk fra Rumænien for Hermes, og derefter – selv om de ikke kan tysk - underskriver kontrakter, hvis indhold de ikke kender, og hvor de pludselig har oprettet en GBR(Gesellschaft bürgerlichen Rechts =et firma) med deres underskrift uden at vide, hvad de hæfter for. Otte mænd og kvinder der ikke kender hinanden, bliver proppet ind i en bolig. De loves 1000 euro om måneden. Hvis de udsættes for en ulykke, trækkes der penge fra dem. Disse tilstande er uhyrlige.

 

Sp: Hvad har ændret sig siden dette er blevet så udbredt. ​​ Er koncernerne mere aggressive i dag? Er de så overlegne fordi de handler globalt? Er presset på arbejdsmarkedet for højt?

 

Hartz-reformerne har ført det meget i den forkerte retning. Det indrømmer folk i dag som var medansvarlige for det og nu ser hvad det har medført. F.eks. muligheden for at indgå tidsbegrænsede ansættelseskontrakter uden begrundelse, som er blevet meget udbredt. Eller de mange som lever under fattigdomsgrænsen. Staten er med til at finansiere det så folk forsynes med det livsnødvendige.

 

De store koncerner ansætter folk ligesom en vandvarmer. De fleste af dem beholder ikke deres arbejde længe. Den statistisk gennemsnitlige arbejdslængde for beskæftigede hos Zalando er 12 måneder. F.eks. erfarer mange hos Amazon på deres første arbejdsdag at deres kontrakt ikke forlænges.

 

På arbejdsgiversprog kalder man sådanne masseafskedigelser for "rampdown", hvilket betyder "kørt ned ad rampen", som på et kvægmarked. På den anden side øger arbejdsformidlingen presset med trusler om ikke at betale arbejdsløshedsunderstøttelse, fordi de ansatte skal have meldt deres opsigelse tre måneder i forvejen. Arbejdsformidlingen skaffer derefter Amazon nye arbejdere så der hele tiden er forsyninger.

Den fyrede skal f.eks. hos Amazon også aflevere sit arbejdsfodtøj, og det er sket, at de som ikke havde egne sko, måtte gå barfodet hjem den 31. december. Det skal dog også siges, at brugeren har en del af ansvaret: Hvis du kun vil have alt billigt og hurtigt, skal man vide, hvem der skal betale for det.

 

Sp: Du har selv undersøgt virksomheder indefra i mange år og har bragt en masse uretfærdigheder frem i lyset. Er der noget der stadig overrasker dig, mens du lavede undersøgelserne til din nye bog. Noget som du ikke troede kunne være sandt? Eller har du indset at du må fortsætte med at skabe bevidsthed om disse problemer?

 

Usikkerheden har bredt sig - væk fra de klassiske industrielle virksomheder og langt ind i den såkaldte middelklasse. 25 % af middelklassen er gået tilbage i levefod de sidste 15 år. De rigeste profiterer. Vi taler her ikke om millionærer, vi taler om multimilliardærer. Den allerøverste tusindedel af Tysklands borgere, 80.000 mennesker, råder over næsten en fjerdedel af formuen.

De 10 rigeste tyskere har sikret sig aktiver på over 100 milliarder euro eller seks procent af formuen. Kløften mellem rige og fattige er vokset til et punkt, at det er blevet en prøve på om demokratiet kan holde. OECD siger, at der kun er to lande, hvor kløften mellem høje og lave indkomster har vokset endnu hurtigere end i Tyskland – det er Bulgarien og Rumænien.

Jeg taler derfor ikke længere om klassesamfundet, men om kastesamfundet. Der er allerede en kaste af pariaer, de urørlige, som samfundet har marginaliseret og kasseret. Der er en sociologisk betegnelse for dem, A-gruppen: Arbejdsløse, ældre, fattige, enlige forældre og udlændinge (Arbeitslose, Alte, Arme, Alleinerziehende. Ausländer).

 

Hvert andet barn af en enlig forælder lever under fattigdomsgrænsen i Tyskland. Så du behøves

ikke blive forbavset over at Tyskland har den næstlaveste fødselskvote i verden efter Japan. Med en sådan acceleration og udpresning af arbejdskraften er det ikke underligt, at børn ikke længere er en mulighed og der ikke længere opstår stabile relationer.

 

Sp: Hvad har arbejdsgivernes reaktioner på bogen været?

 

Tidligere medførte mine bøger altid retssager, men jeg vandt dem alle. Virksomhederne har tilsyneladende lært af dette. De går ikke mere juridisk efter mig, men forsøger endda i visse tilfælde at redde ansigt ved at give økonomiske indrømmelser. Det bruger jeg og hvis det lykkes at hjælpe nogen med deres rettigheder, er det en større tilfredsstillelse for mig end da jeg udgav bogen. I en række tilfælde er der opnået noget bag kulisserne. I øvrigt går alle indtægter fra salg af bogen til Work Watch-projektet, et initiativ, der adresserer anti-fagforeningsangreb fra virksomheder og grove åbenlyse former for udbytning. Jeg fordobler også alle donationer, der gik til dette projekt i ​​2015 for at støtte unge kollegers forskning. Det handler udtrykkeligt om ikke at konkurrere med fagforeningerne, men om at gå sammen med dem.

Og der har været bemærkelsesværdig gode reaktioner på RTL-programmet "Team Wallraff". Hvert program ses af op til 4,5 millioner mennesker, hovedsagelig i målgruppen 15-49-årige. Så mærker du at der sker noget, og at kritik af sociale problemer langsomt kommer tilbage i fokus.

 

 

Kilder:

 

Günter Wallraff: Die Lasten träger, Arbeit in freoen Fall- flexibel schuften ohne Perspektive, Köln, 2014, ​​ https://www.kiwi-verlag.de/buch/die-lastentraeger-9783462046250

 

Work Watch. Gegen Bossing und Union-Busting. Wir schauen hin. Was tun, wenn der Chef mobbt?

https://www.work-watch.de/

 

RTL TV-program med Wallraff afsløringer,

https://www.rtl.de/cms/sendungen/real-life/team-wallraff.html

 

Wallraff Interview

https://www.ots.at/presseaussendung/OTS_20100118_OTS0190/guenter-wallraff-in-der-ak-wien-am-mittwoch-20-jaenner

 

Lehrstück gegen Fremdenfeindlichkeit - Menschen, Landesregierung Steiermark

 

Om skribenten

Sylvia Kuba

Sylvia Kuba

Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER