Dennis Kristensen: Et skidt år for velfærdsfuskere

Det var velfærdssamfundet og ikke konkurrencestaten, der evnede at spænde sikkerhedsnettet ud, da corona-virusset ramte Danmark. Det er fællesskabet, og ikke de frie markedskræfter, der foreløbigt har bragt os nogenlunde helskindet gennem den pandemi, som verden over kostede tusinder af mennesker livet. Efter corona-virussens indtog på verdensscenen, skal man vist ligge til højre for ultra-liberalisterne for at turde påstå, at vi som samfund ville have klaret os bedre igennem smittespredningen, hvis enhver havde været sin egen lykkes smed.

Danmark rådede over de værktøjer, der skulle til for at beskytte os alle mod den ukendte smitte. De værktøjer, som fællesskabet gennem den skattefinansierede velfærd har skabt. Det sikrede danskerne mod de katastrofale forhold, som andre lande uden en tilsvarende fællesfinansieret velfærd gennemlevede og nogle steder fortsat gennemlever.

“2021 har budt på overraskende eksempler på fusk med velfærdskroner. Privatpraktiserende læger og speciallæger er gennem året blevet afsløret i berigelse på skatteborgernes bekostning i et foruroligende omfang.”

Vi er ikke gennem pandemien endnu. Smittespredningen herhjemme stiger netop nu, hvor WHO har udpeget Europa til igen at være smittens epicenter, med bekymrende hast, og vi risikerer, at velfærdssamfundet igen må træde til med ekstraordinære foranstaltninger for at undgå nye alvorlige trusler mod folkesundheden.

Overraskende mange eksempler på velfærdsfusk

I lyset af succesen med at holde corona-virussen stangen, og i erkendelsen af, at fællesskabet holdt hånden under de, der havde det største behov, burde vi kunne forvente opbakning til fællesskabet, skatteopkrævningen og velfærden. Det er imidlertid ikke alle, der i 2021 har påskønnet velfærdens værdi for fællesskabet. Tværtimod har 2021 budt på overraskende eksempler på fusk med velfærdskroner. Privatpraktiserende læger og speciallæger er gennem året blevet afsløret i berigelse på skatteborgernes bekostning i et foruroligende omfang.

Et lægepar i Svendborg har fået frataget retten til at drive lægeklinik efter at have erkendt at have bedraget regionen med uretmæssige opkrævninger gennem tre år. Regionen skønner, at bedrageriet kan løbe op i 1,7 millioner kroner.

Det skandaleramte Charlottenlund Lægehus lukkes, og lægehusets ejere fratages muligheden for at eje en almen lægepraksis. Medical Nordic, som også blev drevet af Charlottenlund Lægehus, mistede uden varsel sin millionkontrakt med regionerne om at levere corona-test i det meste af landet som følge af fusk med hygiejne og datasikkerhed.

Hovedstadsregionen gransker flere læger med et såkaldt afvigende ydelsesmønster, der betyder flere og større regninger end tilsvarende lægeklinikker. Regionerne kræver knap 20 millioner kroner tilbage for lægers afregning af overflødige fremsendelse af negative coronasvar til patienterne.

Østre Landsret skærpede fornyelig en dom over en overlæge, der gennem fem år bedrog to hospitaler for knap fire millioner kroner ved hjælp af et fiktivt firma i Schweiz, som angiveligt havde analyseret blodprøver som led i lægens forskning. Dommen blev forhøjet til tre års fængsel, og lægen er frakendt retten til at håndtere penge til forskning eller patientbehandling.

En praktiserende læge i Nordsjælland har erkendt snyd med afregninger for knap to millioner kroner. En narkoselæge i Hornbæk har fået frataget sit såkaldte ydernummer for systematisk fejlafregning for 7,5 millioner kroner over for tre regioner. Det er ydernummeret, der giver ret til at fremsende regninger til regionerne.

TV 2 Fyn gravede sig i sommer frem til, at det såkaldte Speciallæge-landssamarbejdsudvalg gennem de seneste ti år har behandlet 42 sager om lægers afregning, og i alt krævet tilbagebetaling af 27 millioner kroner. Senest har ”Operation X” på TV 2 afsløret praktiserende læger i Gladsaxe og på Nørrebro, som har opkrævet betydelige beløb for unødvendige blodprøver og for fiktive konsultationer.

Enlig svale eller sort sol?

Jeg har set forsøg på at forklare de enkelte sager med, at der var tale om enlig svale. Om et isoleret broddent kar. Den næsten endeløse række af sager om lægers misbrug og svindel peger imidlertid mere på en flok svaler end på en enkelt af slagsen.

Efterhånden er det nok mere korrekt at forudse, at såfremt lægeskandalerne fortsætter med at rulle frem i det nuværende tempo, så risikerer vi at ende med svaleflokke af en størrelse, der kan tage konkurrencen op med stærene om at skabe “sort sol”.

Igen og igen er forklaringen, at de praktiserende læger og speciallæger aflønnes efter et tillidsbaseret system. Nu må det efterhånden være dokumenteret, at denne tillid – når det gælder en forhåbentlig meget lille del af lægerne – bliver overtrumfet af banal grådighed. Der er simpelthen nogle, der ikke kan tåle beskeden om, at buffeten er åbnet – som ikke har moral til at blive stillet overfor det tag-selv-bord, som afregningssystemet for lægerne er.

Velfærden kan i mine øjne ikke overleve på længere sigt med mindre, vi som samfund sætter denne grådighed skakmat. Og skal vi med en skakmat vælte grådigheden omkuld på skakbrættet, så rækker den blinde tillid ikke alene.

Så skal vi finde en troværdig balance mellem tilsyn og kontrol, der opretholder danskernes tiltro til, at skattekronerne går til velfærd, og ikke til de grådiges villa i den nordsjællandske velhaverghetto med Tesla i garagen og båd i havnen.

Det handler ikke kun om læger

2021 har også været et skidt år for velfærdsfuskere i andre brancher. Året bragte det første eksempel på, at et privat plejefirma sættes fra bestillingen af myndighederne. Berits Hjemmepleje i Århus blev midlertidigt tvangslukket, fordi den var alvorligt gal med det sundhedsfaglige niveau, plejen og omsorgen og med håndteringen af beboernes medicin og journaliseringen, og firmaet har siden opgivet at komme i gang igen.

“Målet bør være at gøre ethvert år til et skidt år for dem, der fusker med velfærden.”

Også kommunal ældrepleje har været udsat for kritik, men kritikken af Berits Hjemmepleje i Århus behandling af 1.000 ældre, som har tilvalgt firmaet,  handler om de helt grundlæggende krav til ældres selvbestemmelse, værdighed, trivsel og relationer. Og om de ansattes manglende faglighed og kompetencer og manglen på kvalificeret ledelse.

En indkøbschef på Sygehus Lillebælt blev idømt fængsel for i ledtog med to leverandører at have svindlet med falske fakturaer for fiktive varer for over to millioner kroner. I forbindelse med afsløringen af en københavnsk selvejende fritidsklubs køb af en hest med tilhørende udstyr og luksustrailer til lederens datter, har TV 2-programmet “Station 2” optalt, at der I løbet af de seneste fem år er faldet dom i mindst 20 sager om misbrug af skattekroner.

For de, der går ind for fællesskabet og ønsker at vi sammen skal tage ansvar for hinanden og ikke mindst at fællesskabet skal tage ansvar for dem, der har behov for en hjælpende hånd, er hver eneste sag om snyd, svindel og fusk med velfærden, deprimerende.

Skidt år for velfærdsfuskere

På den anden side, er det alligevel opløftende, at velfærdsfuskere bliver trukket frem i projektørlyset. Og det er de for alvor blevet i 2021.

Det har simpelthen været et skidt år for velfærdsfuskere. Og det er midt i ærgrelsen over, at mennesker, der har adgang til fællesskabets penge ikke kender forskel på dit og mit, opløftende.

Vi bør i fællesskab lægges os i selen for, at de kommende år bliver endnu ringere for dem, der opfatter den fælles ansvarlighed, der kommer til udtryk gennem velfærdsydelserne, som malkekoen, der i hemmelighed skal forsøde deres luksusliv. Målet bør være at gøre ethvert år til et skidt år for dem, der fusker med velfærden.

I mine øjne er tillid et grundelement i velfærden. Det grundelement må vi ikke ødelægge, men den blinde tillid, der får brodne kar til at tro, at velfærdsydelserne er deres private lønkonto, må vi opgive. Ellers ryger befolkningens tillid og opbakning til det skattefinansierede velfærdssamfund.

At tilliden kan blive for blind, dokumenterer 2021 desværre også.