Under overenskomststrejkerne i 2008, var der mennesker ,som kun blev medlem af en fagforening for at høste gevinsten, for derefter at melde sig ud igen. FOA løste dette problem dengang ved at indføre særlige regler. Problemet med dagpenge kan imidlertid ikke (kun) løses af fagforeningerne, men kræver lettere og bedre ret til dagpenge for alle. Foto Jørgen True, for Fagbladet FOA.
8 min. læsetid

Fagbevægelsens DNA tilsiger, at bevægelsen altid bør stå på de svagestes side. For dem, der fik de dårligste muligheder i livet, og dem, der kommer i klemme undervejs. De samme grundlæggende værdier bør gælde hos partier, der betragter sig som lønmodtager-repræsentanter. Det gælder specielt i dette samfund med stor ulighed mellem de økonomisk dårligst og de økonomisk bedst stillede.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.


Af Dennis Kristensen

Fagbevægelsens historiske udgangspunkt var de svages sammenrotning for at skaffe mad på bordet og tøj på ungerne.

Fælles ansvarlighed og solidaritet – kerneværdier for fagbevægelsen

Det er i sig selv en succeshistorie, at fagbevægelsens medlemmer i dag ikke længere er de allerdårligst stillede i Danmark. Men fagbevægelsen bør forpligte sig til også at være talerør for dem, der ikke fik muligheden for at komme i job, og dem, der ikke kunne fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det handler i sidste ende om fælles ansvarlighed og solidaritet.

Corona-pandemien satte gang i netop solidariteten og den fælles ansvarlighed

Under corona-pandemien har fællesskabet demonstreret, at vi som samfund kan skubbe egoismen og ”enhver-er-sin-egen-lykkes-smed” til side. Vi har givet en håndsrækning til de mange, der har oplevet, at eksistensgrundlaget nærmest med ét slag blev truet eller helt forsvandt.

Stribevis af hjælpepakker har pumpet i hundredvis af milliarder ud til at holde hånden under virksomheder, selvstændige, lønmodtagere i job, storcentre, caféer, frisører og de mange, mange andre, som kom i klemme, da samfundet blev lukket delvist ned.

Det var netop et prisværdigt udtryk for fælles ansvarlighed og solidaritet.

Men kun en yderst begrænset solidaritet over for de ledige

Helt så prisværdigt har den hjælpende hånd til de ledige ikke været. Der er givet mere beskeden hjælp til ledige med blandt andet forlængelse af dagpengeperioden, suspension af kravet om at finde arbejdstimer og forøgelse af dagpenge under uddannelse.

”Nu, hvor samfundet langsomt åbnes, hjælpepakkerne begynder at udløbe, og Christiansborg har fuldt fokus på at sætte gang i hjulene igen med forøgede forbrugsmuligheder – ville det være et udtryk for fælles ansvarlighed og solidaritet at begynde en tilbagerulning af de seneste årtiers kraftige forringelser af dagpengene.”

Nu, hvor samfundet langsomt åbnes, hjælpepakkerne begynder at udløbe, og Christiansborg har fuldt fokus på at sætte gang i hjulene igen med forøgede forbrugsmuligheder – ville det være et udtryk for fælles ansvarlighed og solidaritet at begynde en tilbagerulning af de seneste årtiers kraftige forringelser af dagpengene. De ledige oplever i dag dagpenge, som dækker en langt mindre del af den tabte løn end tidligere.

Mange tusinder har på trods af hjælpepakker mistet jobbet, og endnu flere forventes at måtte melde sig i arbejdsløshedskøen, når hjælpepakkerne slutter.

Set udefra ser det foreløbigt desværre ikke ud til, at Christiansborg ønsker, at de nuværende og kommende ledige skal være en af målgrupperne for øget forbrug.

Siden corona-krisens begyndelse i Danmark, har den foreløbigt kostet omkring 50.000 flere ledige. For de ’nyledige’, der ikke tidligere har været medlem af en A-kasse, er der en uretfærdig fordel, ifølge Dennis Kristensen. Svaret er imidlertid ikke at straffe nogen, men i stedet at gøre dagpengesystemet solidarisk og lettere tilgængeligt for alle. Foto: Niclas Hawkesworth

Frit lejde til dem … der ikke ville være med i en a-kasse

I det lys forekommer det besynderligt, at Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med støtte fra SF og Enhedslisten har fokuseret på, hvordan lønmodtagere – der har fravalgt forsikringen mod løntab ved arbejdsløshed – skal tilbydes frit lejde til at blive medlem af en a-kasse med øjeblikkelig ret til dagpenge – i modsætning til de nuværende a-kassemedlemmer, som først efter et års medlemskab og arbejde kan få udbetalt dagpenge.

Den ledige skal efter forslaget forblive medlem i a-kassen i et år, men kan modtage dagpenge hele perioden. Kommer den pågældende i arbejde i perioden og samtidig melder sig ud eller lader sig slette på grund af restance, vil a-kassen formentlig skulle kræve dagpengene tilbagebetalt med inkasso og hele det juridiske cirkus.

En usolidarisk opdeling af ledige i A- og B-grupper

Spørgsmålet er så, om denne ’frit-lejde ’-politik er udtryk for fælles ansvarlighed og solidaritet? Er det udtryk for at tage ansvar for de svageste, når FH fremsætter forslaget? Nej, ikke i mine øjne. Tværtimod vil det betyde etablering af A- og B-arbejdsløshedsforsikrede.

A-gruppen bestående af dem, der fravalgte arbejdsløshedsforsikring, mens de var i arbejde, men som vil være dækket fra første ledighedsdag.

Og B-gruppen lig dem, der selv tog hånd om risikoen for arbejdsløshed ved at tilvælge forsikringen i tide. Og måske mange år før de blev ramt af arbejdsløshed. Og som først er dagpengeberettigede efter et års medlemskab og et års arbejde.

Da FOA gjorde op med snylterne

Forslaget bringer mindelser om FOA’s, Sundhedskartellets og BUPL’s overenskomststrejker i 2008. Her oplevede FOA en betydelig medlemstilgang op til strejkens iværksættelse – og udmeldelser umiddelbart efter strejkens afblæsning. Også fra en del, der havde modtaget konfliktunderstøttelse fra FOA undervejs.

Det var lønmodtagere, som ikke havde ønske om at være medlem af en fagforening, eller som hidtil havde været medlem af en af de billige overenskomstløse foreninger. De kunne se en fed fidus i at betale kontingent til FOA og til forbundets konfliktfond i nogle få måneder mod at modtage konfliktunderstøttelse svarende til fuld løn i op mod seks uger.

Heller ikke det var udtryk for fælles ansvarlighed og solidaritet, og FOA tog derfor konsekvensen og indførte krav om – en forudgående medlemsperiode som betingelse for at kunne modtage konfliktunderstøttelse.

Større perspektiv i at skabe et system, hvor man ikke kan være usolidarisk

Fagbevægelsen har ikke ønske om stramme adgangsbetingelser til dagpenge, tværtimod. Det var fagbevægelsen selv, der skabte kollektiv tryghed gennem gensidig forsikring med sygekasser, begravelseskasser og arbejdsløshedskasser.

A-kasserne blev statsanerkendt i 1907, og denne statsanerkendelse placerer retten til at fastlægge betingelser og satser på Christiansborg. Det er her, at frygten for spekulation i at melde sig ledig gror.

Den frygt får et besynderligt skær i lyset af forslaget om frit lejde til dem, der hidtil ikke har ønsket at være arbejdsløshedsforsikrede.

Indgangsdøren til dagpenge blev snævret voldsomt ind ved Genopretningsplanen og Dagpengeaftalen under VK-regeringen i 2010. Her blev både den krævede periode for medlemskab, arbejde og genoptjening af dagpengeret fordoblet til et år.

”Der ville være langt mere perspektiv i at kræve en kortere vej frem til dagpengeretten for alle – end i at etablere A- og B-hold blandt arbejdsløshedsforsikrede ledige.”

Der ville på et mere og mere omskifteligt arbejdsmarked som det danske være langt mere perspektiv i at kræve en kortere vej frem til dagpengeretten for alle – end i at etablere A- og B-hold blandt arbejdsløshedsforsikrede ledige. Dét ville netop være udtryk for fælles ansvarlighed og solidaritet.


Dennis Kristensen er tidligere portør, og har været forbundsformand for FOA fra 2002-2018. På Solidaritet.dk skriver han hovedsageligt om arbejdsmarkedsforhold, ulighed og “politisk ømme tæer”.