Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
21. maj. 2019

En ø der stemmer Ø? Enhedslisten er kommet med i kampen om de bornholmske mandater

Det vakte opsigt da valgforsker Kasper Møller Hansen var ude og forudsige, at Enhedslisten kan tage et af to mandater i Bornholms storkreds. Solidaritet har talt med Enhedslistens Bornholmske spidskandidat, Morten Riis, om valgkampen i Danmarks østligste valgkreds.

Morten Riis deler valgkampsmateriale ud på torvet i Rønne i valgkampens første dage. Foto: Ia Klindt

Det vakte opsigt, da valgforsker Kasper Møller Hansen fornylig forudsagde, at Enhedslisten kan tage ét af de to mandater i Bornholms Storkreds. Solidaritet har talt med Enhedslistens spidskandidat på øen, Morten Riis, om valgkampen i Danmarks østligste valgkreds.


Af Laura Kofod

For 10 år siden var de 15 medlemmer, nu er der knap 100 bornholmske medlemmer af den lokale afdeling Enhedslisten på Bornholm. Én af dem, som har været med i alle årene, er den 42-årige Morten Riis, tømrer, byrådsmedlem og spidskandidat til Folketinget:

»Vi oplevede et stort medlemsboom, da Johanne (Johanne Schmidt-Nielsen red.) blev valgt ind,« fortæller Morten Riis. »Meget har ændret sig. Dengang spyttede folk ikke på os på gaden, men det var meget tæt på. Nu tager hver anden, vi møder, imod en folder, når vi er på gaden. Det har virkeligt rykket sig«.

Udviklingen på Bornholm er en del af en landsdækkende tendens. Ved kommunalvalget i 2013 gik Enhedslisten fra at have 14 til få 119 repræsentanter valgt ind i byråd landet over. To af dem var med at til at sikre, at Liste Ø for første gang blev repræsenteret i kommunalbestyrelsen på Bornholm. Det gør ifølge Morten Riis en forskel:

»Vi har gjort et godt og solidt arbejde de seneste 10 år. Det tror jeg, folk lægger mærke til. Rigtigt, rigtigt meget af vores vågne timer arbejder vi for Bornholm, partiet og arbejderklassen«.

Ved det seneste folketingsvalg i 2015 fik Enhedslisten 8,4 procent af stemmerne på Bornholm, og dermed et bedre resultat end landsgennemsnittet på trods af, at partiet er kendt for først og fremmest at have tag i københavnske vælgere. Der er dog langt derfra og op til et folketingsmandat på Bornholm.

»Det ville være en sensation, hvis det skete,« siger Morten Riis. »Ingen tvivl om det. Lad os nu se.  Man skal nok tage den slags med et gran salt. Men lokalt har vi helt sikkert fået blod på tanden af den meningsmåling og vi går selvfølgelig efter det«

Det ville være en sensation hvis det skete. Ingen tvivl om det. Lad os nu se, man skal nok tage den slags med et gran saltMorten Riis

Meningsmålingen Morten Riis henviser til er en såkaldt mandatprognose, som er udarbejdet af professor Kasper Møller Hansen for Altinget, på baggrund af 9782 gallupinterviews. Den forudsiger, at Enhedslisten for første gang kan få et kredsmandat på Bornholm.

Øen er sin egen storkreds med to mandater, ét til hvert af de to største partier, som plejer at være Socialdemokraterne og Venstre. Mens Socialdemokratiet står til endnu engang at vinde det ene bornholmske mandat, er der dog denne gang tæt opløb om øens andet mandat. Få hundrede stemmer kan ende med at afgøre, om Enhedslisten, Venstre eller måske endda Dansk Folkeparti løber med mandatet.

Spændingen startede allerede i 2015, hvor det var blot 0,4 procentpoint, der skilte Venstre og Dansk Folkeparti. Indtil da havde Socialdemokratiet og Venstre siddet på Bornholm med undtagelse af folketingsvalget i 1973, hvor det da nystiftede Fremskridtspartiet slog sidstnævnte parti og fik øens anden plads i Folketinget.

Følg folketingsvalget på Solidaritet

Ved det seneste folketingsvalg blev Enhedslisten kun det fjerdestørste parti på Bornholm med 11,9 procentpoint op til Venstre. Men siden er Enhedslisten gået frem, mens de borgerlige stemmer har spredt sig ud på flere partier i takt med Dansk Folkepartis tilbagegang. I enkelte meningsmålinger efterlader den borgerlige splittelse af samme årsag de store Socialdemokrater med begge de bornholmske mandater.

Selvom Morten Riis er klar til at pendle mellem Bornholm og Slotsholmen, i København, mener han dog ikke, at der er tvivl om, at det vigtigste er at stemme på et fornuftigt parti.

»Enhedslisten har altid været gode til at tage den bornholmske stemme ind i Folketinget. For eksempel når det gælder færgen og på det arbejdsmarkedspolitiske område, hvor Bornholm har særlige udfordringer, fordi det ikke bare lige er muligt at søge job i nabokommunen. Men hvis man kan få Enhedslisten og en bornholmer på én gang – hvorfor så ikke bare gå efter det?«

Følg Folketingsvalget på Solidaritet


Laura Kofod sidder i bestyrelsen for Solidaritet, er medlem af Enhedslisten, og er bosiddende på Bornholm.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER