Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
7. november. 2020

Endelig fri – Jalil Muntaqim løsladt efter 49 år i amerikansk fangenskab

Efter knap 50 år er én af USA’s længst siddende politiske fanger endelig blevet løsladt. Kit Aastrup skriver om sin pennevens fremtid.

Endelig fri: Efter 49 år i fængsel er den politiske fange Jalil Muntaqim endelig kommet på fri fod. Foto: Opera Mundi / Tele

Efter knap 50 år er én af USA’s længst siddende politiske fanger endelig blevet løsladt. Kit Aastrup skriver om sin pennevens fremtid.


Af Kit Aastrup

”Free, free at last”- sagde lederen af borgerretsbevægelsen i USA, Martin Luther King i sin berømte ”I have a dream”-tale. Det samme kunne Anthony Bottom / Jalil Muntaqim sige, da han i begyndelsen af oktober 2020 blev prøveløsladt efter hele 49 år i fangenskab. Han var kun 19 år gammel, da han i 1971 blev fængslet i hjembyen Los Angeles.

Når Jalil har været betegnet som politisk fange, er det fordi den forbrydelse, han er dømt for, udspringer af hans politiske aktivitet. Da Martin Luther King blev skudt og myrdet i 4. april 1968, vidste Jalil, at han måtte gå til aktiv modstand over for undertrykkelsen og forskelsbehandlingen af den sorte befolkning i USA. 

Bevægelsen De Sorte Pantere (Black Panther Party) opstod i hans hjemby San Francisco og dens tvillingeby, Oakland. Muntaqim blev medlem, da han var en stor skoledreng, og deltog både i bevægelsens arbejde i hjembyen samt på skoler rundt om, hvor han agiterede for sortes rettigheder. Da han blev fængslet som 19-årig, var det for mindre forseelser – men under fængslingen blev han anklaget for drabet på to politibetjente i staten New York.

De var blevet dræbt under en skudveksling, og to andre blev anklaget for den samme forbrydelse. Jalil blev ført til New York, og retssagen måtte gå om tre gange, fordi der ikke var enighed – men til sidst blev han og de to andre dømt. Jalil’s straf var 25 år – til livstid. Efter 25 år ville han være berettiget til prøveløsladelse, men det er han blevet nægtet 10 gange. Den ene af de to andre, der var dømt for drabet,  døde som en ældre mand i fængslet af kræft, mens den anden blev prøveløsladt for tre år siden.

En nomadetilværelse i New Yorks fængsler

I de første år i fængslet kom han til at dele celle med to ældre, sorte mænd, der var konverteret til islam. De mente, at kristendommen var den hvide mands religion, og de havde mange samtaler med ham om det. Til sidst konverterede han også og tog navnet Jalil Muntaqim. Han har forklaret det med, at han ønskede en åndelig dimension i tilværelsen.

Igennem alle årene har han været politisk aktiv i fængslet og er ligesom andre politiske fanger blevet flyttet fra det ene fængsel til det andet i staten New York.  I flere af dem har han været to gange, blandt andet i det berygtede Attica fængsel. Han har også uddannet sig i fængslet, han har taget to bachelor-eksamener, en i sociologi og en i psykologi. Han har skrevet digte, noveller og essays, som blandt andet er blevet udgivet på et canadisk forlag. I fængslet har han også undervist andre fanger i blandt andet brug af computer.

Endelig et nyt liv uden stribet solskin

Jalil Muntaqim har gjort sig mange tanker om tilværelsen uden for fængslet, men er som 69-årig nået en alder, hvor de fleste trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Han har imidlertid en støttegruppe i den nordlige del af staten New York, som har hjulpet ham med bolig, og han har også fået to forskellige tilbud om arbejde. Han blev smittet med Covid-19 i fængslet og har været på hospitalet, men er nu uden for fare og altså prøveløsladt. Muntaqim vil meget gerne ud at rejse, hvilket han dog må vente med, indtil perioden med prøveløsladelse er overstået.      


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Om skribenten

Kit Aastrup

Kit Aastrup

Aktivist siden slumstormer-tiden i 1972-73, og engageret i arbejdsmiljø, politiske fanger og Cuba. Har været med Præster for Fred gennem USA til Cuba. Medlem af Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU.   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER