Engelske sygeplejersker strejker for første gang i 106 år – de vil have dækket løntabet på 19 procent
I England venter 7 millioner patienter på at blive behandlet i et sundhedssystem, som mangler sygeplejersker til 47.000 ubesatte stillinger. Til Solidaritets arrangement i København fortalte to engelske sygeplejersker om deres faglige kamp mod regeringen for at skabe bedre forhold
Den engelske sygeplejerske Mel Stewart fortæller om en patient, hun passede, som døde af hjertestop med sine kære familie omkring sig i de sidste timer:
”I må godt blive her på stuen, så længe I har brug for det,” sagde hun til familien.
“Nej, tak,” svarede en af de pårørende. ”Vi må hellere gå hurtigt. For vi ved, at I har andre patienter, som venter desperat på at få sengepladsen.”
Og det er ikke løgn, fortæller de to engelske sygeplejersker, Matt Tacey og Mel Stewart, som er aktive i strejkekampen for bedre løn og arbejdsforhold.
De forklarede, at der er 7,2 millioner patienter på venteliste til at blive behandlet for deres sygdomme, viser statistikken for november 2022. 4-500 patienter dør hver uge, fordi de ikke kan komme til på hospitalet og få behandling. Ambulancer holder i kø foran hospitaler i op til 15 timer, indtil patienten kan modtages.
De to sygeplejersker er inviteret af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden og venstrefløjsmediet Solidaritet til at fortælle om deres kamp for bedre løn- og arbejdsforhold og dermed også bedre sundhed for patienterne. Det offentlige debatmøde i København onsdag den 1. februar er første stop. Herefter besøgte de Hvidovre Hospital, samt et debatmøde med sygeplejerskerne i Odense.
Herefter vender de hjem til to nye strejke-aktionsdage mandag og tirsdag den 6. og 7. februar, fortæller Mel Stewart. Det sker som opfølgning på de første fire strejkedage – 15. og 20. december, samt 18.-19. januar.
Første strejke i 106 år – de vil have dækket løntabet på 19 procent
Det kunne lyde som om, at de 300.000 engelske sygeplejersker er vant til faglig kamp med strejker. Men tværtimod. Strejkerne er de første i 106 år, fortæller Matt Tacey.
Han har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien i 15 år og er nu kommunikationsmedarbejder i fagforeningen RCN, Royal College of Nursing. Kollegaen Mel Stewart arbejder på 10. år på et offentligt hospitals skadestue med svært syge patienter.
Mell Stewart: ”Hvorfor er engelske sygeplejersker nu for førte gang presset til at gå ud i strejke med punktaktioner? – En sygeplejerske tjener cirka 34.000 pund, svarende til 285.000 kroner i årsløn. Vores løn er kun ændret 12 procent på 10 år, så reallønstabet på 5 pct. har gjort sygeplejersker fattigere år efter år. Vores fagforening RCN kræver løndækning for inflationen + 5 pct., det vil sige for tiden 14+5 = 19 pct. mere i løn. Samarbejdet mellem de 14 aktionerende fagforbund er god og handler om krav til løn, bemanding og arbejdsforhold.”
RCN har ca. 500.000 medlemmer, 80 pct. kvinder og 20 pct. mænd. Og flere melder sig ind i fagforeningen her under den faglige kamp for bedre forhold.
“Men nu skal vi ha’ en lille øvelse,” siger Matt. “Rejs jer op fra stolen, hvis du vil reagere og tale for bedre arbejdsforhold for pressede arbejdere?”
Alle de 67 mødedeltagere rejser sig smilende op.
Ja, sådan er det også i England. Næsten ½ million offentligt ansatte på mange forskellige fagområder strejker i disse måneder, helt eller delvist på aktionsdage. Fx. jernbanearbejdere, buschauffører, postarbejdere, sygeplejersker, andre sundhedsarbejdere, brandmænd, skole- og universitetslærere m.fl.
Veninde stod med 700.000 kr. i gæld efter uddannelsen
Kampen gælder også bedre uddannelsesforhold. Det koster cirka 9.200 pund, som svarer til 77.000 kroner om året. Og det er bare selve uddannelsen til sygeplejerske.
”Jeg har en færdiguddannet veninde, som stod med over 700.000 kr. i gæld efter studiet til sygeplejerske, til dækning af studiet, bolig og mad m.v. Så kan det ikke undre, at 40 pct. færre har uddannet sig de seneste 10 år,” siger Matt Tacey og fortsætter:
“Men det betyder jo så også færre uddannede kolleger til jobbene. – Sundhedsvæsenet står med 9,7 pct. eller hver tiende stilling som ubesat. Fx. mangler der 47.000 sygeplejersker, altså hver 8. stilling er ubesat. Så er det klart, at vi andre skal løbe stærkere. Og hvert 10. job søges dækket af vikarer.”
De mange fakta-oplysninger med tal bliver nu vist på to storskærme afløst af diasbilleder dels af strejkende uden for hospitaler med plakater, og dels af sygeplejersker i arbejde på hospitalsstuer. De er ledsaget af sang om en sygeplejerskes arbejdsdag – ”Retten til at strejke er en grundlæggende menneskeret. Vi skal ha’ løn nok til at betale vores mad og husleje.”
Over 20 får svar på deres spørgsmål
“Strejker alle sygeplejersker, eller passer nogle af jer de mest syge?” spørger en sygeplejerske.
”Vi har konfliktbredskab med vagter til at passe de mest syge. Ja, faktisk er nogle hospitaler bedre bemandet nu under strejken – end de normalt var før konflikten,” svarer Mel Stewart
Det får sygeplejerskerne i salen til at grine genkendende, det kender de alt til fra deres strejke forrige år.
“Hvordan er bemandingen og plejen i jeres hjemmepleje,” spørger en københavnsk medarbejder.
”Utilstrækkelig, det bliver der også skåret ned på,” siger Mel Stewart.
“I skal have tak for at komme her til Danmark og fortælle os om jeres inspirerende kamp for sygeplejersker og bedre sygehusforhold, også for patienter,” siger en kvinde. “Hvordan går det med organiseringen, er sygeplejerskerne stadig med på kamplinjen?”
Mel Stewart svarer igen.
“Vi har udarbejdet en organiseringsmodel for fagforbundet, som bliver brugt til at organisere flere sygeplejersker. Flere melder sig ind i fagforeningerne her under konflikten. Over 60 procent af medlemmerne har stemt for at strejke. I Skotland lytter regeringen mere til de strejkende og deres krav om bedre løn og arbejdsforhold. Vi er med i mange protester og støtteaktioner – med opbakning fra offentligheden.”
Vi ved, at de rigeste bliver rigere
“Vi har 14 sundheds-fagforeninger, som skal arbejde sammen… Det går rimeligt. Vi har nok forskellige prioriteringer af de præcise krav, men står sammen om at kræve bedre løn, bemanding og uddannelser. Vi kan se, der kommer en radikal bevægelse blandt arbejdere – en slags klassekamp, klassekrig. For alle ved, at de rigeste bliver stadig rigere,” siger Matt Tacey.
“Du siger, Mell, at hvis du ikke stod blandt de strejkende, ville du nok være politiker?” spørger en kvinde.
Mel Stewart: “Måske vil jeg søge at blive politiker i fremtiden, jeg ved det ikke. Men engelsk politik og valgsystem er noget andet end her i DK. Med to store partier som hovedmodstandere – Konservative og Labour (socialdemokrater). Mens politikere fra andre små partier har det svært, fordi kun vinderen i hver valgkreds bliver valgt ind.
Matt: Tacey “Jeg har haft flere samtaler med politikere. En kunne dårligt se mig i øjnene. Han sagde senere, at sygeplejersker kun skulle have 1 pct. mere i løn.”
Da jeg talte direkte med ham øje til øje, var han fjendtlig og sagde, at vi ikke skulle strejke på hospitalerne – og ikke burde få noget ud af det. Men han talte pænere ved et større møde med medier på.
“Hvordan reagerer Labour,” bliver der spurgt om fra salen.
Mell Tacey: “Jeg ringede til min lokale Labour-repræsentant og spurgte om han kom ud til vores strejkende sygeplejersker foran hospitalet?
– Nej, det vil jeg ikke, svarede Labour-parlamentsmedlemmet. Jeg er ikke enig med jer. Men en anden venstreorienteret Labour-politiker kom til vores strejkeaktion. Men vi ser ikke nogen konservative!”
Hvad kan vi bruge de politikere til?
“Det konservative parlamentsmedlem Simon Clarke har sagt om lønstrejkende sygeplejersker, der bruger fødevarebank-ordninger, at De bare skal lægge et bedre budget. Mange aktionerende og strejkende siger, hvad skal vi med sådan nogle politikere. De repræsenterer og forstår ikke os almindelige arbejdere og vælgere. Men vi ved, at mange englændere støtter vores faglige kampe,” siger Matt Tacey.
De årlige sundhedsudgifter har i gennemsnit været 8-10 pct. højere under Labour-regeringer, og 4 pct. lavere under konservative regeringer de seneste 20 år.
“Hvordan får I sluttet kampen ordentligt – hvornår kan I betale jeres regninger?” spørger en kvindelig sygeplejerske.
“Det er et godt spørgsmål, men svært at svare på. Vi får svært ved at opnå det, vi kræver. Lige nu håber vi bare, at de vil tale og forhandle med os. For vi er parate til at sige ja til næsten alle fremskridt. De skal bare begynde at tale med os – i stedet for at tale om os! Men den konservative regering åbner sig ikke og virker meget uvillig til at give indrømmelser,” siger Mel Stewart.
Matt Stacey mener, at de går en meget usikker fremtid i møde.
“Lige nu er der startet debat i parlamentet om mindsteserviceloven; og om offentligt ansattes ret til at strejke. Regeringen prøver at skræmme os. – Vi ved ikke, hvordan og hvornår vores faglige kamp kan ende…?!”
Sammen står vi stærkere
Til sidst spørger en mandlig deltager til privatiseringen af hospitaler og sundhedssystemet. Det er nemlig også noget, som mærkes i Danmark?
Matt Tacey: “Der er et pres for privatisering af sundhedssystemet. En ung studerende fik tilbudt 3.000 pund, dvs. 25.000 kr. mere om året, hvis han tog job på et privat, psykiatrisk hospital + 25.000 kr. mere i bonus næste år. Vi mister en del medarbejdere til private hospitaler. Psykiatriske sengepladser er skåret med 25 pct. siden 2010 – 6.000 færre senge. Så patienter kan risikere at blive sendt flere hundrede kilometer væk til et offentligt hospital for at kunne blive behandlet.”
De strejkende britiske sygeplejersker Mel Stewart og Matt Tacey takker for debatmødet og konkluderer:
”Fagforeninger har magt og indflydelse – når medlemmerne handler og går i aktion. Vi er stærkere, når vi står sammen. Strejkeskridt er sidste handlemulighed – men vores eneste chance for at blive hørt. Vi støtter og står for – ”Fair pay for nursing / En ordentlig løn til sundhedsarbejdere.”
DSR Københavns afdelingsforperson Kristina Robins afrunder mødet: – Tak for en spændende beretning om jeres faglige kamp. Det er vigtigt at sikre sammenhold, så det bliver til fælles kamp for bedre forhold. Her i Danmark har vi tradition for fællesejet, offentligt og gratis sundhedsvæsen. Men vi er blevet presset de seneste mange år.
Støt de strejkende sygeplejersker på MobilePay
Mødets medarrangør, Adam Johansen fra venstrefløjsmediet Solidaritet siger, før deltagerne går hjem:
“Støt gerne de strejkende, engelske sygeplejerskers kamp på MobilePay 37 28 77, skriv NURSES. Solidaritet sender så efter aftale med Mel og Matt pengene som en samlet donation til deres fagforening RCN, Royal College of Nursing.”
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER