Enhedsliste-kandidat: Folk falder i søvn til debat. Når man siger ’fuck ghettoplanen’, vågner de op

Da 22-årige Jeppe Ulrich Lomholt først flyttede til Aarhus, var det for at starte på en uddannelse. Det tog et par år, før det skete, men i mellemtiden blev han involveret i både Enhedslisten og SUF. Nu stiller han op som kandidat for Enhedslisten til kommunalvalget 2021. Solidaritet har snakket med den unge kandidat om ghettoplanen, billige boliger og hvordan der trods politikernes enerverende spin faktisk kan være en styrke i at være 100% ærlig. 

Vi må starte med os selv

• Var du politisk engageret, før du flyttede til Aarhus og blev medlem af SUF?

”Nej, overhovedet ikke. Det er næsten pinligt at sige, men da jeg boede i Køge, stemte jeg Radikale Venstre. Den politisk interesse har altid været der, men den politiske bevidsthed kom først senere. Det er faktisk lidt pinligt, for det skete af en lidt borgerlig årsag. Jeg havde sparet nogle penge sammen og skulle ud på en klassisk rejse gennem nogle fattige lande, og da jeg så ankom til Cambodia, havde jeg det vildt ubehageligt med det, jeg så. Det var hvide turister overalt, der gik rundt og havde det superfedt, mens alle andre havde det ad helvede til. Jeg indså, at vi lever i en verden, der favoriserer nogle mennesker over andre, og begyndte så at sætte mig ind i politik for at finde ud af, hvad jeg kan gøre ved det. Og så var Enhedslisten det naturlige svar.

Det er selvfølgeligt international politik, og nu snakker vi om kommunalpolitik, men jeg tror faktisk på, at vi skal ændre vores lokalkultur, forbrugskultur f.eks., før vi kan begynde at hjælpe noget som helst andet sted i verden. Hvis jeg en dag sidder med politisk magt, vil jeg kæmpe for at ændre forbrugssystemet og bekæmpe unødvendig vækst.

“Jeg ser vækst som komplet unødvendigt. Vi har det rigtig godt i Danmark, vi behøver ikke rigtig at få det særligt meget bedre. Hvis vi fordelte de ressourcer, vi har nu, mere ligeligt, så ville vi alle sammen have et bedre liv, og vi kunne bruge tiden på at finde løsninger på vores klimaproblemer.”

Jeg ser vækst som komplet unødvendigt. Vi har det rigtig godt i Danmark, vi behøver ikke rigtig at få det særligt meget bedre. Hvis vi fordelte de ressourcer, vi har nu, mere ligeligt, så ville vi alle sammen have et bedre liv, end resten af verden er vant til, og vi kunne bruge tiden på at finde løsninger på vores klimaproblemer i stedet for at jagte uendelig vækst. Jeg synes, det er absurd, at vi lader som om, at vi tager de problemer alvorligt, samtidigt med, at vi ikke kan droppe denne her idé med, at vi er nødt til at vokse.”

Revolutionær og gider ikke lyve om det

• Synes du, Enhedslisten er blevet et lidt gammelt parti, der går lidt for meget op i regeringsduelighed?

”Ja, det er jeg helt enig i, og det har været en udfordring for mig. Jeg startede med at melde mig ind i SUF, som er en revolutionær organisation – det er vigtigt for os ikke at droppe vores revolutionære identitet – men det er jo en tendens, der er gået lidt tabt i Enhedslisten. Jeg forstår godt, hvorfor man har droppet det. Det er svært at føre valgkamp på at være kommunist. Med tiden glemmer folk, hvor det er, partiet kommer fra. Der er stadig kammerater i Enhedslisten, som jeg elsker at arbejde sammen med, men der er også et stort politisk apparat, og der kan det sommetider føles, som om partiet bekæmper sig selv.”

• Så du har det fint med at sige, at du er revolutionær?

”Ja, jeg gider ikke lyve. Jeg er træt af den politiske kultur, vi har i Danmark, hvor politikerne lyver hele tiden. Jeg gider ikke lyve om noget, og det virker det ikke til, at der er nogen, der har noget problem med det eller at jeg er revolutionær. Det er klart, vi har et program i Enhedslisten, så når man stiller op som kandidat er det det program, man repræsenterer. Så selvom jeg er mere radikal en det program, vi i Enhedslisten har vedtaget, så står der ikke noget i det program, som jeg er uenig i.

Eksempelvis synes jeg, at Enhedslisten er det parti, der klarer sig allerbedst, når det kommer til antiracisme. Derfor synes jeg også, det er pisseærgerligt, når vi ikke kan få vedtaget som vores politik, at man skal have automatisk statsborgerskab, når man har boet i Danmark i en vis periode. Men vi er jo stadig det parti, der er bedst på området.”

• Er det de unge, der skal holde partierne radikale?

”Ja, i hvert fald i SUF. Vi er jo skidehamrende radikale, og så bliver man som regel lidt mindre radikal, når man bliver ældre. Det hænger selvfølgelig sammen med, at ungdomspolitik bare er mere radikal end politik for ’ordentlige voksne mennesker’,” svarer Lomholt og griner.  

Fuck ghettolisten – så vågner folk op!

”Jeg tror, mange unge oplever en utålmodighed. Der er skolevalg for tiden, og der har jeg været til en del debatter, hvor jeg forsøger at være meget kontant og ikke ’politikeragtig’. Jeg var til en debat, hvor vi på tur skulle introducere vores mærkesager, og publikum faldt ærlig talt i søvn. Da vi når til mig, siger jeg, at jeg er kandidat for Enhedslisten, og at jeg har 3 mærkesager. Den første: Fuck ghettolisten – så vågner folk op!

Jeg sagde, at i stedet for at rive alle de her billige boliger til fattige og brune mennesker ned, så burde vi rive borgmesterens og hans rigmandsvenners hjem ned. Folk vågnede. Nogle klappede, nogle blev forarget, nogle sad og grinede lidt. Normalt må man ikke rigtig sige den slags i politik, da det virker respektløst eller whatever. Men jeg tror, det er vigtigt at huske på, at vi har et vist publikum, der faktisk er enige med os, og som er sure.

“Vi er venstreorienterede. Vi er sgu sure. Vi er sure over, at verden ikke rigtig fungerer. Jeg synes godt, at vi må stå frem og være sure på denne her måde.”

Vi er venstreorienterede. Vi er sgu sure. Vi er sure over, at verden ikke rigtig fungerer. Jeg synes godt, at vi må stå frem og være sure på denne her måde. Mindre realpolitik og mere ideologi.”

• Du siger, at ghettoplanen er din første mærkesag. Hvis løsningen på de problemer, der trods alt findes i områder som Gellerupparken, ikke er at bryde dem op, men hvad er løsningen så?

”Jeg kører igennem Gellerupparken hver dag i bus, og jeg ser de bannere, der hænger overalt, hvor der står: ’Lad vær med at rive vores hjem ned. Vi vil bo i fred. Lad os være i fred.’ Det kan jeg simpelthen ikke forstå, at man vælger ikke at respektere. Særligt når socialdemokraterne i Aarhus snakker om, hvor meget de elsker almene boliger. Vi river deres hjem ned og smider dem ud, og ja, så hjælper vi dem med at finde et nyt sted at bo, men det er jo en kæmpe stressfaktor. Jeg synes, det er noget svineri.

Man kan gøre meget andet for at forbedre situationen i Gellerup. Der er f.eks. ingen skole. Der skal være en ressourcestærk skole i Gellerup, for så kan man skabe en stærk solidaritet mellem eleverne. Det skal styrkes af stærke fritidstilbud, så man har noget af fokusere på i den alder, sport f.eks. De unge skal have et sted at mødes. Og så skal vi selvfølgelig sørge for, at de, der bor i Gellerup, ikke er fattige.”

• Hvad sker der med boligpriserne, hvis man pludselig river 1000 almene boliger ned. Det er jo ikke direkte nemt for unge mennesker f.eks. lige at finde et sted at bo, som det er nu?

”Nej. Når jeg har betalt min husleje, har jeg omkring 900 kroner til resten af måneden… Unge mennesker er blevet skubbet ud af midtbyen. Ventelisterne til almene boliger i midtbyen er ekstremt lange. Jeg kigger ikke engang på muligheden for at bo i midtbyen, for det er for urealistisk. Det, der sker, er at man bliver tvunget til at flytte ud i forstadsområder som Brabrand og Åbyhøj. Det er fine steder, men transport- og uddannelsesmulighederne er dårlige. Der er jo som sagt ikke en skole i Gellerup. Det er jo absurd.

I forhold til priserne så kommer almene boliger formentligt til at koste det samme, problemet er bare, at nu er der færre af dem. Andre boligmuligheder som private lejeboliger – deres priser kommer til at skyde op.”