Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
9. marts. 2023

Enhedslisten går i krig med debatten om Ukraine, sikkerhed og fred  

Debatmøde i Enhedslisten afslører store forskelle i vurderingen af krigen i Ukraine og vejen til fred.

Enhedslisten tager armtag med partiets holdning til Ukraine og verdenssituationen på et medlemsmøde med Mikael Hertoft og Trine Pertou Mach.

Enhedslistens forsvarspolitik og holdningen til Ukraine har været et diskussionsemne i Enhedslisten siden den russiske invasion af Ukraine. 

Partiets landsmøde i 2022 vedtog et papir, der udpegede NATO som et nødvendigt onde, og Folketingsgruppen har i flere omgange støttet våbenleverancer til Ukraine. 

Men kritikere har ment, at det er sket uden analyser af krigen og fredsperspektivet. 

De uenigheder kunne medlemmer af Enhedslisten diskutere på et medlemsmøde 1. marts. Det fandt sted i landskontoret i Studiestræde i København, hvor 57 deltagere fyldte lokalet op, og 45 andre deltog per computerskærm.

Mikael Hertoft fra partiets hovedbestyrelse og udenrigspolitik- og udviklings-ordfører Trine Pertou Mach fra folketingsgruppen holdt hver 20 minutters debatoplæg. 

Medlemmerne kunne derefter komme med spørgsmål og kommentarer – og omkring en fjerdedel tog her ordet.

Status på krigen

Mikael Hertoft og Trine Pertou Mach stod begge fast på partiets linje om, at Rusland er aggressoren i krigen, og at Ukraine har ret til selvforsvar og national selvbestemmelse. Det er også Ukraine, der må bestemme fremtidige betingelser for fred.

Situationen lige nu er, at krigen fortsat raser i Ukraine. Ukrainernes modstandsstyrker har generobret territorium i forhold til russernes første fremtrængen, men siden efteråret har frontlinjen ikke flyttet sig.  

Mikael Hertoft fremhævede, at Rusland har vist sig langt svagere end ventet – både internt og på slagmarken. 

Lovlig opposition er umulig i Rusland. Selvom der formentlig er stor skjult modstand mod krigen, er der ikke noget regimeskifte i sigte. Modstandere af regimet og krigen forlader landet. Industrien og landbruget mangler arbejdskraft, og levestandarden er faldende. Sanktionerne virker altså, fremhævede han.

Hertoft mente også, at hvis Rusland får blot den mindste indrømmelse, vil det fortsætte sine aggressioner. Det er ikke nok, at Ukraine ikke taber. Kravet må være, at Rusland stopper bombardementerne og trækker alle sine tropper ud af Ukraine (underforstået: Ukraine fra før 2014), hvis grænser Rusland anerkendte i 1991. 

Derudover skal Rusland betale krigsskadeserstatninger til Ukraine, og krigsforbrydere skal stilles til ansvar. 

Før krigen var det relevant at tale om et russisk mindretal i Ukraine, mente han. Men alene fordi Ruslands ødelæggelser har været størst i Østukraine, er det russiske mindretal blevet stærkt reduceret.

Hvem er skyld i krigen

Hovedparten af deltagerne mente ligesom oplægsholderne, at skylden for krigen alene ligger hos Rusland. 

En deltager sagde: ”Putins krig skyldes indre trang, ikke ydre tvang.” 

Andre medlemmer fremhævede derimod, at NATO efter murens fald er trængt tættere på Rusland rent geografisk, og at et NATO-medlemskab for Ukraine er helt uacceptabelt for Rusland. 

Et par deltagere mente ligefrem, at NATO var aggressor. USA’s invasioner i Irak, Afghanistan og Libyen blev fremhævet som analogi. 

Det blev også fremført, at NATO fører en proxykrig i Ukraine for at ramme Rusland og Kina. 

Det modsagde Trine Pertou Mach. Det er ifølge ordføreren ukrainerne selv, der forsvarer sig og har brug for våbenhjælp til at kæmpe for deres suverænitet.

Det politiske spor – fredsforhandlinger og/eller våbenhvile 

Fredsforhandlinger var også et vigtigt tema for mødedeltagerne. Enhedslistens hovedbestyrelse har vedtaget at gå ind for fredsforhandlinger – men ikke uden betingelser. Det er en forudsætning, at man ved om hvad og på hvilket grundlag, der skal forhandles. 

En del talere fremhævede, at den uforsonlige og krigsopildnende retorik, som Ukraine, USA, EU og Rusland fremturer med, skaber langt sværere betingelser for fred. De lidelser, ukrainere og russere udsættes for, skal stoppes. Våbenhvile kan, argumenterede de, standse blødningen og give mulighed for genopbygning bag grænsedragningen. 

En våbenhvile kan vare i mange år – i Korea foreløbig i 70 år –men hvis der alligevel ikke er en vinder, er det bedre at leve med beskyttede grænser, mente de. 

Mikael Hertoft havde forudskikket det argument i sit oplæg. Han sagde, at under en våbenhvile kan parterne, især russerne, forberede sig på en ny fase i krigen – eller gennemføre det, de ønsker, i de områder, de kontrollerer. 

Rusland kan f.eks. tvinge folk til at skifte statsborgerskab og derefter blive mobiliseret mod Ukraine. Ligeledes kan besættelsesmagten ændre valutaen, pensum i skolerne, og forfølge folk i de besatte områder. 

Pertou Mach fremhævede, at man sideløbende med forsvaret af Ukraine skal støtte et politisk spor for at søge en ende på konflikten. 

Det blev fra salen imødegået med, at Enhedslisten giver våben med den ene hånd og fred med den anden.

Oprustningen er i sig selv et problem 

Våbenindustrien er krigens store vinder, var der enighed om. Ikke bare bliver der oprustet, men ødelagt militærudstyr skal også erstattes. 

En deltager på medlemsmødet gav direkte udtryk for, at våbenindustrien ikke bare profiterer af, men også har lobbyet for krigen. 

Argumentet om, at NATOs militærbudget er 14 gange større end det russiske, blev også luftet. Underforstået: Hvorfor skal vi så opruste så meget? 

Oprustning står i kontrast til Enhedslistens traditionelle forsvarspolitik, hed det. 

Dertil svarede Trine Pertou Mach og Mikael Hertoft, at Enhedslisten er det eneste parti i Folketinget, der er imod forsvarsforliget og oprustningen.

Fredsinitiativer 

Flere talere fremhævede i forlængelse af Trine Pertou Mach et ønske om at søge et forhandlingsspor. Der er, lød det, fredsinitiativer på bordet, som det kan være værd at forfølge. 

En deltager sagde, at forhandlinger også er en nødvendighed af humanitære grunde. Selv amerikanerne er så småt begyndt at tale om fredsforhandlinger og afsøger mulighederne i kulissen. 

En del mødedeltagere tilkendegav, at Ukraine ikke kan bestemme alt selv, fordi landet er så afhængigt af støtte udefra. Der var endog én, som luftede, at Krim ikke skulle tilbage til Ukraine efter krigen, for der havde jo været en folkeafstemning i 2015. 

De to politikere fra Enhedslisten fastholdt dog, at Ukraine selv må bestemme, om det vil opgive territorium. 

Et kinesisk og et brasiliansk fredsinitiativ blev også kommenteret. 

Mikael Hertoft afviste Brasiliens initiativ, men sagde at det kinesiske initiativ havde to gode takter: For det første respekt for landes suverænitet, for det andet at både Ukraine og Ruslands sikkerhed skal garanteres. 

Men Hertoft var imod et tredje punkt i kinesernes forslag, der går ud på, at sanktionerne mod Rusland skal ophæves. 

Hertoft holdt fast i, at hvis Ukraine ikke forsvarer sig, vil flere dø på grund af russisk undertrykkelse. Og man skal ikke regne med, at freden kommer gennem FN. Især ikke når en atomstormagt og permanent medlem af FN’s sikkerhedsråd er angribende part i krigen.  Trine Pertou Mach nævnte, at en varig fred ikke kan skabes på slagmarken.


Om skribenten

Karen Helveg Petersen

Karen Helveg Petersen

Karen Helveg Petersen er forfatter til Rentekapitalismen, der på et marxistisk grundlag kombinerer økonomisk teori med globale tendenser. Hun arbejder som konsulent i udviklingsarbejde i Det Globale Syd. Hun er medlem af bestyrelsen for Institut for Marxistisk Analyse (IMA),   Læs mere

Om skribenten

Ole Bach

Ole Bach

Pensioneret journalist, har arbejdet i fagforeningen FOA/KLS 1999-2017. Er aktiv i Solidaritet, Enhedslisten, Almen Modstand, Dansk-Cubansk Forening og Folkebevægelsen mod EU.   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER