Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
26. april. 2019

Enhedslisten København vælger gruppeformand som midlertidig borgmester

Den københavnske teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten er sygemeldt efter mistanke om en voldtægtsepisode i hendes hjem. Nu har partiet udpeget en vikar til posten.


Den københavnske teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten er fortsat sygemeldt. Derfor har partiet nu udpeget en vikar til posten.


Af Kim Kristensen

Enhedslisten finder nu en vikar for Ninna Hedeager Olsen, der er Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune. Partiets bestyrelse i København har således udpeget gruppeformanden i Borgerrepræsentationen, Karina Vestergaard Madsen, som vikarierende borgmester. 

»Vi ser alle frem til at få Ninna tilbage på posten, men indtil da er jeg klar til at passe forpligtelserne som borgmester,« siger Karina Vestergaard Madsen i en pressemeddelelse. »Jeg ved at det er en stor opgave og jeg vil gøre mit bedste for at løse den«.

Ninna Hedeager Olsen har været sygemeldt siden det kom frem, at et medlem af partitoppen i Enhedslistens afdeling i København blev sigtet for voldtægt i borgmesterens eget hjem.

»Det har på alle måder været nogle frygtelige dage. Jeg er i gode hænder, og det ved jeg offeret også er. Af professionelle er jeg blevet opfordret til at trække stikket i en kortere periode«, skrev Ninna Hedeager Olsen i en opdatering på Facebook den 7. april, efter episoden så dagens lys i medierne.

»En kortere periode« syntes i første omgang at være ganske kort tid, og Enhedslisten undlod i første omgang, på et møde den 9. april, at pege på en erstatning for borgmesteren. Men nu har partiet så alligevel fundet en vikar.

»Vi har fuld tillid til at vores gruppeformand Karina Vestergaard Madsen kan varetage hvervet indtil Ninna Hedeager Olsen er tilbage,« siger Maria José Nielsen fra Enhedslisten Københavns bestyrelse i en pressemeddelelse.

Karina Vestergaard Madsen har været valgt til borgerrepræsentationen siden 2014, hvor hun sidder i økonomiudvalget og socialudvalget. Hun har været gruppeformand for Enhedslisten i København siden 2017. I forbindelse med borgmestervikariatet, tager hun orlov fra sit arbejde som chefkonsulent for IT og kommunikation på VUC Lyngby.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER