Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
26. januar. 2025

Er væbnet modstandskamp terror eller krig?

Efter angrebet i Israel 7. oktober 2023 og det voldsomme gengældelsesangreb i Gaza, der fortsætter og fortsætter, slynges anklager mod de titusinder af aktivister der deltager i demonstrationerne til fordel for palæstinenserne for at være terroristsympatisører. Det er derfor værd at se nærmere på terrorbegrebet. Det skriver medlem af Enhedslisten Hanne Schmidt i dette indlæg

Gaza, destruktion og straf. Våbenhvile nu! Illustration: Per Johan Svendsen

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Selvom alle tager klar afstand fra overgreb og mordene på de mange uskyldige civile, dæmoniseres Palæstina-aktivisterne, der sættes i bås med Hamas. Det samme sker for DFLP, som intet politisk og ideologisk har tilfælles med Hamas, bortset fra ønsket om en selvstændig stat.

Imidlertid faldt jeg over en interessant artikel fra lektor Carsten Bagge Laustsen og Rasmus Ugilt fra Aarhus universitet i Politica.dk. Den gav stof til eftertanke. De forsøger at forklare begrebet terror; teoretisk, historisk og relateret til konkrete politiske og sociale forhold i virkeligheden, som jeg her tillader mig at bruge som forståelse for terror i Israel og Palæstina.

Terrorisme eller frihedskamp?

Alle kan i nuet enes om at fordømme dem, der har gjort udåden, men det siger ikke noget præcist om begivenheden, for følelser og vrede fordrer ikke klare defini­tioner. Klare definitioner kræver derimod en rationel og distanceret tankegang, der kan åbne op for forståelse, men vrede og stærke følelser kan ikke indgå i en civiliseret dialog.

Problemets kerne er ofte, at den ene parts terrorist er den andens frihedskæmper. Flere der af verdenssamfundet på et tidspunkt blev betrag­tet som terrorister, fremstod senere som frihedskæmpere.

Menachem Begin var terrorist op til Israels grundlæggelse i 1947, og senere har fire tidligere terrorister modtaget nobelprisen: Begin, Nelson Mandela, Yassir Arafat og Sean McBride.

Pointen er, at forskellige aktører har interesse i at an­vende terrorbegrebet på bestemte måder, og at politiske prioriteringer kan ændre sig over tid.

I 1974 udtalte Arafat til FN’s generalforsamling:

”De, der kalder os terrorister, prøver at skjule terrorismen og tyranniet i deres egne handlinger og vores påstande om selvforsvar. Forskellen mellem den revolutionære og terroristen ligger i årsagen til det, de kæmper for. For enhver, der står for en retfærdig sag for frihed og frigørelse fra invaderende, bosættere og kolonisatorer, kan ikke kaldes for terrorist. ”

For Arafat gælder først og fremmest, at kampen for retfærdighed og frigørelse udgør forskellen på terrorisme og frihedskamp.

Benjamin Netanyahu skrev i 1986 følgende forsøg på at etablere sin objektive definition af begrebet med let genkendelige moralske kategorier:

”Man beder os om at afholde os fra vores normale afsky fra morderiske handlinger og acceptere ideen om, at den ene parts terrorist er den andens frihedskæmper. Det er netop det terroristerne vil have os til at tro. Terrorisme er bevidste og systematiske mord, lemlæstelse og trusler grundet politiske mål”.

Nogle forsker i selve terrorhandlingen, mens andre prøver på at forstå terrorbegrebet som led i dynamiske politiske processer i et historisk perspektiv.

Endnu andre mener, at terrorbegrebets funk­tion først og fremmest handler om at dæmonisere den vestlige verdens fjender. Som når Netanyahu siger, at Israels krige er Vestens krige mod en fælles fjende; altså Israels nabolande og det palæstinensiske folk.

Hamas og angrebet 7. oktober

For at fatte begrebers betydninger må man studere den politiske virkelighed. Det er en forudsætning for at forstå, hvorfor vi enten kalder noget for terror, frihedskamp eller krig.

Når vi fordømmer Hamas’ angreb i Israel 7. oktober 2023, må vi nødvendigvis se på det, der gik forud, og tage de konkrete politiske, psykiske og fysiske forhold, der vedrører befolkningen i Gaza, i betragtning.

På deres side af hegnet sidder millioner indespærrede mennesker, som gennem et hegn kan skue over til deres bedsteforældres tidligere hjem og marker.

Gazas befolkning har begrænsede økonomiske muligheder og lever af bistandshjælp fra FN og humanitære organisationer. Alle i Gaza har været udsat for ydmygelse, undertrykkelse og utallige traumatiserende bombardementer og tab af familie og venner gennem årene.

Hvor Vestbredden er et åbent fængsel, er Gaza et hermetisk lukket fængsel, hvor indbyggerne sidder på ubestemt tid og lever under livsforhold, som burde gøre alle indbyggerne vanvittige eller psykisk ustabile.

Hamas var oprindeligt en social organisation. I 1992 opstod Hamas – med støtte fra Israel – som en politisk organisation som led i Israels forsøg på at undergrave sammenholdet hos partierne i PLO. De fik især fodfæste i Gaza som direkte efterkommere af fordrevne fra Israel, og er derfor klart imod en to-statsløsning. De ønsker et genopstået Palæstina, for de vil hjem til de huse og ejendomme, de mener er blevet stjålet fra dem.

Ifølge den israelske historiker Ilan Pappé har Israel bevidst arbejdet for at øge Hamas’ radikalisering ved at eskalere angrebene mod Gaza. Pappé mener, at 7. oktober 2023 var det historiske øjeblik, Israel havde ventet på. Israelerne vidste på forhånd, at det ville gå virkelig galt – så galt at verdenssamfundet uden tøven ville acceptere deres brutale modangreb som et forsvar.

Er Israel et demokratisk land?

Vi har en israelsk befolkning, som føler sig truet – både af de fordrevne palæstinensere og af nabolandene.

Vi ser israelere, der flygter ud af landet; ikke på grund af truslen fra deres naboer, men på grund af truslen fra en halv-fascistisk regering, som er ledet af en kriminel statsleder og støttet af religiøse reaktionære kræfter, der underminerer liberale demokratiske rettigheder i landet for sekulære og venstreorienterede jøder.

Vi har også et Israel, hvor mange anser hele området fra Golan til Sinai og fra Jordan til Middelhavet som en gudgiven ret i henhold til myter i det gamle testamente.

Hertil må man spørge sig selv, hvad forskellen er på reaktionære, udemokratiske islamiske stater og en lige så reaktionær, teokratisk regering i Israel.

Kristne og muslimske palæstinensere har i tusinder af år levet sammen med de jødiske arabiske naboer uden problemer, hvorfor Hamas’ problem først og fremmest er den zionistiske stat, der har uddrevet og tvunget dem til at leve i et lukket fængsel.

Undertrykkelse i dette fængsel udgør en social og politisk virkelighed, som også indgår i Israels taktik for Gaza og reaktionerne fra Hamas. Det må vi se i øjnene, når vi fordømmer angrebene på civile 7. oktober 2023.

Hvad er terror?

For at definere terrorgruppers metoder for kampstrategi og taktik må man afklare nogle begreber; nemlig motivation og politiske mål. Det forudsætter, at man forstår de politiske omstændigheder.

Hvis vi kun bruger terrorbegrebet med en sætning som ”Terror er politisk motiveret vold’”, er det så en beskrivelse af et virkeligt fænomen, idet begrebet ”politisk” dækker over flere begreber:

  1. Det politiske om en bestemt ført politik.
  2. Politik som det at politisere og debattere meninger og holdninger.
  3. Det politiske som særlige aktiviteter og handlinger, som sanktioneres med vold.

Hvad er så det, der gør befrielsesbevægelser / terrororganisationer politiske eller blot gemene voldsudøvere? Er de politiske, fordi de tvinger deres visioner igennem med vold, eller er de politiske, fordi de udfordrer samfundets værdier i en sondring mellem legitim magt og illegitim voldsudøvelse?

Er det, fordi de udfordrer staten og dens institutioner? Eller er de politiske, fordi de har en vision for, hvordan sam­fundet skal indrettes?

Underbegrebet ”politisk motivation” stiller mindst lige så mange spørgsmål, som det besvarer, hvis man vil definere terrorbegrebet med underbegreber, der vedrører det politiske. Det er langt mere kompliceret end blot at kalde terror for politisk vold.

Den palæstinensiske modstandskamp

Uagtet sin placering på forskellige terrorlister fører Hamas en modstandskamp i en krig med Israel. For Hamas var angrebet 7. oktober et led i krigsførelse mod besætterne i et forsøg på at genvinde selvstændighed; et håbløst angreb i betragtning af de enorme militære ressourcer, som Israel er i besiddelse af. Om Hamas havde forestillet sig de omfattende repressalier, vi nu er vidne til, aner vi ikke.

Når palæstinensernes objektive mål er et frit Palæstina, er ”terror” i betydningen politisk vold så en præcis definition for deres kamp? Eller bruges den først og fremmest, fordi besættelsesmagten Israel hverken anerkender deres kamp eller mål?

Når FN siger, at palæstinensernes kamp er legitim, er vi så ikke nødt til at kalde kampen ved dens rette navn – modstandskamp?

Hvis præmissen er, at Israel og Hamas m.fl. fører en krig, og de er ligeværdige krigsdeltagere, er overgrebene på civile så ikke krigsforbrydelser, som skal straffes efter gældende regler? Må vi ikke sætte tragedien 7. oktober 2023 og katastrofen i Gaza ind i det perspektiv?

Siden 1967 er palæstinensere blevet fordrevet, fængslet og dræbt af bosættere og israelsk militær – uden at hverken FN eller verdenssamfundet har evnet at stoppe de israelske overgreb og krænkelser af menneskerettigheder og ran af jord. Det er i den sammenhæng, man skal se Hamas’ angreb 7. oktober.

Det, der skete 7. oktober 2023, var et oprør, som de palæstinensiske militære enheder i henhold til international lov var i deres fulde ret til at udføre.

Det er for simpelt blot at anskue angrebene 7. oktober 2023 som et terroristisk blodbad – hvis deltagere var styret af vrede og had – eftersom det reelt var et længe planlagt militært angreb mod besættelsesmagten.

Den palæstinensiske modstandsbevægelse er legitim. Den består af flere politiske grupper. Hamas er en af dem – uanset om de er sat på en terrorliste, og at vi er mange, der ikke bryder os om deres politiske ideologi. Som politisk parti kan Hamas kun bekæmpes i en selvstændig demokratisk palæstinensisk stat, som ikke eksisterer.

Fra terrorbombninger til folkedrab

Israels gengældelsesangreb er i uhørt historisk omfang gået ud over civile, herunder udenlandske nødhjælpsarbejdere og journalister. De civile tab i Gaza er uden for enhver rimelig proportionalitet. Derfor må den korrekte betegnelse være folkedrab ved terrorbomning og udsultning.

I henhold til Den Internationale Domstol betyder folkemord ikke blot drab på mennesker – men også deportering af etniske grupper og ødelæggelse af deres hjem og fratagelse af deres ret til at eksistere i et givent område.

Idet flere Israelske regeringsmedlemmer offentligt har udtalt, at området skal indlemmes i staten Israel, er det tydeligvis også det, der foregår. Israel fører en krig med flere formål end blot at udrydde Hamas.

Begreberne demokrati, frihed, retfærdighed, legitimitet og terror beskriver ikke kun et givet politisk samfunds eller systems karakter. De udvikler også et politisk sprog, der skaber en vir­kelighed, som vi tolker vidt forskelligt.

Mange kalder det, der foregår i Gaza, for folkemord. Israel og dets støtter kalder det derimod et legitimt forsvar, mens de kalder demonstranterne – som støtter den palæstinensiske sag – for terrorsympatisører.

Men hvis ikke ordene folkemord og etnisk fordrivelse er en rammende betegnelse for Israels handlinger, hvad skal man så kalde det, der foregår i Gaza og på Vestbredden?

Om skribenten

Hanne Schmidt

Hanne Schmidt

Arkitekt uddannet fra den marxistiske "Afdeling M" på Akademiets Arkitektskole i København. Har tidligere arbejdet med tilgængelighed og byplanlægning bl.a. i Københavns kommune. Medlem af Enhedslisten. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER