Et liv i kamp for frihed og retfærdighed – Mindeord for Irene Clausen

Tirsdag 7. juli sov Irene stille og fredfyldt ind efter længere tids sygdom.

For alle os aktivister i Internationalt Forum (IF) er det et kæmpe tab og en stor sorg at have mistet Irene. Hun var en ildsjæl ud over det sædvanlige og måske den af os aktive medlemmer, der kendte IF bedst indefra. Hun delte altid gavmildt ud af sin kæmpe politiske viden og erfaring med nye og yngre medlemmer.

Med sin enorme energi og dedikation til kampen mod undertrykkelse og udbytning gik hun i front for den politiske skoling i IF, både teoretisk og praktisk.

Frihed og retfærdighed for alle

Irenes politiske engagement blev for alvor vakt, da hun som ung rejste til Congo for at arbejde for Røde Kors som sekretær på et hospital. Her oplevede hun ved selvsyn, hvordan kolonialismen levede videre i bedste velgående – på trods af at Congo flere år tidligere havde opnået selvstændighed fra Belgien.

Derefter så Irene sig aldrig tilbage. Da hun kom tilbage til Danmark, engagerede hun sig politisk på venstrefløjen, først ved at arbejde på forlaget Politisk Revy, dernæst ved at melde sig ind i partiet VS, hvor hun blev aktiv i fraktionen Faglig Fællesliste. Hun søgte desuden ind på ‘Posten’ – på det tidspunkt en meget aktiv arbejdsplads med mange arbejdskampe. Hun talte senere ofte med glæde og stolthed om sin tid som fagligt aktiv postarbejder.

Men alting har sin tid, så efter mange års arbejde som postarbejder var det tid til at søge nye græsgange. Derfor uddannede hun sig som lærer og brugte de sidste mange år af sit arbejdsliv på AMU, hvor hun underviste i dansk som andetsprog.

Overskriften for Irene var en indædt kamp mod imperialismen, zionismen og alle reaktionære kræfter, hvor end i verden de befandt sig. Med sin stærke vilje og benhårde disciplin kastede hun sig ofte og gerne ud i kampen for frihed og retfærdighed for alle, såvel i Danmark som i hele verden. 

Internationalt Forum

I begyndelsen af 1990’erne meldte hun sig derfor ind i IF. De første år som aktiv i IF brugte hun på at støtte den kurdiske kamp, og hun rejste både i Tyrkiet og Kurdistan for at opleve og dokumentere undertrykkelsen af det kurdiske folk.

Efter nogle år var hun med til at danne en IF Palæstinagruppe, som senere blev til Mellemøstgruppen. Desuden har hun gennem årene været aktiv i Politiske Fangers gruppe, den hedengangne Gaia-redaktion, butiksgruppen, mange år i IF’s styrelse, IF København – og så var hun ikke mindst det eneste medlem af vores interne ’rengøringsmafia’. Der var ingen grænser for, hvad hun kunne overkomme, hvis det var vigtigt nok.

Irenes hjerte kom hurtigt til at banke for et frit Palæstina. Inspireret af den internationale boykot af Sydafrika var hun derfor med til at danne Boykot Israel-kampagnen i 2002 og har lige siden været den drivende kraft i kampagnen.

Hun elskede at læse og skrive, så hun satte sig grundigt ind i Palæstina spørgsmålet og arbejdede i mere end 25 år utrætteligt for det palæstinensiske folks sag. Hun begyndte endda som pensionist også at lære arabisk på universitetet. Desuden rejste hun flere gange til de palæstinensiske flygtningelejre i Syrien og Libanon, hvor hun blev kendt og elsket på den palæstinensiske venstrefløj for sit arbejde.

Det blev også til en enkelt rundtur på Vestbredden. Al Irenes opsamlede viden resulterede blandt andet i at hun i 2018 udgav bogen ’PFLP og Palæstina’ – en bog alle Palæstina-aktivister bør læse.

Den, der kæmper for livet, dør aldrig

I de sidste 6 måneder af Irenes liv boede hun på et plejehjem i De Gamles By. Ved hendes død fortalte personalet samstemmende, at hun også dér var elsket af alle, fordi hun trods sin sygdom formåede at bringe liv og kulør ind på afdelingen.

Irenes død er ikke kun et kæmpe tab for hendes kammerater i Internationalt Forum, men også for hele den udenomsparlamentariske venstrefløj. Som en god kammerat så klogt skrev: ’Hun var en kæmpe kilde til inspiration for mange og et menneske, man kun kan stræbe efter at blive’.

Som et mexicansk ordsprog siger: Den, der kæmper for livet, dør aldrig.

Hvil i styrke, kæreste Irene. Du er stærkt savnet!

Kampen fortsætter.

For et frit Palæstina – bekæmp zionismen.

Styrk den internationale solidaritet.

Bisættelsen finder sted fra Vestre Kirkegårds Kapel torsdag d. 30. juli kl. 13.00.

Irene ønskede i stedet for blomster, at der bliver givet støtte til børn i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila – mere info ved efterfølgende gravøl i Foreningshuset, H/F Frederikshøj 138.