EU i fælles front med den danske regering: Bevar skattely

Godt nyt for brugere af skattely: Der er nu ikke flere lande, der kan betegnes som alvorlige skattely tilbage på EU’s sortliste over skattely. I hvert fald ikke hvis man spørger Oxfam Ibis eller Tax Justice Network. Begge har lavet lister over de værste skattely i verden. Oxfam Ibis’ liste blev lavet i 2016, og omfatter 15 lande. NGO’en Tax Justice Network har ligeledes lavet en liste over de 20 værste skattely i verden. Efter EU 22. februar valgte at fjerne Barbados fra listen, er der ingen lande på hverken Oxfam Ibis eller Tax Justice Network´s opgørelser tilbage på EU´s sortliste.

Det er ikke første gang, EU er tøvende i kampen mod skattely. Heller ikke den danske regering kan se sig fri for at nøle i kampen mod skattely. Spørgsmålet der rejser sig er, hvorfor kampen mod skattely ikke kæmpes hårdere?

Bombe under velfærdsstaten

Lad os først lige slå fast, at skattely er et kæmpe problem, der derfor burde blive taget tilsvarende seriøst.

Hvert år mister Danmark ca. 6,5 milliarder til skattely. Det er rigtig mange penge. På verdensplan står det endnu værre til. Faktisk så slemt, at en undersøgelse har vist, at der hvert sekund forsvinder en sygeplejerskes årsløn i skattely. Skattely er et problem, fordi vi kan bruge de penge bedre. Nogle mener, at den grønne omstilling i Danmark vil koste 26-30 milliarder frem mod 2030. Det vil sige, at den grønne omstilling er finansieret, hvis vi kan inddrive dét, vi mister i skattely på fem år. Og så har vi endda et par ekstra milliarder til velfærd.

Men skattely undergraver også tilliden til staten og skattemyndigheder og gør alle mindre villige til at betale skat og støtte op om en stærk velfærdsstat. Skattely eroderer derfor også statens eget indtægtsgrundlag og giver borgerlige sparekrav vind i sejlene. Det burde være argumenter nok til, at EU og den danske regering ville tage problematikken seriøst.

Ubrugelig sortliste

EU´s indsats mod skattely er en farce. Det viser sig gentagne gange med EU´s sortliste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Listen har aldrig været god nok, men den er stille og roligt blevet mere og mere ubrugelig. Listen revideres to gange årligt. I efteråret fjernede man Caymanøerne fra listen. Caymanøerne er ellers et af de tre værste skattely i verden. Mandag 22. februar blev det så tid til at fjerne Barbados. Dermed er ingen lande fra Oxfam Ibis’ liste over verdens 15 værste skattely tilbage på listen. Der er heller ikke nogen fra Tax Justice Networks 20 lande. Listen er altså ikke længere stort set ubrugelig – den er nu komplet ubrugelig.

Dansk delagtighed

Men også den danske regerings indsats er stærkt kritisabel. I starten af coronakrisen stillede Enhedslisten sammen med SF og Dansk Folkeparti krav om, at virksomheder i skattely skulle udelukkes fra hjælpepakker. Regeringen var modvillig og fodslæbende. Vi indkaldte til et samråd, hvor vi udfrittede skatteministeren og erhvervsministeren om emnet. Skatteministeren svarede, at det var EU-regler, der gjorde, at man ikke kunne udelukke virksomheder i skattely.

Men det viste sig at være forkert. For EU-Kommissionen bekræftede i løbet af efteråret, at medlemslande gerne må udelukke virksomheder i skattely fra hjælpepakkerne. Og vi så ligefrem også den polske regering gøre det. Regeringen svarede, at det kunne de ikke forstå, og at de ville tage en dialog med Kommissionen om fortolkningen af reglerne. Denne dialog er fortsat i gang.

Det stopper dog ikke her. På et Europaudvalgsmøde den 15. januar bad vi finansministeren om en politisk drøftelse af sortlisten i udvalget, inden den blev opdateret, så vi kunne sikre parlamentarisk opbakning til sortlisten. Ministeren var lydhør og lovede, at det ville ske. Det var vigtigt for os at få denne drøftelse, for de nationale regeringer skal sige god for sortlisten. Selvom meget foregår bag lukkede døre i skjul fra offentligheden, hvor embedsmænd forhandler det meste i adfærdskodeksgruppen, så kan EU´s medlemslande sige ja og nej til at tilføje og fjerne lande fra listen.

Fast forward til fem uger senere den 22. februar: Den opdaterede sortliste offentliggøres, og finansministeren har stadig ikke taget en drøftelse på et Europaudvalgsmøde.

Hvorfor ikke bekæmpe skattely? Her er tre bud

Det kan være svært at begribe, hvorfor den danske regering ikke gør mere mod skattely. Vi har ikke svaret til jer, men vi har et par spekulative bud.

Bud nr. 1: Skiftende danske regeringer har i mange år haft den indstilling, at man skal sige ja og amen til stort set alt i EU-regi. Det bliver set som ukonstruktivt at stille sig på hælene og kræve højere standarder. Hvis vi siger nej til noget, så tror regeringen, at vi mister indflydelse.

“Det vil derfor kræve en konfrontation med skattely-banden i EU, hvis man skal nedlægge veto mod en ubrugelig sortliste. Det står klart, at den danske regering hellere ser gennem fingre med skattely, end løfter konfrontationen.”

Bud nr. 2: Regeringen tør ikke tage slagsmålet med skattely-landene indenfor EU. Det er kendt, at skattely også foregår indenfor EU. 5,5 af de 6,5 milliarder vi mister årligt i skattely, går til andre EU-lande. Holland, Irland, Malta og Luxembourg er alle skattely indenfor EU. Der er altså interesser i EU, som gerne ser, at man bevarer reglerne om, at EU-lande ikke kan komme på listen.

For at holde denne diskussion ud i strakt arm vil landene sørge for, at vi diskuterer skattely udenfor EU, kunne man forestille sig. Jo svagere en liste, jo længere til at de fire lande kommer på den. Det vil derfor kræve en konfrontation med skattely-banden i EU, hvis man skal nedlægge veto mod en ubrugelig sortliste. Det står klart, at den danske regering hellere ser gennem fingre med skattely, end løfter konfrontationen.

Bud nr. 3: Regeringen ønsker for alt i verden ikke at fremstå fjendtlig over for erhvervslivet. Det er klart, at det kun er små hjørner af eliten og erhvervslivet, man hjælper, når man på et halvt år går med til at fjerne først Caymanøerne og siden Barbados fra listen. Men symbolværdien er langt større. Og så ser vi helt bort fra mere konspiratoriske teorier om, at visse dele af erhvervslivet med gode kontakter i den socialdemokratiske top, kan skumme fløden med et skattely i Barbados.

Uanset om et af vores bud er den rigtige forklaring, så står det klart, at det kræver et voldsomt pres fra befolkningen, at sikre en effektiv indsats mod skattely. Især så længe EU og den danske regering i virkelighedens verden gør fælles front for at bevare skattely.