Finanslov 23: Nu skal landets demokratiske virksomheder sikres bedre vilkår
Det har ikke fået megen opmærksomhed, men årets finanslov lægger faktisk op til at forbedre vilkårene for Danmarks demokratiske virksomheder
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
I sommer konkluderede en ekspertarbejdsgruppe, at vidensgrundlaget og rammevilkårene for demokratiske selskaber i dagens Danmark på en række afgørende punkter er utilstrækkelige. Konsekvensen er, at demokratiske virksomheder oplever dårligere vilkår end andre virksomheder.
Nu har regeringen og aftalepartierne bag Finansloven for 2023 sat penge af til opfølgning på de anbefalinger, som ekspertarbejdsgruppen præsenterede. I alt drejer det sig i første omgang om 22 millioner kroner.
Det er en rigtig god nyhed for de demokratiske selskaber, der oplever manglende viden i erhvervsfremmesystemet og bøvler med forældede regler. Men det er også en god nyhed for hele Danmark, da den erhvervsdemokratiske sektor kan gøre endnu større gavn for samfundet.
Om ekspertarbejdsgruppen
Ekspertarbejdsgruppen blev nedsat i 2021 og består af 18 repræsentanter for virksomheder, organisationer, fagbevægelsen og foreninger samt videnspersoner fra forskningsverdenen.
Gruppen har arbejdet for at sikre, at demokratiske virksomheder ligestilles med øvrige virksomhedstyper. I dag er mere end hver tyvende erhvervsaktive dansker ansat i en demokratisk virksomhed, og næsten hver tiende krone omsættes via demokratiske virksomheder. Alligevel er der et begrænset kendskab til virksomhedsformen, og det skal vi nu forbedre.
De ni anbefalinger fra den samlede rapport er:
- Mere viden om og bedre kendskab til demokratiske virksomheder
- Bedre mulighed for aktivsikring
- Bedre mulighed for omdannelse til en demokratisk virksomhed
- Forbedring af demokratiske virksomheders muligheder for at kommunikere med deres ejere (medlemmer)
- Udarbejdelse af anbefalinger for god ledelse for demokratiske virksomheder
- Forbedring af finansieringsmulighederne for demokratiske virksomheder
- Bedre mulighed for generationsskifte til medarbejderejede virksomheder
- Enklere og klarere mulighed for medarbejdereje af demokratiske virksomheder
- Bedre mulighed for grøn omstilling
Vi i Demokratisk Erhverv håber, at at alle partier indkaldes til drøftelser for at realisere ekspertarbejdsgruppens anbefalinger.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER