Finansministeren stiller betingelser for at støtte finansskat

En kommende europæisk finansiel transaktionsskat må ikke ramme danskere med pensionsopsparinger »uforholdsmæssigt hårdt,« lyder det nu fra Nicolai Wammen. Borgerlig-liberal tænketank kalder det en »god nyhed«, at finansministeren tager forbehold for støtten til skatten, hvorimod Enhedslisten kritiserer ham for at være ved at løbe fra støtten til denne.

Af Kim Kristensen

Regeringen stiller nu betingelser for at tilslutte sig en europæisk finans- eller finansiel transaktionsskat. Efter Socialdemokratiet længe har støttet idéen om at beskatte handel med aktier og obligationer, gør finansminister Nicolai Wammen (S) nemlig støtten betinget af, at skatten ikke rammer danskernes pensionsopsparinger.

Finansministeren understreger i et svar til Folketingets finansudvalg, at regeringen nok støtter idéen »overordnet«. Men en »dialog« med rækken af EU-lande – som arbejder på at indføre en transaktionsskat – skal afklare, om Danmark bør deltage i dette samarbejde.

»Dialogen skal bidrage til, at effekterne bliver ordentligt belyst,« skriver Nicolai Wammen. »En finansiel transaktionsskat må fx ikke ramme almindelige danskere med pensionsopsparinger uforholdsmæssigt hårdt. Regeringen vil derefter tage konkret stilling til at deltage i det forstærkede samarbejde omkring en finansiel transaktionsskat«.

Socialdemokratiet har ellers hidtil afvist enhver snak om, at transaktionsskatten kan ramme pensionsopsparingerne. Et argument Venstre fremførte under den seneste valgkamp med henvisning til, at beregninger fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos viser, at en transaktionsskat vil koste en 22-årig LO-arbejder 100.000 kroner i tabt pensionsopsparing.

I Socialdemokratiets politiske udspil fra 2018, »Danmark er for lille til store forskelle«, hed det uden omsvøb, at der skal »indføres en skat på finansielle transaktioner i europæisk regi«:

»En sådan skat vil bidrage til et værn mod, at vi bliver kastet ud i nye finansielle kriser som følge af overdreven spekulation på de finansielle markeder. Konkret skal Danmark tilslutte sig det forstærkede samarbejde i EU på området«.

Den nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) var derfor hurtig ved tasterne, da den daværende finansminister Kristian Jensen (V) på Twitter advarede om, at »en finansskat rammer ikke bankerne, men almindelige menneskers pensionsopsparing«.

»Medmindre almindelige arbejdere spekulerer i værdipapirer gennem algoritme-styrede højfrekvente handler, så koster det dem ingenting,« skrev Peter Hummelgaard i en kommentar.

»Dybt bekymrende«

En samlet rød blok gik da også til valg på transaktionsskatten, efter at De Radikale kort forinden havde opgivet modstanden mod skatten. De Radikale har tidligere ment, at transaktionsskatten skulle indføres globalt, før partiet ville være med, og derfor modsatte de Radikale sig en national eller europæisk løsning.

Den tidligere Thorning-regering var på grund af modstanden fra netop De Radikale derfor imod en transaktionsskat, da EU-Kommissionen i 2011 først foreslog en skat på finansielle transaktioner. Ideen går tilbage til 1970’erne, hvor den amerikanske nobelprismodtager i økonomi James Tobin anbefalede en skat på handel med valuta for at lægge en dæmper på kortsigtet, spekulativ handel – og skabe offentlige indtægter til statskassen.

Relativt hurtigt efter EU-kommissionens forslag stod det dog klart, at der langtfra var flertal for ideen i kredsen af EU-lande. Derfor er en stribe lande, inklusive politiske og økonomiske sværvægtere som Tyskland, Frankrig og Italien, gået sammen i et såkaldt forstærket samarbejde, der giver en gruppe af medlemslande mulighed for at gå videre uden om de andre lande. I alt 10 lande arbejder for at indføre en transaktionsskat.

I dag kritiserer Enhedslistens EU-parlamentariker Nikolaj Villumsen finansministeren for at være ved at løbe fra støtten til transaktionsskatten. Skatten har i flere år stået højt på Liste Ø’s ønskeliste, og i 2017 stemte Enhedslisten – sammen med Socialdemokratiet, Alternativet og SF – for et beslutningsforslag i Folketinget,  som helt enkelt hed: »Folketinget pålægger regeringen at meddele Europa-Kommissionen, at Danmark tilslutter sig det forstærkede samarbejde i EU, der sigter på at indføre en afgift på finansielle transaktioner«.

»Det er dybt bekymrende, at regeringen nu tilslutter sig de borgerlige partiers argumentation mod en transaktionsskat – nemlig at den kommer til at gå ud over almindelige pensions-opsparere,« siger Nikolaj Villumsen.

»Skatten skal forhindre den uhæmmede spekulation, som tidligere har ørt os ud i økonomiske kriser med massearbejdsløshed til følge. Hvis pensionskasserne investerer deres penge fornuftigt og langsigtet, så kommer det ikke til at koste dem noget. I praksis er det jo sådan, at det ofte er computere, som køber og sælger ud fra særlige programmer – og det er den slags kortsigtet spekulation, vi vil komme til livs. Man skal huske, at hele den her sag startede under Thorning-regeringen, hvor vi forgæves prøvede at få regeringen med på en finansskat. Det lykkedes først, da Socialdemokratiet kom i opposition – og hvis partiet nu bare vender igen på en tallerken, så er det grotesk«.

CEPOS: En god nyhed

Til gengæld kalder Cepos’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, det for gode nyheder. Når tænketanken kommer frem til, at transaktionsskatten vil reducere LO-arbejderens pensionsformue med 100.000 kroner, skyldes det en antagelse om, at pensionskasserne vil købe og sælge lige så mange aktier og obligationer, som de gør i dag. Og at den nye skat ender med at blive på 0,1 procent for aktie- og obligationshandler – og 0,01 på såkaldte derivathandler, hvor der handles med retten til et fremtidigt køb eller salg. Dette er præcist, hvad EU-Kommissionen foreslog tilbage i 2011.

»Det er en forholdsvis god nyhed fra Nicolai Wammen, at han begynder at tage forbehold for finansskatten,« siger Mads Lundby Hansen. »Ligesom både Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen gjorde det. Og meldingen ligger i tråd med, at når Socialdemokratiet indtager regeringskontorerne, så bliver de erfaringsmæssigt mere ansvarlige og fornuftige. En transaktionsskat vil ramme Socialdemokratiets kernevælgere blandt LO-arbejdere, som i årevis har indbetalt til deres pension. Arbejdsmarkedspensions-selskaberne handler ofte deres værdipapirer, så lønmodtagerne kan få det bedste afkast på deres pensionskonto. Så de kan få mest muligt udbetalt som pensionister. Lægges der skat på disse handler, bliver pensionsdepoterne mindre. Finansskatten vil betyde, at LO-arbejderens pensionskonto bliver reduceret. Det tror jeg ikke, Socialdemokratiet kan leve med«.

Cheføkonomen henviser samtidig til, at der heller ikke er enighed blandt økonomer – om en transaktionsskat faktisk virker efter hensigten: Nemlig at stoppe den skadelige spekulation. Tværtimod har Nationalbankens direktør, Per Callesen, tidligere i et såkaldt høringssvar konkluderet, at »samlet set er det Nationalbankens vurdering, at en afgift på finansielle transaktioner risikerer at føre til mindre velfærd og større ustabilitet på de finansielle markeder i EU«.

Progressiv skat

Frederik Lasserre, analytiker i centrum-venstre tænketanken Cevea, tvivler dog på, at omkostningerne bliver så store for pensionskasserne.

»Det er et fint princip, at dansk tilslutning til en transaktionsskat ikke må ramme almindelige danskere med pensionsopsparinger uforholdsmæssigt hårdt,« siger Frederik Lasserre. »Men det er heller ikke oplagt, at lige præcis pensionskasserne skulle blive ramt særligt hårdt. For det første vil beskatningen af transaktioner få antallet af handler til at falde. Hvis antallet af handler falder, skal pensionskasserne heller ikke betale så meget i skat. Og for det andet anvender pensionskasserne ikke i samme omfang som andre investorer algoritmebaserede handelsstrategier og sekundhandler, som ofte er socialt unyttig og meget kortsigtet spekulation, der har til formål at udnytte bittesmå forskelle i prissætningen af et aktiv. De har typisk et længere investeringsperspektiv, og en klogt designet finansskat vil kun give mere grund til at forfølge mere langsigtede investeringsstrategier«.

Analytikeren understreger samtidig, at ingen endnu ved præcis, hvordan transaktionsskatten i givet fald kommer til at se ud. Den tyske finansminister, Olaf Scholz, oplyste senest i juni, at de 10 EU-lande arbejder ud fra en model, som er indført og afprøvet i Frankrig. De vil i modellen tage højde for, at en transaktionsskat vil give meget forskellige indtægter i de deltagende lande, da nogle har store virksomheder, som er aktive på børserne, mens andre ikke har. Og at der arbejdes ud fra en model, hvor skatteindtægterne fordeles solidarisk mellem landene.

»Vi diskuterer rigtig meget omkostningerne ved en transaktionsskat,« siger Frederik Lasserre. »Men der er jo også nogle mulige positive effekter, som det bare er svært at sætte tal på og derfor ikke indgår i diskussionen. Hvis en transaktionsskat kan bidrage til en mere stabil udvikling på aktiemarkedet, hvor der ikke lige pludselig opstår store aktiebobler, er det jo også godt for pensionskunderne, fordi det kan give nogle mere stabile pensionsafkast. Og egentlig også godt for skatteborgerne, fordi finanskriser har en tendens til at være dyre for samfundet. Og det er en af de mulige effekter af en transaktionsskat, som ikke rigtig indgår i regnestykket. Endelig skal man huske, at det faktisk er en progressiv skat. En ting er, at vi alle sammen ejer aktier gennem vores pensionskasser. Men dem, som derudover ejer og handler med værdipapirer, er en lille gruppe i samfundet. I 2016 var det således de 2,4 procent med de højeste indkomster, der havde 86 procent af de samlede aktieindkomster det pågældende år. Tre ud af fire danskere havde ingen aktieindkomst«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nicolai Wammen til kritikken. Men Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen afviser, at regeringen er ved at løbe fra støtten til transaktionsskatten.

»Vi vil sikre, at finansmarkederne ikke løber løbsk ved at mindske gevinsten på handel med finansielle produkter,« skriver Christian Rabjerg Madsen i en kommentar. »Derved kan vi mindske gevinsten ved spekulation – og ramme spekulanterne. Det har hele tiden været Socialdemokratiets politik, at forslaget skal ramme spekulanter og dermed ikke pensionsopsparinger. Så det er der altså ikke noget nyt i«.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.