Bevægelserne har fået nyt liv under Donald Trumps styre. De danske venstrefløjspolitikere håber det kan være med til at rykke en evt. Joe Biden-regering til venstre. Foto fra Wiki Commons
7 min. læsetid

Hvis Joe Biden vinder det amerikanske præsidentvalg, er han blevet båret ind i det ovale kontor af et ønsket om forandring, som kommer nedefra. Men ingen véd, om den moderate demokrat vil kvittere med reel indflydelse til bevægelserne og venstrefløjen.


Af Emma Hansen

Han tør næsten ikke sige det. Men alligevel. Forsker ved Københavns Universitet Malte Frøslee Ibsen skal ”anstrenge sig for at huske, at Trump stadig har en chance”. Hans modstander Joe Biden har nemlig været stabilt foran i meningsmålingerne. Sammenligner man med Hillary Clinton i 2016, lå hun aldrig så højt eller så stabilt.


”Biden er jo en gammel mand, så man kan håbe, han giver plads til at lukke en masse folk ind, som kan hjælpe med at lave reformer af fængselsvæsenet og politistyrken.

Malte Frøslee Ibsen

Derudover har meningsmålingsinstitutterne, kloge af skade, nærmest overdrevet Trumps vælgeres betydning. På trods af det, har Trump konsekvent været bagud i de seneste mange målinger. Så alt i alt er Frøslee Ibsen temmelig sikker på, at Joe Biden vinder valget. Skulle det ske, er der to scenarier: Det blive en sejr for de bevægelser, som er opstået nedefra blandt befolkningen. Det er nemlig dem, som har skabt opmærksomhed om mange af de sager, han profilerer sig på som klima og reform af fængselsvæsenet. Alternativt er der den mulighed, at Biden vil bruge græsrodsbevægelserne til at blive valgt for derefter at ignorere dem. Lad os starte med det første scenario.

Bevægelsernes indtog i Det Hvide Hus

Black Lives Matter, kritik af det amerikanske fængselsvæsen, MeToo og særligt unge, som gør oprør for klimaet. Bevægelser som dem har skabt opmærksomhed om mange af de sager, der har været vigtige for den amerikanske valgkamp og debatten op til. Biden er jo en gammel mand, så man kan håbe, han giver plads til at lukke en masse folk ind, som kan hjælpe med at lave reformer af fængselsvæsenet og politistyrken.

I forhold til spørgsmålet om Black Lives Matter og strukturel racisme, virker det til, at han har anerkendt, at nogle af de love, han selv har været med til at lave, har betydet, at alt for mange unge er endt i fængslerne,” siger Frøslee Ibsen. Han mener, at selvom mange på venstrefløjen havde håbet, at præsidentkandidaten var blevet Bernie Sanders eller alternativt Elisabeth Warren, er der stadig grobund for progressive, venstreorienterede mærkesager.

Progressive kræfter inden for det demokratiske parti kan håbe på indflydelse i Joe Bidens præsidentperiode. Her er Alexandria Cortez og Bernie Sanders, som er frontfigurer på det Demokratiske Partis venstrefløj.

Det er lang tid siden, man har set en venstrefløj være en så aktiv del af den politiske debat – og også fylde så meget i lovgivningsprocesser,” siger han blandt andet med henvisning til Justice for Democrats, en venstreorienteret gruppe i Demokraternes parti, som indeholder mange tidligere Bernie Sanders-støtter. ”Der kommer til at være en kamp om, hvordan Bidens præsidentskab skal se ud, og der tror jeg, venstrefløjen står bedre, end de har gjort i årtier,” siger Frøslee Ibsen.

Interessen forsvinder, når valget er ovre

Selvom man kan håbe, at de progressive bevægelser får indflydelse i løbet af den næste valgperiode, så kan man sagtens frygte, at når først valget er vundet, bliver græsrødderne glemt.  ”Det vil ske ved, at der kommer nogle alt for forsigtige udspil på området. Det går ikke, for der skal også ske noget nu, ellers mister folk troen på, at politikerne kan varetage befolkningens interesser.”

Joe Biden har aldrig tidligere været kendt for at være bevægelsernes mand – snarere er han kendt for at være forsigtig og moderat. ”Man kan frygte, at hele den der West Wing-måde at tænke politik på – det vil sige helt afpolitiseret, hvor du bare skal have nogle konsulenter ind – kommer til at herske,” siger Frøslee Ibsen. For at undgå det, skal der tætte kontaktflader til bevægelserne i regeringen, og vigtige poster skal besættes af progressive skikkelser.

Det er bevægelser som Black Lives Matter, en Biden-regering skal holde kontakt med, mener Malte Frøslee Ibsen. Bevægelsens budskaber er også nået til Danmark. Her ses en demonstration i Århus inspireret af den amerikanske bevægelse. Foto: Aryan Moradi

Den danske venstrefløj hepper på bevægelserne 

På venstrefløjen i Danmark er der ikke tvivl: Den mere progressive kandidat, Bernie Sanders var langt at foretrække frem for Joe Biden.
”Men uanset om det bliver Trump eller Biden, er der brug for, at Danmark indtager en mere selvstændig position udenrigspolitisk – og ikke bare ukritisk følger USA. Det er mere akut, hvis Trump bliver genvalgt, men det gælder også for Joe Biden,” siger udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten, Eva Flyvholm.

“Der skal komme en tsunami af pres nedefra”

Sikandar Siddique, Frie Grønne

Ligesom Frøslee Ibsen er hun positivt stemt over for de mere venstreorienterede grupperinger i amerikansk politik. ”Det er interessant at se, hvordan Democratic Socialists of America og Alexandria Ocasio-Cortez har fået en platform. Det kan være med til at lægge et pres. Men helt grundlæggende synes jeg, der er langt fra den økonomiske politik, som Bernie gerne ville have, og så Biden – han er mere traditionel og en systemets mand.”

En my mere positivt forholder udenrigsordfører for SF, Karsten Hønge sig: ”På mit kontor hænger en plakat med Bernie Sanders, og jeg har en lille plastikfigur af ham, som står og peger med løftet pegefinger. Så jeg ville da klart hellere have haft Bernie Sanders. Men jeg bliver sgu vildere og vildere med Joe Biden, hver gang jeg lytter til Trump – fordi han sammenlignet med ham er meget bedre”.

Joe Biden er den danske venstrefløjs “second choice” lyder det både fra Enhedslisten, SF og Frie Grønne. Fotograf: Gage Skidmore / Flickr

I Frie Grønne satser man langtfra alle pengene på, at Biden af sig selv vil levere på venstreorienterede mærkesager. “Der skal komme en tsunami af pres nedefra. Den linje, vi har set i forhold til aktivistgrupper i og omkring venstrefløjen, skal fortsat presse på, for tidsånden er der. De store forandringer, der er kommet i nyere tid, er ikke kommet oppefra. Det er kommet ved, at man skaber en bevægelse – og så kommer politikerne bagefter,” siger Sikandar Siddique.

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra Socialdemokratiet.


Emma Inge Hansen

Cand.mag i analytisk journalistik. Ansat på Solidaritet som nyhedskoordinator og organisationsmedarbejder.

Læs mere af Emma Inge Hansen