Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
27. marts. 2023

Forsvarsinspiration fra Rødt i Norge: Ud af NATO, men styrkelse af territorialt og civilt forsvar

Forlaget Solidaritet udgiver 30. marts bogen ”Er NATO sikker? – en sikkerhedspolitisk antologi” – hvor bl.a. sikkerhedspolitik af flere nordiske venstrefløjspartier præsenteres. Norske Rødt vil ud NATO, men også opbygge en stærk kystvagt og værnepligtshær.

Solidaritets forlag udgiver derfor 30. marts bogen Er NATO sikker? – en sikkerhedspolitisk
antologi. Bogen præsenteres samme dag ved en reception og offentligt paneldebat med deltagelse af bl.a. Susanne Possing fra NEJ til oprustning – JA til bæredygtig sikkerhedspolitik og folketingsmedlem Trine Pertou Mach (Ø).

Hovedvægten i bogen er lagt på analyser og diskussioner af Norden og Rigsfællesskabet efter den russiske invasion af Ukraine. Antologien bringer bl.a. bidrag fra venstrefløjspartier i andre nordiske lande end Danmark – bl.a. i form af partiernes forsvarsprogram. 

Her det norske venstrefløjsparti Rødts forsvarspolitiske program:

Forsvarspolitik

Rødt er for et stærkt og uafhængigt forsvar og siger nej til amerikanske baser i Norge. Vi vil styrke det mobile land- og søbaserede forsvar af luftrum og kyst for at forbedre suverænitetshævdelsen i norske nærområder.

Militært beredskab

Rødt er for et defensivt nationalt forsvar, uafhængigt af NATO og en EU-hær. Det skal opbygges på en forstærket kystvagt og en værnepligtshær, som må være rustet til at forsvare os, hvis det bliver nødvendigt. 

USA og NATOs stærkt øgede militære aktivitet i nordområderne øger spændingsniveauet i og rundtom Norge. Det er i Norges interesse at arbejde for lavspænding i nord og mindske risikoen for, at Norge bliver slagmark i en krig mellem atommagterne USA og Rusland. 

I dag er det norske militærapparat indrettet for at opfylde USAs og NATOs behov, og mesteparten af militærbudgettet på mange milliarder tjener derfor ikke Norges interesser.

Rødt vil:

  • Standse alle nye indkøb af jagerfly med øjeblikkelig virkning, men styrke hæren, det mobile kystartilleri og et raketbaseret luftforsvars system. Overvågning og kontrol af de norske havområder er en centralopgave for sø- og luftforsvaret.
  • Ønsker ingen udenlandske militærbaser og forsvarsinstallationer på norsk jord. US Marines skal trækkes væk fra Værnes og Setermoen. Atomubåde i norske farvand skal forbydes.
  • Styrke både civilforsvaret og hjemmeværnet og genoprette det maritime hjemmeværn. På længere sigt skal Hjemmeværnet indrettes i retning af at have hovedfokus på civilemodstandsformer. Vi ønsker også at kystjægerbataljonen bevares.
  • At det militære beredskab og det mandskab, forsvaret råder over, i højere grad skal være forpligtet til at bistå civilsamfundet, både med egne styrker og i samarbejde med civilforsvarets ressourcer.
  • Sikre retten til militærnægtelse og politisk arbejde i militæret samt sikre retten til oplæring i civile modstandsformer.
  • Opfordre til desertering, hvis militærapparatet bliver brugt mod egne indbyggere og opfordre til, at det ikke indgår i imperialistiske aggressionskrige.
  • Styrke et defensivt cyberforsvar og øge kendskabet til digitalsikkerhed i befolkningen.
  • Gå imod masseovervågningen, som dagens lov om efterretningstjenesterne åbner for.
  • At rammeaftalerne i efterretningssamarbejdet mellem Norge og USA skal offentliggøres. Der skal kræves bedre information om efterretningsarbejdet overfor Stortinget, og kontroludvalget skal have lov til at bruge udenlandske kilder i sin granskning.
  • At Norge skal arbejde mod militarisering af verdensrummet og ikke bruge vores rumteknologi til militære formål.
  • At en uafhængig tredjepart skal måle udslip på skyde- og øvelsesområder samt andre områder, som ejes eller drives af Forsvarets Bygningstjeneste.

Ud af NATO

Rødt mener, at Norge bør stå udenfor stormagtsalliancer. Som NATO-medlem har Norge deltaget i flere folkeretsstridige krige, som har destabiliseret store regioner, skabt storeflygtningestrømme og enorme lidelser for civilbefolkningerne. Samtidig er det norske forsvar blevet mere svækket til fordel for angrebskrige i udlandet under ledelse af USA og NATO i stedet for at forsvare hjemlandet. 

Rødt er derfor mod norsk NATO-medlemskap. Norge er en småstat, som på den ene side er i alliance med den aggressive imperialistiske magt USA i vest, og nabo til den aggressive imperialistiske magt Rusland i øst. Samtidig med at vi principielt er mod NATOs om en imperialistisk alliance domineret af USA, ville det være sikkerhedspolitisk uansvarligt at gå ind for, at Norge med et svækket nationalt forsvar skulle stå alene i morgen. 

Vi kan ikke lade landet ligge forsvarsløst hen for den første, den bedste stormagt, som ønsker at få kontrol over vores ressourcer med magt. 

En udmeldelse vil kræve en folkelig, demokratisk forankring. Vi må genopbygge Norges nationale forsvarsevne for at sikre vores selvstændighed, og vi vil arbejde for en nordisk forsvarsalliance, som gør os i stand til at hævde vores suverænitet.

Civilt beredskab

Mens det militære beredskab finansieres med mange milliarder om året og med fortsat årlig forøgelse efter pres fra NATO, er det civile beredskab stærkt nedprioriteret. Der er derfor et stort behov for en samlet civil beredskabspolitik i Norge. 

På en række områder er der dokumenteret store mangler, som truer både liv og sundhed og store materielle værdier. Eksempelvis er kornlagrene helt nedlagt, og NVE [Norges Vassdrags- og Energidirektorat, red.] har afviklet oversvømmelsessikring af jord til fødevareproduktion. Beredskab og oplagring står i modsætning til kapitalens jagt på højest mulig profit. Det er derfor nødvendigt at rejse en politisk kamp på dette område. 

Det sidste tiår er både privat erhvervsvirksomhed og det offentlige gået ind for at reducere reservekapacitet og oplagring. Det har været regnet som død kapital.

Rødt vil:

  • At det civile beredskab styrkes kraftigt for at kunne møde forventede klimaændringer med dramatiske konsekvenser, når det gælder ekstremt vejr og oversvømmelser, jordskredsulykker, større brande og andre ulykker.
  • At der hurtigt rettes op på den mangel på medicinsk beredskab, som blev blotlagt af coronapandemien. Produktion og oplagring af vigtig medicin og medicinsk udstyr skal sikres af staten.
  • Reducere belægningsprocenten, som er øget fra 85 til næsten 100 på få år, for at opretholde sygehusenes ordinære patientbehandling også under ekstraordinære kriser.
  • Styrke civilforsvaret. Der skal også åbnes for, at førstegangstjenesten kan aftjenes i civilforsvaret. Oplæring og tjeneste i sundheds- og omsorgssektoren skal kunne vælges som et alternativ, uden at det erstatter ordinært ansatte.
  • Arbejde for, at det skal gives oplæring til civile, fredsbevarende kontingenter, som kan drive hjælpearbejde i konflikter, hvor parterne accepterer det.
  • Sikre gode offentlige støtteordninger for civilt arbejde mod krig og for nedrustning. 

(Bemærkning 12.10.2022: Afsnittet om militært beredskab er opdateret. Det oprindelige afsnit indeholdt en formulering om «Norges vigtige og gode naboskab med Rusland,» som stammer fra en politisk vedtagelse truffet før Ruslands folkeretsstridige krig mod Ukraine. Formuleringen skabte et fejlagtigt indtryk af Rødts syn på Rusland). 

Oversat fra norsk af Niels Frølich fra Rødts forsvarspolitiske program

Er NATO sikker? – en sikkerhedspolitisk antologi, Solidaritets forlag, 235 s., 150 kr. 

Bogen præsenteres på et offentligt møde i København med paneldebat og efterfølgende reception 30. marts 16.30 – 21.00 i mødelokalet Studiestræde 24, 1.sal. 

Panelet består af Susanne Possing, Henning Salling Olesen, Trine Pertou Mach og Niklas Zenius Jespersen. 

Der vil være muligt at købe bogen på mødet.


Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER