Fra nyhedsside til et blad med 70.000 læsere. Interview med Jacobins chefredaktør Bhaskar Sunkura

Som venstrefløjens medie leverer Solidaritet nyheder og debatstof, der handler om hele verden. Det meste af indholdet bliver skrevet i Danmark, ud fra danske perspektiver. Men for ikke at sidde fast i andedammens begrænsede udsyn, bringer vi også oversatte artikler fra udlandet.

Et af de medier, vi bringer artikler fra, er det amerikanske magasin Jacobin. For at I læsere kan få et indblik i, hvad Jacobin er for et magasin, har vi sat Jacobins chefredaktør Bhaskar Sunkura stævne på hans kontor i New York for at høre mere om bladet og dets projekt.

Den amerikanske venstrefløjs hoforgan

Jacobin er, hvad redaktøren beskriver som politisk socialistisk og intellektuelt marxistisk. Det forsøger at præsentere socialistiske ideer, så de er spiselige for den almene amerikaner, men uden at forfalde til den populisme, han mener at kunne spore i den europæiske venstrefløj.

Siden bladets spæde start i 2010 er det vokset og har nu et kvartalsvist oplag på 70.000. Hjemmesiden, som det hele begyndte med, har nu omkring tre millioner besøgende månedligt.

At bladet har nået et så stort oplag, har alt at gøre med udviklingen på den amerikanske venstrefløj de seneste år. Som Bhaskar Sunkura beskriver det, har der været mange år, hvor der ikke eksisterede en egentlig venstrefløj i landet. Det ændrede sig med Occupy Wall Street og senere Bernie Sanders’ valgkamp, der fik den organiserede venstrefløj omkring Democratic Socialists of America (DSA) til at eksplodere i størrelse.

Jacobin er vokset med bevægelsen, og selv om man er redaktionelt uafhængig, holder redaktøren sig ikke tilbage for at sige, at mange i DSA ser Jacobin som en ledestjerne.

Revolutionær socialdemokratisme

Sammen med stigningen i oplaget har selvforståelsen blandt bladets bidragsydere også forandret sig. Bladet er blevet en repræsentant for det, Sunkura kalder ’the governmental left’. Hvor det tidligere har set sig selv som værende i opposition til de venstrefløjskræfter, der kom i regering i f.eks. Sydamerika, forsøger det nu at forstå de muligheder der ligger i det parlamentariske felt.

Det hænger tæt sammen med venstrefløjens vokseværk og den udvikling, at DSA nu har repræsentanter valgt i flere byer og stater. Det giver et perspektiv for, at socialisme kan fremmes gennem valgsejre.

Mens Solidaritets læsere nok er mest bekendt med Bernie Sanders, Alexandria Ocasio-Cortez og deres tætteste støtter i Repræsentanternes Hus, har venstrefløjen opnået repræsentation i mange stater og byråd. Man står for eksempel stærkt i millionbyen Chicago, hvor flere medlemmer af DSA er valgt ind. Her regerer byens borgmester, som også selv læser Jacobin, med støtte fra venstrefløjen – dog uden selv at kunne kaldes socialist.

Sunkura forklarer, at ordet socialisme af historiske årsager har en negativ klang i mange amerikanske ører. Sanders’ kampagne var ganske vist med til at ændre lidt på dette, men det er stadig lettest at betegne venstrefløjens position, og hermed Jacobin, som socialdemokratisk. Også selvom betegnelsen ubetinget skal forstås i revolutionær forstand.

Mere fokuseret indsats

Adspurgt om forventningerne til fremtiden, antager Sunkura et tålmodigt udtryk. Jacobins opgaver, forklarer han, ser han i et 20-, 30- eller måske 40-års perspektiv. Hyperaktiviteten, der var kendetegnende for Sanders-kampagnen, kommer nok ikke til at fortsætte, så vi vil i stedet se en venstrefløj, der konsoliderer sig.

I denne situation bliver Jacobins rolle at fokusere sine artikler mere om de vigtigste spørgsmål. Bladet vil tage et skridt tilbage fra den helt dagsaktuelle politik. Der skal være mindre moralisme og i stedet flere økonomiske artikler, der handler om at forstå de bagvedliggende årsager til den politiske udvikling. Desuden skal Jacobin være med til at formulere visioner om verden efter kapitalismen, siger Sunkura.

Det helt afgørende spørgsmål, som bladet vil begynde at stille – netop som følge af den selvbetegnede ’governmental socialism’ – er, hvordan venstrefløjen skal skabe en flertalskoalition i samfundet.

I USA er der – ligesom i Europa – afstand mellem venstrefløjen og arbejderbevægelsen. Selvom venstrefløjens aktiviteter har styrket de faglige bevægelser nogle steder, er de to bevægelser ikke det samme. Der er altså behov for en sammensmeltning. Den opgave kan Jacobin ikke løse. Men bladet kan stille de relevante spørgsmål.