FREE THE SOIL: Klimaktion mod kunstgødningsfirmaet YARA

Omkring 1.000 aktivister var fra torsdag 19. september og flere dage frem samlet til klimacamp i Brunsbüttel i Nordtyskland – med fokus på industrielt landbrug og kunstgødning. Campen kulminerede med en blokade af kunstgødningsgiganten Yaras ammoniakfabrik. Solidaritet bringer en reportage fra aktionen.

Af Anne Hegelund, Free the Soil

Klimakampagnen Free the soil går ud på at afsløre, hvordan det industrielle landbrug generelt og specielt kunstgødningsindustrien ødelægger både klimaet og naturen. Lige nu retter kampagnen især spotlyset på det delvist statsejede norske firma YARA, som har travlt med at brande sig som socialt og klimamæssigt bæredygtigt.

Free the soil står også bag organiseringen af den direkte, civilt ulydige masseaktion i den følgende uge. Mandag 23. september kl. 10 gik 400 aktivister i demonstration fra klimacampen i landsbyen Sankt Margarethen til Yaras ammoniakfabrik, som er den næststørste i hele Europa. Her delte demonstrationen sig – i en turkis og en lilla ”finger” og formåede at blokere hver sin indgang med et par hundrede siddende aktivister og to tripods (pæletrekanter) hvert sted.

Godt 50 aktivister fra Danmark deltog i lejren og aktionen – en stor gruppe fra Klimakollektivet og også en del fra Socialistisk Ungdoms Front (SUF), som sammen og selvfølgeligt i samarbejde med Free the Soil havde sørget for at sende en bus af sted fra København via Fredericia.

Jordens befrielsesfront

Humøret var højt, solen skinnede, folk dansede til sambamusikken, sang og råbte: ”No more gas, coal and oil – Shut down Yara! Free the soil!” For at gøre opmærksom på at Yara er dén største industrielle køber af ”naturgas” i hele Europa, fordi det kræver enormt meget energi at producerer kunstgødning. Men også påpege at jordens naturlige tekstur bliver ødelagt, når man spreder kunstgødning, så bønderne bliver nødt til at bruge mere og mere af det – og på den måde bliver afhængige af Yaras produkter.

Man havde nok regnet med, at demonstrationen ville være nødt til at krydse gennem politikæder eller ind over marker eller enge på vejen … men aktivisterne nåede hele vejen i mål uden en eneste forhindring. Nogle få skyndte sig at få bygget tripods, klatre derop og sætte sig mellem pælene, så det ville kræve en særlig kranbil at rydde blokaden. De fleste andre slog sig stille og roligt ned rundt omkring dem, hyggesnakkede, spiste madpakker og nød det gode vejr.

Godnat til kunstgødning

Hen på aftenen forsøgte en lille gruppe fra den turkise finger at danne en ny gul finger og blokere en tredje indgang for medarbejderne, så der ikke kunne foregå aftenvagt-skifte. Men selv om en lille gruppe fra den lilla finger prøvede at støtte dem, blev de hurtigt ryddet og tilbageholdt, men heldigvis slap politiet dem også rimelig hurtigt på fri fod igen.

Det havde hele tiden været planen at holde blokaden natten over. Så da mørket begyndte at falde på, aftensmaden var spist, og der var blevet danset af – fandt folk deres soveposer frem, rullede deres liggeunderlag ud, og spændte presenninger ud i håb om en nogenlunde tør nats søvn.

De – som ikke allerede lå vågne og lyttede til regnen, der silede ned midt om natten – blev vækket af råbene: ”Nu er 10 aktivister inde på fabrikken”. Og tidligt på morgenen kunne det sidste hold nattevagter høre kampråbet derinde fra og råbe tilbage i solidaritet, da de første af dem blev anholdt. Resten af blokaden vågnede op til synet af de 5 aktivister, som endnu ikke var blevet anholdt – siddende på taget af fabrikken.

Aktionen lykkedes, men kampen fortsætter!

Folk var kolde og lidt rastløse, men ved godt mod først på dagen, og midt på tirsdagen besluttede 50 mennesker fra den lilla finger sig for at prøve at lave en ny gul finger en gang til. Denne her gang som en demonstration med sambaorkester, tripod på slæb og det hele med kurs mod den tredje indgang – den for medarbejdere – for at stoppe eftermiddagsvagt-skiftet.

Men efter at have gået forbi den anden indgang – hvor en god håndfuld aktivister fra den turkise finger var stødt til – ramlede den ny, gule finger ind i en massiv mur af politi. Betjentene lagde hårdt ud med næveslag, hovedspark, tacklings-sandwich og trusler om specialstyrker, knippelsuppe og peberspray. Det virkede helt umuligt at slippe forbi, så den gule finger vendte om, og folk sluttede sig igen til den blå og lilla finger ved de to hovedindgange.

Hvor stemningen nu var urolig og anspændt, fordi politiet nær ikke havde lukket folk ind igen – og en aktivist var blevet slået bevidstløs af politiet, under forsøget på at hjælpe andre ind. Der var frygt for, at blokaden nu ville blive ryddet … men der skete ikke noget.

Så aktivisterne kunne stille og roligt rydde op, pakke sammen og forlade blokaden i samlet flok kl. 15 om eftermiddagen tirsdag. Det sluttidspunkt havde hele tiden været planen, så selv om folk var trætte, var de også glade og fortsatte med at demonstrere hele vejen tilbage til lejren. Aktionen havde været en succes. Free the soil havde holdt blokaden i mere end 27 timer og stået i vejen for 160 lastbiler. Folk dansede til ”Ooops I did it again” og råbte ”Who shut shit down? We shut shit down” “For the planet, not to boil – Free the soil!” og “Food for people – Not for profit!”