Frie Grønne meldte i september 2020 sin ankomst på den politiske scene. Fotograf:
7 min. læsetid

Hvis ambitionen om et selvforvaltende, mangfoldigt og kosmopolitisk Danmark skal realiseres, er der brug for en ny, solidarisk anarkisme, der supplerer og udfordrer den klassiske socialistiske statstænkning.


Af Sikandar Siddique, Uffe Elbæk, Susanne Zimmer og Niko Grünfeld, folkevalgte for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti

Lad os starte med en indrømmelse: I ugerne op til() at vi skulle præsentere Frie Grønne på Blågårds Plads i København, var vi usikre på, om vi havde modet til 100 procent klart at definere vores politiske udgangspunkt som solidarisk anarkisme.

For det kunne af nogen – givetvis rigtig mange – opfattes som en meget voldsom politisk udmelding: At Danmark nu har fået sit første anarkistiske parti på Christiansborg. Men vi gjorde det alligevel. For vores politiske ambitioner på Danmarks vegne er tårnhøje, vores demokratiforståelse radikal, og vores systemkritik er insisterende og konsekvent. Alligevel frygtede vi, at ordet anarkisme alligevel var for værdiladet og historisk belastet. At det ikke bare kunne blive misforstået, men det også utilsigtet kunne starte en ufrugtbar og småsekterisk diskussion på den danske venstrefløj.

En rød-sort klud

For det første kunne Frie Grønne – mod vores hensigt – blive set som en rød, hvis ikke sort klud for nogle af de allerede eksisterende anarkistiske grupperinger og miljøer i Danmark. For kan man kalde sig anarkist og være valgt ind i Folketinget og borgerrepræsentationen? Er parlamentarisk repræsentation overhovedet foreneligt med en anarkistisk position? Det mener vi selvfølgelig, det er, men diskussionen er både interessant og relevant.

“At det overhovedet har været muligt at etablere en så stabil treenighed mellem Ø, SF og S hænger sammen med, at alle nye politiske initiativer og partidannelser gennem de sidste par årtier er foregået omkring centrum og ud mod højre. Med Frie Grønne har venstrefløjen fået sit første nye parti repræsenteret på Christiansborg i over 25 år.”

+

Og for det andet kunne Frie Grønne med vores klare indmeldelse i  den politiske venstrefløj blive opfattet som lidt af en krigserklæring af den gamle venstrefløj. En venstrefløj, der gennem de seneste årtier har fundet sig til rette i en meget stabil politisk arbejds- og vælger(for)deling mellem Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet.

At det overhovedet har været muligt at etablere en så stabil treenighed mellem Ø, SF og S hænger i vores perspektiv entydigt sammen med, at alle nye politiske initiativer og partidannelser gennem de seneste par årtier er foregået omkring centrum og ud mod højre. Men med Frie Grønne har venstrefløjen fået sit første nye parti repræsenteret på Christiansborg i over 25 år. Et nyt venstrefløjsparti, der vel at mærke politisk ikke står på skuldrene af den klassiske socialistiske stats- og parti-forståelse, men derimod på den anarkistiske decentraliserings og selvforvaltnings demokrati-forståelse.

Opgør med egoismen

Men for at ingen skulle være i tvivl om vores fællesskabs-og lighedsforståelse, kunne vi ikke nøjes med at sige, at vi var et anarkistisk parti. Vi blev enige om, at vi var nødt til at sætte ordet solidarisk foran. For det er det vi er: Et solidarisk og anarkistisk parti. Vores vurdering var, at hvis vi kun var gået ud med begrebet anarkisme, var der en for høj risiko for, at for mange hørte det som om, at Frie Grønne vendte fællesskabet ryggen og mente, at enhver er sin egen lykkes smed. 

Et menneske og samfundssyn, der ligger Frie Grønne umådeligt fjernt – og som vi derfor ikke vil forbindes med. Vi er jo netop et opgør med den individualistiske og egocentriske tænkning, der i den grad præger Danmark i dag.

Vi ønsker derimod, ja, vi har som politisk ambition, at vi skal skabe de bedste politiske forudsætninger – økonomisk, socialt, kulturelt og demokratisk – for, at alle borgere i Danmark føler sig både set, hørt og respekteret som de myndige og ansvarlige borgere, vi er. Hver for sig – og som en del af et solidarisk og forpligtende fællesskab. Om det er på vores arbejdsplads, på den uddannelse, vi går på (fra folkeskolen og hele vejen op i uddannelsessystemet) eller i det lokalområde, vi bor. Og ikke mindst ønsker vi, at borgerne kan få fingrene dybt ned i beslutningsprocesserne. Også for at sikre, at vi som borgere eller medarbejdere ikke længere kan fralægge os ansvaret ved at pege fingre ad den dumme mellemleder, direktør, fagforeningsboss eller toppolitiker. Fordi det ikke er dem, men os selv – dig, mig, os – der træffer beslutningerne sammen, også på de dårlige dage.

Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti

• Nyt parti stiftet i 2020 af hovedsageligt tidligere medlemmer af Alternativet.

• Beskriver sit politiske projekt som en “frihedskamp”, og kæmper med egne ord for “at bremse og afbøde biodiversitetskrisen og klimakrisen og skabe en levende planet i balance”

Læs mere på partiets hjemmeside

+

Derfor var det vigtigt for os at finde et nyt politisk begreb, der kunne rumme både vores frihedsforståelse, men også vores fællesskabstænkning. Det begreb blev solidarisk anarkisme.

Det betyder også, at vi tænker samfund på en ny måde. Vi deler selvfølgelig den gamle venstrefløjs ambitioner om at gøre op med den store ulighed, og vi ønsker også massiv omfordeling via afgifter og skat. Men Frie Grønne står i vores magt- og demokrati-forståelse et andet sted end den gamle venstrefløj. Vi identificerer os ikke med det, man i mangel på bedre kan kalde den stats-socialistiske idé. Hvor staten og kommunen er det organisatoriske omdrejningspunkt for den politiske, økonomiske og organisatoriske udvikling i samfundet.

Tilbage til venstrefløjens rødder

Frie Grønne er med på, at vi skal have både en lokal og statslig struktur. Den er på mange måder afgørende. Men vi starter et andet sted. Vi ønsker så langt, langt mere decentralisering og selvforvaltning. Så statslige og kommunale virksomheder kan vælge at blive selvejende virksomheder, så forbruger- og medarbejder-ejede virksomheder og kooperativer bliver den foretrukne virksomhedsform, og så vi markant styrker civilsamfundet. Og vi ønsker, at denne decentrale og selvforvaltende organisering starter helt nede på gade- og kvarters-niveau. Derfra bydelsniveau og endelig op til byråds- og det statslige niveau.

Det er jo i virkeligheden en diskussion, der har dybe historiske venstrefløjsrødder. Fra konflikterne mellem anarkisterne og kommunisterne i 1. internationale tilbage i 1860’erne og 1870’erne over erfaringerne fra Pariserkommunens korte levetid, videre til den russiske revolution og oprøret på Kronstadt i 1921, til de spanske anarkister i 30’erne. Herfra i et stort hop videre til studenteroprøret i Paris i maj 1968, rådssocialisme-diskussionerne i 1970erne og ikke mindst alle de praktiske selvforvaltningserfaringer fra Christiania og kvinde-, kollektiv- og beboer- og BZ-bevægelsen, men også andels- og højskolebevægelsen. Og hele vejen frem til dagens klima- og antiracistiske kamp med blandt andet Black Lives Matter, den grønne studenterbevægelse og Extinction Rebellion i front.

Alt dette diskuterede vi i initiativgruppen til Frie Grønne hen over sommeren. Og vi var ikke i tvivl om hvor Frie Grønne placerede sig: På den udogmatiske og antiautoritære venstrefløj. Kort sagt: På anarkisternes side.

For vi ønsker både at gøre op med forbrugskapitalismens kræftlignende vækstlogik, men også med det umyndiggørende, overbureaukratiserede statslige og kommunale system, der fratager borgerne deres selvrespekt, selvværd og magtover eget liv. Og vi ønsker et opgør med den systemiske ulighed, der begrænser langt de fleste af os, hvad end det så skyldes vores køn, vores etnicitet, vores seksualitet eller vores sociale baggrund. Og det kræver – i vores analyse – et grundlæggende opgør med vores nuværende kapitalistiske og organisatoriske top-down-samfundsmodel. Det er ikke småting. Vi ved det. Derfor kræver det også konsekvens, det kræver mod og ikke mindst kræver det en ordentlig portion solidarisk anarkisme. Derfor har vi skabt Frie Grønne. Vi håber, I har lyst til at være med. Vi er i hvert faldklar