Billede fra aktion mod Midcat. Fotograf: Pere Albiac
11 min. læsetid

EU skal være klimaneutral i 2050, og selvom Europa-Parlamentet erklærede ”klimaundtagelsestilstand” i slutningen af 2019, fortsætter EU med at subsidiere gas og olie for milliarder af euro i mange år endnu. I starten af 2019 vandt græsrodsgrupper i Spanien en storsejr mod MidCat gasrørledningen. Spanien og Frankrig har stoppet konstruktionen af gasrørledningen MidCat, til en værdi af 3 milliarder euro… Men Europa har stadig planlagt mere end 90 andre nye fossile gasprojekter. I denne artikel fortæller Kevin Buckland om kampen mod gasledningen i Catalonien i 2018.

Oversat af Charlotte Valløe

Af Kevin Buckland

Det så helt umuligt ud. Folk sagde, at det var håbløst at stille noget op mod Enagas, som er det spanske gasfirma med monopol på import og transport af gas i Catalunya. Firmaet er kendt for sine tætte bånd til det (daværende regerende) parti: Partido Popular (PP).

” Europa producerer mindre end halvdelen af ​​den gas, man bruger – og er samtidig ansvarlig for næsten halvdelen af ​​den globale gasimport. MidCat virkede som et projekt, der var for strategisk til at stoppe – og det var derfor, vi vidste, at vi var nødt til at prøve. ”

Et stop for EU’s hovedløse fossile forsøg på at undslippe Rusland

MidCat-gasledningerne – et megainfrastrukturprojekt på 1250 km til 3,1 mia. Euro -blev spået at kunne fordoble Spaniens eksportkapacitet af “naturgas” ved at forbinde det spanske og franske gas-net. MidCat ville ikke blot forbinde Frankrig og Spanien, men det ville faktisk forbinde det nordafrikanske gas-net til det centraleuropæiske, en afgørende, manglende brik i puslespillet om Europas stræben efter at reducere sin afhængighed af russisk gas. Algerisk modstand havde lige akkurat været i stand til at stoppe truslen om fracking i det vand-knappe Sahara-område, så at have en direkte hovedlinje til Centraleuropa kunne vise sig at være for stort et pres for dem  at modstå. Europa producerer mindre end halvdelen af ​​den gas, man bruger – og  er samtidig ansvarlig for næsten halvdelen af ​​den globale gasimport. MidCat virkede som et projekt, der var for strategisk til at stoppe – og det var derfor, vi vidste, at vi var nødt til at prøve.

Et snigende projekt

MidCat-projektet var egentlig blevet skrinlagt i 2012, og vi fandt først ud af, at det var blevet reaktiveret fra dem, der bor langs den 87 km lange rørledningssektion, som allerede er bygget for at gøre den til en del af planen om at gøre Catalunya til en “energi-korridor”. Det ville ske, uden at de lokale drager fordel af gassen. De lokale fortalte os, at de ikke vidste noget om projektet, før bulldozere og rendegravere begyndte at skære et bredt ar gennem fyrreskove og landbrugsjord. Indtil i dag er rørledningen aldrig blevet brugt, selvom ødelæggelserne stadig kan ses på grund af Enagas’ pseudo-genopretning. Vi blev derfor rådet til at gå i aktion med det samme.

Første skridt: Indsamling og udbredelse af viden

Et udsnit af MidCat Pipeline-konstruktionen. Bygget i 2012 uden offentlig hø-ring, rørledningen har aldrig været i brug. Billede af: Plataforma Resposta al MidCat

Vi startede med at danne Plataforma Resposta al MidCat. Vi organiserede foredrag, mødtes med eksperter og lærte langsomt mere. Vi begyndte at forstå, at dette projekt ikke kun var en trussel mod den 40 meter brede skovstribe, men at det var langt mere farligt for klimaet: ”Naturgas” består af ca. 90 % metan: et fossilt brændsel og en drivhusgas mere end 100 gange farligere end CO2, mens den er i atmosfæren. Vi lærte, at metan siver ud i vores atmosfære gennem gas-distributionskæden – fra udvinding til transport til forbrænding.

Ved at følge diskussionen om MidCat pipelinen opdagede vi, at det ikke kun var et isoleret stykke infrastruktur.

I kølvandet på Fukushima, Paris-aftalen og den voksende erkendelse af, at det måske ikke var så klogt at stole på Ruslands energi, søgte Europa at transformere sin energimodel.

Det er i denne sammenhæng, at MidCat skulle blive en del af  puslespillet sammen med 93 andre fossile gasprojekter under betegnelsen ”Projekter af fælles interesse” (PCI). Det er projekter, der kæmper for at modtage offentlig finansiering gennem EU-Kommissionen; de repræsenterer en enormt stor offentlig investering i ny brændstof-infrastruktur netop i en tid, hvor vi skal bryde vores afhængighed af fossile brændstoffer. I stedet for at disse tusindvis af millioner euro fra offentlige midler afsættes til at støtte den vedvarende energiomstilling, som Europa og vores klima så hårdt har brug for, sigter disse 94 “Projekter af fælles interesse” mod at låse Europa fast i endnu en generation af fossil brændstof-afhængighed.

Her ses nogle af de forskellige projekter der er af såkaldt fælles interesse. Interaktivt kort fra PCI-listen på: https://ec.europa.eu/energy/infrastructure/transparency_platform/map-viewer/main.html

En stærk lobbyindsats fra gasindustrien banede vejen for MidCat

” På grund af metan-lækagerne kan naturgas faktisk være værre for vores klima end kul. Vi opdagede, at det, vi kæmpede imod, handlede om meget mere end en enkelt rørledning. Vi var ude i et opgør om Europas energifremtid, hvor vi ifølge IPCC-rapporten fra 2018 kun havde lidt mere end ti år til at afværge irreversible klimaforandringer. ”

På grund af metan-lækagerne kan naturgas faktisk være værre for vores klima end kul. Vi opdagede, at det, vi kæmpede imod, handlede om meget mere end en enkelt rørledning. Vi var ude i et opgør om Europas energifremtid, hvor vi ifølge IPCC-rapporten fra 2018 kun havde lidt mere end ti år til at afværge irreversible klimaforandringer.

Jo mere vi undersøgte, desto mere absurd virkede det hele: Europas gasefterspørgsel var faktisk faldet i de senere år, vedvarende energi konkurrerede faktisk med fossile brændstoffer, og konventionel gasforsyning var næsten opbrugt i Europa og i tilbagegang rundt om i verden. I Spanien fungerede gasinfrastrukturen kun med omkring 30 % af kapaciteten: Så hvorfor bruge tusinder af millioner af euro på ny gasinfrastruktur med sådanne dødelige klimaeffekter?

Billede fra en video-animation af Gastivists Kollektivet, der fortæller om den gasfælde, Europa er havnet i. Se videon her: https://www.youtube.com/watch?v=FSMU4O401w0&feature=youtu.be

Hvad der blev mere og mere tydeligt og klart var, at denne higen efter gas ikke kun handler om energi, den handler om investering. Fossile brændstofvirksomheder ved godt, at kul og olie ikke længere appellerer til investorernes langsigtede tillid, idet 80 % af de kendte reserver af fossile brændsler med sikkerhed vil strande, hvis vi skal holde os under 2 graders opvarmning. Fossilindustrien sætter i stigende grad sine penge på gas. På trods af metanens dødelige klimaeffekter forsøger brændstofindustrien igen at betegne gas som det rene, grønne “overgangsbrændstof” til vedvarende energi. Denne fortælling står stort set uimodsagt, da lobbygrupper som EuroGas’s Gaswindandsun.eu har orkestreret en systematisk overtagelse af lobbyen for vedvarende energi i Bruxelles. Desværre ser det ud til, at Europa-Kommissionen er faldet i gasfælden, og at den år efter år føjer flere gasprojekter til “Projekter af fælles interesse” for at modtage offentlig finansiering.

Gasindustriens lobbyindsats så ud til at have virket: Ikke blot var beslutningstagerne faldet for idéen om grønvask af gas som et rent “overgangs-brændstof”. De satsede på det som deres ”klimastrategi” for energi-afkarbonisering, udrensning af kulstof. Man havde også overtaget lobbyen for vedvarende energi.

Ser man på MidCat eller et hvilket som helst af disse 90+ projekter i relation til Parisaftalen, kan man se, at hvis landene skal opfylde deres reduktionsforpligtelser, vil disse gasprojekter skulle afvikles, før de har indtjent deres investeringsomkostninger. Dermed efterlades projekterne som strandede aktiver.

Kapitalistiske interesser – som de dumme stater finansierer

Vi undrede os: Hvordan kan “Projekter af fælles interesse” (som i øvrigt kun er berettiget til finansiering fra Europa-Kommissionen, hvis de i sig selv som projekter er “økonomisk bæredygtige”) give økonomisk mening for investorer, når det er usandsynligt, at disse projekter ikke genindtjener deres oprindelige byggeomkostninger i deres korte levetid?

Dette, indså vi, var nøglen: Midcat (og andre PCI’er) støttes af offentlige penge gennem Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og mange andre nationale banker. Disse banker garanterer investeringsafkastet og er parat til at dække eventuelle tab med garantier for offentlige penge. Desuden er der en ejendommelighed i energiinvesteringer omkring gas: I stedet for at betale i forhold til det faktiske forbrug eller eksport, forhandles en stor del af den gas, vi bruger, i langsigtede kontrakter, der betales, uanset om de rent faktisk skifter hænder. Hvis disse kontrakter begynder at give tab, kan virksomhederne nemt overføre disse tab direkte til forbrugerne gennem gasregningerne.

De reelle omkostninger ved disse gasprojekter af fælles interesse betales af forbrugerne som en del af deres energiregninger eller af offentligheden gennem deres skatter.

Projekter af ”fælles interesse” er kun interessante for de store virksomheder

Aktivister mod MidCat uden for EU-kommissionens kontor i Barcelona. Foto-graf: Pere Albiac

Derfor er den europæiske gaskamp så vigtig: Ingen – hverken lokalsamfundene, klimaet, forbrugerne eller skatteyderne – vil drage fordel af disse nye infrastrukturprojekter. De eneste, der drager fordel, er de virksomheder, som er vokset, fordi de har forårsaget klimakrisen. Og nu bruger de deres enorme overskud til at lobbye stærkt for retten til at fortsætte med at gøre det. Der er et farligt mønster, vi ser: Store investeringer i store virksomheder for at opbygge store projekter. Styrkelse af centraliserede energistrukturer baseret på udvinding af fossile brændstoffer og røveri af offentlige penge, der i stedet kunne have hjulpet os til en reel, decentral energiovergang, som understøtter lokal produktion og lokale økonomier. Projekter af fælles interesse er endnu en mekanisme, hvor vi ser tusinder af millioner af euro flytte fra offentlige til private hænder.

De franske og spanske energiregulerings-afgørelser i starten af 2019 bekræftede, hvad vi allerede vidste: MidCat-rørledningsprojektet er ikke økonomisk levedygtigt og imødekommer intet klart energibehov. Så hvordan kan det være, at et projekt uden reel nytte for hverken energi eller økonomi, år efter år er blevet valgt på PCI-listerne? Den tidligere spanske EU-kommissær, Arias Canete (medlem af Partido Popular og berygtet i Spanien for sine personlige og familiære forbindelser til olieselskaber) har talt for klimahandling og energi og for, at MidCat igen føjes til PCI-listen!

MidCat er ude – næste stop er Baltic Pipe

MidCat-afgørelsen i 2019 satte heldigvis spørgsmålstegn ved hele PCI-listen, hvilket får os til at overveje – om alle de andre projekter på listen måske er lige så unødvendige og farlige som MidCat.

Sejren over MidCat-gasledningen giver et strategisk bud på en international klima- og energi-kampagne. Hvis små grupper som Plataforma Reposta al MidCat er i stand til at lave netværksarbejde og stoppe offentlig støtte til, og finansiering af, tilstrækkeligt mange af disse gasprojekter af ”fælles interesse”, kan vi muligvis tage vinden ud af sejlene på gasindustriens løfte om en gasfyret, ren, grøn fremtid. Vi vil kunne bremse private investeringer i fossile brændstoffer samtidig med, at vi åbner politisk rum og økonomiske ressourcer for den virkeligt decentrale og vedvarende energiomstilling, som vores samfund og klima har så hårdt brug for.

FÅ TIPS TIL EN AKTIVISME DER VIRKER – TILMELD DIG NU! I starten af 2019 blev byggeriet af MidCat-gasledningen i Catalonien stoppet pga. folkelige protester. På Baltic Pipe Nej Tak’s næste zoom-møde torsdag 29. oktober, kl. 19 deltager en af aktivisterne fra protesterne i Catalonien. Det er Kevin Buckland fra ’Plataforma Resposta al Midcat’ og Gastivist-Kollektivet. Han vil fortælle om nogle af de kreative og forstyrrende redskaber, de brugte i opbygningen af en bred bevægelse i kampen mod MidCat-pipelinen. Du vil bl.a. kunne se eksempler på, hvordan de optrådte i byer langs gasledningen. Du tilmelder dig Baltic Pipe – Nej Tak’s mailliste og til zoommøde hos Charlotte Valløe på cvalloe@gmail.com.

+

MidCat er indtil videre stoppet. Det er blot begyndelsen. Men EU-Kommissionen har siden udgivet endnu en version af den konstant voksende PCI-liste. På den står Baltic Pipe stadigvæk. Lad os sammen stoppe Baltic Pipe! Vil du holde dig opdateret om europæisk gasmodstand, kan du abonnere på Gastivists Collective Monthly Newsletter.

Tilslut dig modstanden mod Baltic Pipe på www.balticpipe.net og på www.facebook.com/balticpipenejtak/

Kevin Buckland

Kevin Buckland er aktivist fra Plataforma Resposta al Midcat og Gastivist-Kollektivet. Han har brugt de sidste mange år i den globale klimabevægelse. Han fokuserer på at integrere kunst og kunstnere i bevægelsen.

Læs mere af Kevin Buckland