Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
25. oktober. 2021

Generalstrejke med Squid Game-tema rammer Sydkorea

80.000 fagforeningsmedlemmer erklærede onsdag 20. oktober generalstrejke i Sydkorea. Baggrunden er et voksende skel mellem rig og fattig, og de stadig mere usikre arbejdsforhold i landet, der domineres af en række store virksomheder, som bestikker den politiske top.

Demonstranter i Seoul iklædt kostumer fra TV-serien Squid Game. Foto: AP

Mens demonstranter i Burma og Thailand har taget 3-finger-salutten fra filmserien ‘The Hunger Games’ til sig, er et andet fiktivt univers nu begyndt at træde ind i virkelighedens protester. Streamingtjenesten Netflix’ nyeste storhit ‘Squid Game’ dannede nemlig inspiration for massive protester i Sydkorea i den forgangne uge, hvor medlemmer og støtter af fagforbundet South Korean Confederation of Trade Unions (KCTU) gik på gaden i alle landets store byer onsdag 20. oktober.

Mens TV-serien Squid Game handler om 456 deltagere i et dødsensfarligt game show, der dyster om en stor præmiesum, anslås virkelighedens Squid Game-inspirerede protester at have haft op mod 80.000 deltagere. Alene i den sydkoreanske hovedstad, Seoul, menes 30.000 mennesker ifølge Channel News Asia at have deltaget. De mange tusinde faglige aktivister gennemførte en række yderst velkoordinerede aktioner med trommer og march gennem Seouls gader. Her krævede de mere sikre arbejdsforhold, bedre organiseringsforhold og en højere mindsteløn i landet.

Dystert bagtæppe

De store protester i Sydkorea er resultatet af et stadig mere usikkert arbejdsmarked i landet. Efter den økonomisk udmattende Koreakrig (1950 – 1953), der delte landet i Nord og Syd, oplevede Sydkorea et økonomisk boom i anden halvdel af det 20. århundrede, kendt som ‘Miraklet på Han-floden’. Med økonomisk støtte fra USA og Japan blev landets bruttonationalprodukt mere end tidoblet i perioden 1980 – 2003. Her gennemgik landet også en demokratisering, efter Juni Demokrati Bevægelsen formåede at få afsat den diktatoriske Chun Doo-hwan i 1987.

“Trods økonomisk fremgang på papiret, føler mange sydkoreanere sig ikke længere som en del af succeshistorien, og TV-serien Squid Game har for mange føltes for tæt på virkeligheden.”

Trods økonomisk fremgang på papiret, føler mange sydkoreanere sig ikke længere som en del af succeshistorien, og TV-serien Squid Game har for mange føltes for tæt på virkeligheden. “I Squid Game ser man, hvordan folk kæmper for at overleve efter at være blevet fyret, og at de prøver sig frem med at sælge stegt kylling på gaden, eller at arbejde som Daeri-chauffører (sydkoreansk pendant til taxatjenesten Uber). Det mindede mig om nogle af mine tidligere kollegaer, der er døde”, forklarede den forhenværende fabriksarbejder, Lee Chang-keun til ABC News i forbindelse med protesterne.

Squid Game er selv inspireret af netop dén type historier, som særligt efter Finanskrisen i 2008 har været almindelige i Sydkorea. Seriens skaber, Hwang Dong-hyuk har i et interview forklaret, at han selv var i økonomiske vanskeligheder da han skrev det originale manuskript, og at serien kan ses som kapitalismekritik inspireret af japanske anime-tegneserier.

Republikken Samsung

Også den Oscarvindende film ‘Parasite’ (2019) satte for nyligt fokus på det voksende skel mellem rig og fattig i Sydkorea. Her følger man en familie på bunden af samfundet, der forsøger at infilitrere den stenrige Park-familie. Og netop familien Park kan ses som et symbol på den store utilfredshed med landets rige overklasse, hvis rigdom er stukket af fra resten af befolkningen.

En stor del af forklaringen på den voksende ulighed skal findes i landets såkaldte Chaebol-system, der direkte oversat betyder ‘rig familie’. Navnet betegner en virksomhedsstruktur, hvor enkeltpersoner eller familier kontrollerer enorme virksomheder. Denne oligarkiske virksomhedskultur blev særligt udbredt efter Koreakrigen, hvor virksomhederne begyndte at få store tilskud af staten. Næsten to tredjedele af den sydkoreanske eksport kontrolleres i dag af chaebol, hvilket giver dem en enorm politisk magt.

“Samtlige fire af landets nulevende eks-præsidenter er blevet idømt fængsel for korruption, underslæb eller magtmisbrug.”

Blandt de vigtigste chaebol er bilgiganterne Daewoo og Hyundai, mens også tech-giganten LG og energiselskabet SK Group er blandt landets største og mest magtfulde virksomheder. Ingen kommer dog i nærheden af Samsung, der er Sydkoreas suverænt største virksomhed – og som anslås at kontrollere 17 % af landets økonomi. Af samme grund bliver Sydkorea i dag ofte kaldet Republikken Samsung i folkemunde.

Virksomhedens sky ejer, Lee Jae-yong blev i 2017 ramt af en korruptions-skandale, og selv om den blot var én blandt mange eksempler på bestikkelse i toppen af samfundet, havde netop dén sag store politiske konsekvenser. Den implicerede nemlig landets tidligere præsident, Park Geun-hye, som blev anklaget for at yde tjenester til Jae-yong – til gengæld for at have fået væddeløbsheste og donationer til én af hendes venners fonde i omegnen af 25 millioner kr. Lee Jae-yong blev idømt fem års fængsel for bestikkelse, hvilket dog ikke påvirkede Samsungs bundlinje. Året efter kunne virksomheden fremlægge et overskud på 318 milliarder kroner, det bedste resultat nogensinde.

Ligesom ved onsdagens Squid Game-inspirerede protester var den sydkoreanske befolkning dengang på gaden i stor stil. Under den største protest 28. november 2016 anslås omkring 1,9 millioner mennesker at have demonstreret. De krævede præsidentens afgang, men også et opgør med en alt for erhvervsvenlig lovgivning. I 2017 blev den tidligere præsident stillet for en rigsretssag, hvor hun senere blev dømt for korruption og magtmisbrug. Park Geun-hye afsoner nu en dom på 24 års fængsel – og er dermed blevet del af en nærmest komisk statistik: Samtlige fire af landets nulevende eks-præsidenter er blevet idømt fængsel for korruption, underslæb eller magtmisbrug.

Mens Sydkoreas tidligere præsident, Park Geun-hye (tv.) fortsat sidder fængslet for korruption og bestikkelse, er Samsung-formand Lee Jae-yong (th.) igen på fri fod. “Kronprinsen af Samsung” er blandt Sydkoreas rigeste og mest magtfulde personer, og blev i 2014 kåret til nummer 35 på Forbes Magazine’s liste over verdens mest magtfulde mennesker. Foto: Blue House.

Voksende ulighed

Fængslingen af korrupte præsidenter og virksomhedsledere har imidlertid ikke gjort uligheden mindre i det sydkoreanske samfund. Og bag de opsigtsvækkende Squid Game-protester ulmer en vrede over en korrupt politisk klasse, der hverken evner eller ønsker at gøre noget ved uligheds-problemet. Den siddende præsident, Moon Jae-in blev i maj 2017 valgt på et løfte om at gøre noget ved korruptionen i toppen. Han er nu selv blevet viklet ind i en række sager om bestikkelse i sin regering, og er inden præsidentvalget på vej ud ad døren med den laveste opbakning i meningsmålingerne nogensinde.

Utilfredsheden viste sig tydeligt i sidste uge, hvor omkring 30.000 faglige aktivister trodsede Seoul’s lokale byråds forsøg på at stoppe protesterne. Ifølge landets corona-restriktioner er forsamlinger over 99 personer stadig forbudt, og præsident Moon Jae-in’s pressechef kaldte beslutningen for ‘skuffende’. Den upopulære præsidents indvendinger lader dog ikke til at have gjort det store indtryk på KCTU-fagforbundet. “Vi fortsætter kampen for en mere lige verden, og lyden af arbejderes kampråb i gaderne har givet genlyd i hele landet”, sagde en talsperson for gruppen efterfølgende.

De koreanske arbejdere er trætte af mega-virksomhedernes evige jagt på større profit, der har resulteret i flere usikre deltidsjob og løsansættelser. Mens deltagerne i TV-serien Squid Game dyster om en hovedpræmie på 250 millioner kroner, er det derfor langt mere jordnære krav, der rungede gennem Sydkoreas gader onsdag eftermiddag: Mere i løn, bedre ansættelsesforhold – og ret til at danne fagforeninger. Både serien og virkelighedens demonstrationer forventes derfor at blive forlænget med en sæson eller to.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere