Gennembrud for serbiske venstregrønne

Den venstregrønne bevægelse MORAMO (serbisk for ”Vi er nødt til det”, red.) fik ved valget i Serbien søndag 3. april sit gennembrud, og står efter en foreløbig optælling af stemmerne til knap 11 procent i hovedstaden Beograd. MORAMO sikrer sig formentlig også 13 ud af 250 pladser i det nationale parlament, hvilket svarer til knap 5 procent. MORAMO er et nystiftet valgforbund for flere end 40 forskellige græsrodsgrupper, og det er første gang, at bevægelsen er på stemmesedlen.  

“Det var ikke et fair og frit valg i søndags. Men vi har indset, at det ikke giver mening bare at overlade staten til regeringspartiet“

Ana Veselinović, Solidarnost

Venstregrønne partier har ikke tidligere vundet pladser i det serbiske parlament eller i hovedstadens byråd. Valgsuccesen kommer i kølvandet på omfattende miljøprotester rettet mod det udenlandske mineselskab Rio Tinto, der udvinder metallet lithium til brug i batterier. Protesterne har presset den siddende præsident Aleksandar Vučić til at bremse Rio Tintos minedrift indtil videre.

Krigen i Ukraine har også præget valget og har øjensynligt styrket højreekstreme partier, der anklager præsident Vučić for ikke at bakke nok op om Rusland. Vučić ser dog ud til at genvinde præsidentposten i første runde med omkring 58 procent af stemmerne – og sikrer samtidigt sit parti næsten halvdelen af pladserne i Serbiens parlament. Vučić’s fortsatte greb om magten i Serbien kan få konsekvenser i nabolandene Kosovo, Montenegro og Bosnien-Hercegovina, som Vučić længe har søgt at destabilisere.

Venstregrønne med blandede følelser

Solidaritet har talt i telefon med Ana Veselinović, der er aktivist i Solidarnost, som er en venstrefløjsgruppe i sammenslutningen MORAMO. Ana Veselinović er glad over valgsuccesen, men har også ”blandede følelser”, fortæller hun.

”På den ene side føler jeg, at vi har vundet. Det er vores første erfaring med parlamentariske valg, og vi har vundet pladser både i det nationale parlament og i Beograds byråd. Men på den anden side var det et valg præget af fusk og manipulation”, siger Veselinović.

Ifølge Veselinović køber Aleksandar Vučić’s parti stemmer i stor stil, samtidig med, at mange ansatte i store, statslige virksomheder ikke tør stemme på andre partier af frygt for at miste jobbet. Der er rapporter om, at Vučić’s folk kontrollerer vælgeres mobiltelefoner på vej væk fra valgstederne. Det handler om at tjekke fotos, der viser, at krydset er sat det ”rigtige” sted. Meldinger om valgfusk bekræftes af uafhængige iagttagere. Vučić kontrollerer også nyhedssiden på fire ud af fem landsdækkende medier – og styrer derigennem i stor stil den offentlige debat.

Serbien minder om en totalitær stat

Der er intet nyt i, at Vučić tryner de demokratiske friheder i Serbien. Af den grund boykottede store dele af oppositionen det forrige parlamentsvalg, som Vučić vandt i stor stil. Set i bakspejlet var det en fejl at boykotte, siger Veselinović i dag.

”Det var ikke et fair og frit valg i søndags. Men vi har indset, at det ikke giver mening bare at overlade staten til regeringspartiet”, siger hun til Solidaritet.

Ifølge Veselinović har Vučić gennem sit masseparti SNS (Det Serbiske Fremskridtsparti, red.) opbygget en kontrol, der rækker langt ind i de enkelte serberes dagligdag.

 ”Hvis du har brug for et job, eller du er bange for at miste dit job – eller du mangler en plads i børnehaven til dit barn, så er det den samme ting, du skal gøre. Ring til den lokale SNS-repræsentant for at få det ordnet. Serbien minder om en totalitær stat”, fortæller hun.

For – og imod – NATO

MORAMO er stadig en løs valgalliance mere end en egentlig samlet bevægelse. Valgprogrammet fokuserer på grøn politik, en byudvikling der ikke er profitstyret, samt kortere arbejdstid og ordentlig løn. For Veselinović og venstrefløjen er målet at bruge valgsuccesen til at styrke og samle bevægelsen. Det kan godt blive en udfordring.

”Det er miljøkampen og kampen mod rovdrift på naturressourcer, som binder MORAMO sammen. Samt forsvaret for fælles, offentlige goder. Men vi er meget forskellige. Der er en liberal fløj, som er pro-NATO og pro-EU. Vi på venstrefløjen er imod NATO og kritiske over for EU-integration. En vigtig gruppe i MORAMO er aktivisterne fra Don’t Let Belgrade Drown, som kæmper for alternativ byudvikling. De er mere municipalistiske, og en del af dem orienterer sig mod de europæiske Grønne”, forklarer Ana Veselinović.

Venstregrøn bevægelse spirer på Vestbalkan

Venstregrønne politiske bevægelser som MORAMO har i de senere år haft fremgang i flere af Serbiens nabolande. Det gælder i Slovenien, hvor det økosocialistiske parti Levica erobrede over 9 procent af stemmerne ved seneste parlamentsvalg i 2018. I Kroatien sikrede den venstregrønne koalition MOZEMO sig i maj 2021 borgmesterposten i hovedstaden Zagreb, og stormede ind i byrådet med 23 ud af 47 pladser.

Samtidigt er det lykkedes aktivistiske miljøbevægelser at mobilisere bredt i både Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina og som nævnt i Serbien. Historikeren Zlatko Jovanovic fra oplysningsforbundet Demokrati i Europa ser en klar sammenhæng mellem miljøprotesterne og venstrefløjens spirende styrke.

”Måske ved de ikke fra starten, at de er rød-grønne, men de finder ud af det hen ad vejen”, fortæller han til DR Orientering.

”Miljø og sociale problemer hænger uløseligt sammen. 26 procent af Serbiens befolkning lever under fattigdomsgrænsen. De bliver ramt af stigende energipriser, og der kommer energifattigdom. Når de fattige skal varme deres huse op, er de nødt til at bruge de mest miljøskadelige energikilder.”

”For at løse miljøproblemer er man nødt til at løse sociale problemer. Det er måske for første gang siden Jugoslaviens sammenbrud i 1990erne, at vi ser et venstrefløjs-alternativ på Balkan”, forklarer Jovanovic.

De venstregrønnes fremgang står dog i kontrast til, at højrenationale partier dominerer de fleste regeringer på Vestbalkan. En undtagelse er Kosovo, hvor den venstrenationale bevægelse Vetevendosje siden 2021 har stået i spidsen for regeringen.