Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
18. december. 2021

‘På vej ud af kontrol i en rivende fart’. Her er 5 ting, du skal vide om krisen i Bosnien

Situationen i Bosnien er blevet anspændt, og risikoen for en ny krig er rykket nærmere. Ulrik Kohl og Eva Milsted Enoksen er selv bosat i landets hovedstad Sarajevo, og skriver om de væsentligste grunde til, at tingene igen er ved at løbe løbsk på Balkan.

Stemningen er anspændt i den bosniske hovedstad Sarajevo. Én af landets tre præsidenter er gået i gang med at genoprette den hær, der begik folkemord i 1990erne. Foto: Thomas Hackl/Flickr

Der er igen risiko for væbnet konflikt i Bosnien-Hercegovina, lyder advarslen fra FN og eksperter. Den bosnisk-serbiske nationalistleder Milorad Dodik har droppet Dayton-fredsaftalen, som i 1995 satte punktum for flere års blodig krig – og det skaber frygt og uro blandt befolkningen i det sydøsteuropæiske land. Uroen spreder sig også blandt folk med bosniske rødder i Danmark, og blandt andre mindretal rundt omkring i Europa.

Dayton-aftalen giver USA og EU stor magt over det politiske liv i Bosnien-Hercegovina (der også bare kaldes Bosnien). Men hverken USA’s præsident Joe Biden eller EU-Kommissionen har formået at forhindre en politisk krise i at eskalere i løbet af efteråret.

Her er fem ting, du skal vide om krisen i Bosnien.

1. Bosniens krise er på vej ud af kontrol i rivende fart

Fredag 9. december i år tog regeringen i den bosniske provins Republika Srpska hul på en løsrivelses-plan, som inden seks måneder blandt andet skal føre til oprettelsen af en ny bosnisk-serbisk hær. Officielt skal den nye hær skabes ved en ”fredelig” opløsning af Bosniens nuværende væbnede styrker. Endemålet er at genoprette den hær, som i 1990erne stod bag folkemord og de værste krigsforbrydelser i Europa siden 2. Verdenskrig.

Kun få tror på provinsregeringens forsikringer om fredelige midler. Det gælder selv hos det yderliggående bosnisk-serbiske nationalistparti SDS, hvis grundlægger Radovan Karadzic i øjeblikket afsoner 40 års fængsel for folkemord. Planen ”kan ikke gennemføres uden krig”, udtaler SDS-lederen Mirko Sarovic ifølge avisen The Guardian.

Bosnisk politik er domineret af højrenationale partier. I storbyer som Sarajevo og Tuzla er der bred opbakning til partier, der arbejder for et samlet, demokratisk og multietnisk Bosnien. Men disse centrum-venstre partier er i stor stil sat udenfor indflydelse, fordi Dayton-aftalen fastholder den reelle magt hos tre etno-nationalistiske partier. Etno-nationalisterne hævder at forsvare hver deres befolkningsgruppe, men deres ledere har ofte et nært samarbejde bag kulissen.

Milorad Dodik er manden, der kan kaste Bosnien ud i ny krig. Han er en korruptionsanklaget politiker, der startede som moderat socialdemokrat og endte som hardcore nationalist. Dodik er også én af Bosniens tre præsidenter. Han er valgt i provinsen Republika Srpska, som på grund af etniske udrensninger i dag er overvejende befolket af bosniske serbere. De to andre præsidenter – henholdsvis en bosnisk kroat og en bosniak – bliver valgt i landets anden provins, som kaldes Føderationen.

Dodik styrer mange medier i sin provins og kontrollerer en politistyrke, der i stigende grad udrustes militært med maskingeværer og pansrede mandskabsvogne. Alligevel blev hans magt svækket for nyligt, da hans parti mistede vigtige borgmesterposter ved et lokalvalg.

Dodik greb dog chancen for at befæste sin magtposition, da en ny kontroversiel lov mod fornægtelse af folkemord blev indført i sensommeren i år.

Loven skal gøre det strafbart at opildne til had ved at hædre krigsforbrydere eller ved at benægte, at folkemord eller massakrer har fundet sted. Dodik påstår, at den nye lov er et tegn på, at Vesten forsøger at oprette en ”muslimsk stat” i Bosnien. Loven er nemlig i høj grad rettet mod folk – som Dodik selv – der nægter at anerkende grusomheder begået mod muslimske bosniakker under krigen i 1990erne.

Fra moderat socialdemokrat til hardcore nationalist. Milorad Dodik er bosnisk politiker med serbisk etnicitet, og har længe stået i spidsen for Republika Srpska, der er den ene af de to provinser i Bosnien og Herzegovina. Hans militarisering af det lokale politi og udtalelser om en muslimsk stat i Bosnien er med til at puste til gløderne i det tidligere krigsplagede område. Foto: Euronews.

2. Krigen sluttede i 1995. Men der kom ikke demokrati ud af fredsaftalen.

Bosnierne har reelt meget lille indflydelse på deres eget politiske system. For mange er hverdagen præget af arbejdsløshed og fattigdom, mens eliten med de rette etno-politiske forbindelser lever i luksus.

Den bosniske befolkning er sammensat af tre nært beslægtede etniske grupper: Bosniakker (med muslimsk baggrund), bosniske serbere (med serbisk-ortodoks kristen baggrund) og bosniske kroater (med katolsk baggrund). Mange bosniske familier tæller medlemmer fra flere grupper. Nogle bosniere ønsker slet ikke at tilhøre nogen etnisk undergruppe, men ser sig bare som bosniere. Der er også en række mindretal, blandt andre romaer og jøder. Landet er arealmæssigt på størrelse med Danmark, og har en befolkning på omkring 3 millioner.

“Fredsaftalen betød stop for kamphandlinger, men afsluttede ikke konflikten. Tværtimod belønnede den de mest yderligtgående nationalister ved at tildele dem nye magtbaser, som de har udbygget i de seneste år.”

Bosnien var en del af Jugoslavien indtil 1992, hvor landet erklærede sig selvstændigt. Derpå fulgte en blodig krig, hvor 100.000 mennesker blev dræbt og flere end 2 millioner drevet på flugt. Nabolandene Serbien og Kroatien var aktive i krigen og forsøgte at indlemme dele af Bosnien.

Fire ud af fem civile ofre for krigen var bosniakker, som blev udsat for talrige massakrer og etnisk udrensning. Det kulminerede med et folkemord på omkring 8.000 mænd og drenge nær Srebrenica i 1995. Folkemordet blev begået af Republika Srpska’s Hær, der blev udrustet med våben af Serbiens daværende præsident, Slobodan Milosevic.

Anført af USA greb NATO ind i krigen i slutningen af 1995, og gennemtvang Dayton-fredsaftalen. Aftalen – som er opkaldt efter den amerikanske militærbase Dayton – betød stop for kamphandlinger, men afsluttede ikke konflikten. Tværtimod belønnede Dayton-aftalen de mest yderligtgående nationalister ved at tildele dem nye magtbaser, som de har udbygget i de seneste år. Dayton er grundlaget for Bosniens forfatning og dybt diskriminerende valglov, og befolkningen har aldrig haft mulighed for at ændre den.

Reelt har Dayton forhindret demokratisk og økonomisk udvikling. De nationalistiske ledere ser ingen grund til at skabe en fælles fremtid for Bosniens indbyggere, til gengæld giver det etnisk opdelte system glimrende muligheder for at berige sig selv og udpege venner til stillinger overalt i statsapparatet.

Nepotisme og korruption hærger. Parlamentet er lammet og kan ikke vedtage love, hvilket bidrager til et af verdens højeste Covid19-dødstal i forhold til indbyggerantal. Store dele af den politiske elite er tæt sammenflettet med organiseret kriminalitet. Det politiske system er ekstremt indviklet med ikke færre end 13 premierministre og over 150 ministerier. I toppen sidder en EU-diplomat som øverste myndighed med titel af ”Den Høje Repræsentant”.

3. Opdeling af Bosnien kan føre til ny krig

Dodik siger, at han allerede har kontrol over store dele af det bosnisk-serbiske officerskorps i Bosniens officielle hær. Ingen ved, om det passer. De to andre præsidenter i Bosnien er dog enige om, at der kommer krig, hvis Dodik fører sine planer om at løsrive Republika Srpska ud i livet. Dodik har nemlig erklæret, at han vil fordrive den officielle hær fra provinsen med magt.

Med til historien hører, at Dodik trækker på støtte fra regeringen i nabolandet Serbien og i vid udstrækning også fra EU-lande som Slovenien, Kroatien og Ungarn.

“Kan planen om en ny opdeling efter etniske linjer føres ud i livet uden brug af massiv vold mod minoriteter? Det virker helt usandsynligt.”

Ungarns præsident Viktor Orban blev sammen med den slovenske premierminister Janez Jansa tidligere i år udpeget som bagmænd til en plan for at lave nye grænser i Sydøsteuropa. Målet er, at kristne og muslimske befolkningsgrupper skal leve adskilt. Planen går ud på, at størstedelen af Bosnien skal indlemmes i henholdsvis Serbien og Kroatien.

Dodik er også nær allieret med Ruslands præsident Putin. Dodik siger, at han er blevet lovet militærhjælp fra Rusland i et kommende opgør. Serbiens tidligere vicepremierminister Zarko Korac, der er stærkt kritisk overfor Serbiens støtte til Dodik, siger til mediet Al Jazeera, at der er tale om ”de facto erklæring af selvstændighed”.

Argumentet for at løsrive Republika Srpska er, at kristne og muslimer ikke længere kan leve sammen, sådan som de ellers har gjort i de seneste 600 år i Bosnien. Imidlertid er stort set alle landets større byer stadig etnisk blandede, og flere end 300.000 bosniere bor i områder, hvor deres egen etniske gruppe er i mindretal. Kan planen om en ny opdeling efter etniske linjer føres ud i livet uden brug af massiv vold mod disse mennesker? Det virker helt usandsynligt.

4. EU hælder benzin på bålet

EU har gennem mange år sendt store pengebeløb gennem hænderne på nationalistledere som Dodik, uden at kræve demokratiske reformer til gengæld. Det sker, selvom den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt, at det politiske system i Bosnien direkte diskriminerer mod bosniske jøder og romaer, som hverken må stille op til præsidentvalg eller valg til parlamentets overhus.  Forbuddet gælder også for alle andre bosniere, som ikke ønsker at tilhøre én af de tre ”officielle” etnisk-religiøse grupper.

På papiret bakker EU op om et samlet Bosnien-Hercegovina. Alligevel føler Dodik sig sikker på, at EU ikke vil gribe ind overfor hans planer. Den grønne EU-parlamentariker Tineke Strik mener, at EU – og USA – er direkte medskyldige i, at krisen er kommet ud af kontrol. Ifølge Strik ignorer EU de vigtigste legitime talspersoner for befolkningen, og behandler i stedet Dodik og andre nationalist-ledere som ”stærke mænd”, der er naturlige ledere for forskellige etniske grupper.

Et eksempel er, at EU’s Kommissær for Udvidelse for nylig under et besøg i Bosnien forhandlede direkte med Dodik og lederen af de bosnisk-kroatiske nationalister, som også ønsker at opløse eller svække centralregeringen i Bosnien. Til gengæld fik den folkevalgte og ikke-nationalistiske bosnisk-kroatiske præsident Zeljko Komsic den kolde skulder.

EU-kommissæren hedder Oliver Varhely og kommer fra Viktor Orbans stærkt højre-nationalistiske ungarske Fidesz-parti.

To feministiske aktivister går et skridt videre i deres kritik og anklager EU og USA for at have hovedansvaret for det herskende kaos. Ifølge Nela Porobic og Gorana Mlinarevic bliver Bosnien udnyttet af Vesten som en brik i et stormagtsspil overfor Rusland og Kina. De to har netop udgivet en skarp analyse af hvordan den nuværende krise er vokset ud af de neoliberale samfundsomvæltninger, som EU og USA har gennemtvunget i Bosnien.

5. Krig kan undgås

Dodik og hans allierede bruger salamitaktik. De undergraver de bosniske statsinstitutioner skive for skive, indtil staten kollapser. Det har stået på i årevis, og ingen kan forudsige, hvornår bristepunktet kommer. Måske sker det i de kommende måneder.

“To ting kan forhindre krisen i at løbe løbsk. For det første en gennemgribende indsats for en ny demokratisk orden i Bosnien. For det andet skal nabolandene, EU, og andre stormagter stoppe med at destabilisere Bosnien.”

Tysklands nye udenrigsminister, Annalena Baerbock ønsker nu, at EU skal indføre personlige sanktioner mod Dodik. Tanken bag er, at Dodik først og fremmest er ude på at berige sig selv, og at sanktioner derfor vil afskrække ham fra at fortsætte med løsrivelsen. Det er dog tvivlsomt, om der kommer enighed om EU-sanktioner foreløbigt. Flere EU-lande har sympati for Dodiks mål. Det gælder først og fremmest Ungarn og Kroatien.

Til gengæld overvejer andre europæiske lande at tage deres egne direkte skridt. Et stort flertal i Nederlandenes parlament – herunder venstrepartierne GroenLinks og Socialistische Partij –  har for nyligt opfordret til sanktioner mod Dodik.

Samtidigt har op mod 60.000 mennesker fra Bosnien skrevet under på et krav om en ny grundlov og indførelse af regulært parlamentarisk demokrati. Initiativet kommer fra en bred kreds af græsrødder, herunder organisationer af bosniske serbere, bosniske kroater, bosniakker og bosniske jøder.

To ting kan forhindre krisen i at løbe løbsk. For det første en gennemgribende indsats for en ny demokratisk orden i Bosnien, som kan bryde de etno-nationalistiske eliters magt. Ikke en ny aftale påtvunget udefra, men en grundlov udarbejdet og vedtaget af den bosniske befolkning selv. For det andet skal nabolandene, EU, og andre stormagter stoppe med at destabilisere Bosnien, fordi det reelt opmuntrer Dodik og andre nationalister til at fortsætte deres farlige kurs.


Om skribenten

Eva Milsted Enoksen

Eva Milsted Enoksen

Medlem af Enhedslisten. Bosat i Sarajevo.   Læs mere

Om skribenten

Ulrik Kohl

Ulrik Kohl

Medlem af Enhedslisten. Tidligere redaktør på Modkraft. Bosat i Sarajevo.   Læs mere