Messi eller Ronaldo? Et politisk spørgsmål

Hvis du er vild med Lionel Messi, er du nok venstreorienteret. Hvis du bedre kan lide Cristiano Ronaldo, hører du nok til på højrefløjen. Det er resultatet af en ny undersøgelse, som udkom i slutningen af maj og er foretaget af en gruppe spanske og singaporeanske forskere. De har foretaget mere end 10.000 målinger i 26 forskellige lande.

Målingerne viste, at Messi med klar margen var den foretrukne fodboldspiller hos folk med venstreorienterede holdninger og i mindre udtalt grad blandt personer, der interesserer sig for politik og har lange uddannelser. Ronaldo-fans har derimod mere autoritære holdninger, ligesom de generelt har et højt selvværd.

Det mest interessante ved det hele var, at disse tendenser gik igen i samtlige af de lande, undersøgelsen dækkede – uanset landets placering, kultur og politiske tilstand.

Det er vigtigt med det samme at understrege, at undersøgelsen ikke handlede om Messi og Ronaldos egne politiske holdninger. Det betyder heller ikke, at folk tillægger de to fodboldspillere nogen bestemte politiske holdninger. Undersøgelsen tyder udelukkende på, at der er en korrelation mellem en persons ideologiske holdninger og om vedkommende bedst kan lide Ronaldo eller Messi.

Det fører alt sammen hen til denne pointe: Ligegyldigt hvor meget folk taler om at adskille sport og politik, så er alle vores valg i dagligdagen i sidste ende et udtryk for politik og ideologi, også selvom vi ikke nødvendigvis er bevidste om det.

Ligesom så mange andre populærkulturelle ikoner projicerer både Messi og Ronaldo indirekte et bestemt billede af sig selv til deres publikum. Det image er forbundet med værdier, som også er politisk ladede.

Kollektiv og individ

Messi formidler især progressive værdier – især fællesskabsorienterede – fordi han ofte opfattes som en spiller, der sætter holdet over den individuelle præstation. Derimod sættes Cristiano Ronaldo tit i forbindelse med individualistiske værdier, idet folk fremhæver hans egen personlige kvalitet og hans konkurrence-mindset. Begge dele er værdier, som mest sættes i forbindelse med konservative holdninger.

Spillertypen og konteksten har en stor betydning for disse bedømmelser. Messi blev set som øjestenen i Josep Guardiolas perfekte system i FC Barcelona, mens Ronaldo var den vigtigste offensivspiller i Manchester United og Real Madrid. Messi lagde op til målene, mens Ronaldo scorede dem – også selvom Messi er den næstmest scorende spiller i fodboldhistorien, efter netop Ronaldo.

Det er også tydeligt her under VM. I Argentinas åbningskamp mod Argentina scorede Messi tre mål, men han havde også 30 succesfulde afleveringer ud af 37 mulige. På den måde kan man se ham som en spiller, der stadig lever af samspillet med sine holdkammerater.

Så godt gik det ikke for Ronaldo i Portugals åbningskamp mod Den Demokratiske Republik Congo. Ronaldo var Portugals spydspids, men han lykkedes hverken med at score eller at lægge op til mål. Ronaldo lavede kun 21 afleveringer – næsten halvt så mange som Messi, hvoraf 19 var succesfulde.

Efter disse første kampe er den lange debat om, hvilken af de to, der er bedst, igen blusset op. Argentineren der lever af og bliver bedre af kollektivet – eller portugiseren hvis individualisme ligger holdet til last.

To undersøgelser bekræfter tendensen

Der har altid været et ideologisk element i rivaliseringen mellem Messi og Ronaldo. Deres sportslige resultater kan af de tos respektive tilhængere kun bruges til at bekræfte det, man allerede mener.

Allerede i 2022 blev en lignende undersøgelse gennemført af Gaspard Beudoin – en dataanalytiker, som på sociale medier er kendt som Gasipo og for nuværende er en del af staben hos Montreal Roses FC. Beudoin havde ladet sig inspirere af en onlinemåling fra 2016 på hjemmesiden LaLiga Blog. Her fremgik det af svar fra 257 britiske brugere, at 80 procent af de svarende fans af Cristiano Ronaldo så sig selv som højreorienterede, mens 72 procent af Messi-fansene så sig selv som venstreorienterede.

Beudoin udvidede respondentkorpset til nu at omfatte 2.000 personer. Han kom frem til den samme konklusion. Der er en tydelig korrelation mellem en fodboldfans politiske holdninger, og hvilken af de to spillere denne foretrækker.

Beudoins konklusioner bliver bekræftet af undersøgelsen fra i år. Ronaldo-fansene lægger stor vægt på hans legacy – hans eftermæle – som især er et kært koncept på højrefløjen, men også blandt religiøse mennesker. Undersøgelsen viser da også, at Ronaldo-fans er mere religiøse end Messi-fans, hvor flertallet er ikke-troende.

Undersøgelsen kommer også frem til andre interessante sammenhænge. Fx lader Messi-fans mest til at have middelklassebaggrund, mens Ronaldo-fansene oftest er enten rige eller fattige, men sjældent midt imellem.

De profiler, som tegner sig i de to undersøgelser, ligner i høj grad hinanden, selv om det fortsat er svært at forklare baggrunden for disse tendenser.

Debatten om Messi og Ronaldo handler om fansene

Forklaringen skal nok findes i flere forskellige faktorer, som ikke nødvendigvis hænger sammen, men alligevel kan skabe et klart billede af en gruppes identitet.

Ronaldo er et eksempel på en person med fattig baggrund, som takket være sit hårde arbejde kommer frem i verden. Det er en positiv historie for folk fra de mindst privilegerede klasser, og samtidig er det en kærkommen, kapitalistisk myte for de rigeste, som kan forklare succesen med hårdt arbejde og ikke med deres sociale baggrund. Samtidig repræsenterer Ronaldo et ideal for fysisk perfektion, maskulinitet, disciplin – og dermed for orden, som er et meget vigtigt ideal på den yderste højrefløj.

Messi bliver ikke set som noget fysisk pragteksemplar. Han bliver forbundet med kunstnerisk flair og uforudsigelighed – “boheme”-kvaliteter, som typisk er mere værdsat på venstrefløjen.

Man skal dog huske på, at disse ideologiske konstruktioner er grove forenklinger, der glemmer de detaljer, som kan modsige dem.

Messi er en fremragende atlet og en seriøs sportsmand. Ellers ville han i en alder af 39 år ikke kunne begå sig på højeste niveau. Og Ronaldo er bestemt ikke nogen teknisk begrænset fodboldspiller. Han har derimod valgt at specialisere sig i rollen som afslutter, hvilket har betydet et øget fokus på fysikken på bekostning af den teknik, han som ganske ung brugte til at komme i hele verdens søgelys.

Desuden har de begge to været på besøg hos Donald Trump i Det Hvide Hus, hvilket kan øge mistanken om, at de på et politisk plan måske ikke ligger så langt fra hinanden, som deres respektive tilhængere kunne tro.

Som jeg skrev i begyndelsen, handler diskussionen her ikke om Messi og Ronaldo – men om de stereotyper, der er bygget op omkring dem. Man kan sige, at debatten om Messi og Ronaldo aldrig har handlet om de to spillere, men om os fodboldfans.

Hvordan identificerer vi os?

Hvad skal man så bruge den her slags undersøgelser til? Det forklarer analytikeren Roger Tugas Vilardell i uddybningen til undersøgelsen fra maj 2026: Spørgsmålet handler ikke om sport, men om i hvilken grad vores politiske tilbøjeligheder – de ideologier som vi, bevidst eller ubevidst, bærer i os – påvirker vores personlige smag.

Det handler om det, der i psykologien kaldes for identity alignment, altså ”mekanismen, hvor forskellige sociale og politiske identiteter har tendens til at konvergere, og hvor en ideologi derfor i stigende grad bliver forbundet med andre træk og præferencer, som tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre.”

Kort sagt: den mekanisme der gør, at vi tror, at skinke er højreorienteret, og spegepølse er venstreorienteret.

Messi og Ronaldo repræsenterer to modsatrettede værdisæt, som folk har tendens til at identificere sig med uanset deres geografiske oprindelse, deres kultur – og uanset om de lever i en demokratisk eller autoritær stat.

Det er internationale og tværgående tendenser, som endnu en gang kan minde os om, at alting er politik. Og dermed også, at den person, som i dag beskriver sig selv som anti-ideologisk, enten narrer os eller er uvidende.

Artiklen er først udgivet 21. juni 2026 på Valerio Moggias hjemmeside Pallonate In Faccia. Den er oversat fra italiensk af Jonas Neivelt. Mellemrubrikkerne er Solidaritets.