Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
4. december. 2019

Glædelig ghettolistedag!

1. december er starten på julemåneden. For folk i de såkaldte ghetto-områder er det dog ikke nogen glædens dag, skriver Elsebeth Frederiksen.

Snobrød ved søens bred i parken ‘Joops Have’, som blev bygget i forbindelse med helhedsplanen. Foto: Elsebeth Frederiksen

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.


1. december er starten på julemåneden. Julekalenderen begynder på TV, børn åbner låger, julesangene begynder at spille i radioen. For folk, der bor i de såkaldte ‘ghetto-områder’, er 1. december imidlertid ikke nogen glædelig begyndelse på julemåneden, skriver Elsebeth Frederiksen.


Af Elsebeth Frederiksen

Det er igen blevet 1. december. Det er den dag, hvor vores område igen skal udskammes, og hvor beboerne får at vide, at vi ikke er gode nok. At politikerne helst ser ryggen af os.

Det sidste år har mange boligafdelinger gjort mange mere eller mindre vanvittige ting – for enten af undgå at komme på listen eller undgå at blive på den.

På udvalgte adresser i København har boligforeningen AAB sendt brev ud til borgere på ventelisten, at de fremover skal have 20.000 kroner udbetalt hver måned for at få lov til at flytte ind. I Odense tilbyder man kriminelle 15.000 kroner for at flytte fra området. Og i Skovgårdsparken i Århus er de så desperate for ikke at ende på den “hårde ghettoliste” – at de tilbyder arbejdsløse beboere flyttehjælp, hvis de vil flytte fra området. Hvis de er på ghettolisten til 1. december næste år, så må staten og kommunen afvikle området. Et område, der blev renoveret for få år siden.

To kriminelle eller tolv arbejdsløse for mange

”Ghettolisten” er kommet. Skovgårdsparken er stadig på listen. Denne gang er det fordi, der er 2 kriminelle for meget i området. Sidste år var der 12 arbejdsløse for meget. Når jeg sidder og kigger på tallene, kan jeg slet ikke se, at der er sket en stor udvikling i mit område, Gellerup.

Men så ser jeg, at tallene er ét år gamle. Så alle de gode ting, der er lavet i området for at få beboerne i arbejde og uddannelse, er ikke talt med. De 100 beboere – som i samarbejdet med det boligsociale hus er kommet i arbejde – er ikke talt med.

De unge mennesker, som er kommet i uddannelse, er ikke talt med.  Det virker som en umulig kamp for at slippe af listen. Hele tiden er der nye benspænd for os beboere. Hvis tingene forbedrer sig et sted, så bliver der fokuseret på det dårlige et andet sted.

Korskærparken i Fredericia er igen på ghettolisten. Det kommer frem, at grunden til det er, at der bor 2 beboere for meget med såkaldt ikke-vestlig herkomst. 2 mennesker! Boligminister Kaare Dybvad bliver spurgt om det.

Han fremhæver, at der jo også er 400-500 arbejdsløse i området, og derfor er det helt OK at kalde et område en ghetto. Men hovedpræmissen for at kalde et område en ghetto er jo, at der bor for mange med ikke-vestlig baggrund, og ikke om der bor mange arbejdsløse der. Det véd Kaare Dybvad godt.

Hvis et område har stor arbejdsløshed, mange kriminelle, lav indkomst og mange uden for arbejdsmarkedet – men meget få ikke-vestlige – ville området jo aldrig være på listen.

Elsebeth Frederiksen til åbning af ‘Den Gyldne Port’ med andre af Gellerups beboere. Porten skal symbolisere, hvordan Gellerup skal ‘åbnes’ for resten af Aarhus. Privatfoto.

Job bør vægte mere end indtægt og uddannelsesniveau

I dag er flere politikere ude at sige, at nogle af kriterierne skal laves om. Men kun få siger, at listen helt skal afskaffes. Kirsten Norman Andersen fra SF – som selv har stemt for hele ”ghettoloven” – siger 2. december i Fagbladet Boligen: ”At være i job bør vægte mere end indtægt og uddannelsesniveau.”

Hun foreslår også, at beståede AMU-kurser også burde kunne tælles med – da det ofte er forudsætningen for at kunne tage et ufaglært arbejde, såsom kasseassistent eller rengøringsassistent. Det har hun jo ret i.

Men problemet med hendes kritik er, at hun ikke forholder sig til det uretfærdige i, at et område skal stemples – fordi der bor for mange ikke-vestlige. Der kan laves rigtig mange undtagelser med hensyn til arbejde, uddannelse, kriminalitet eller indkomst. Men når det afgørende punkt er antallet af ikke-vestlige, kan jeg personligt ikke bruge Kirsten Normann Andersens ord til noget.

Selvom det ville hjælpe mig selv, fordi jeg netop har et deltidsjob og derfor ikke tjener nok, hjælper det ikke mine naboer. For deres problem kan godt være, at de ikke er i arbejde, men deres største problem er altså, at de kommer et forkert sted fra. Og det kan man aldrig ændre på. Som skrevet tidligere, så er det vigtigste og det udslagsgivende kriterium for at komme på g-listen, at man er såkaldt ikke-vestlig.

En sort bliver ved med at være sort, lige meget hvor længe personen har boet i Danmark. Men en arbejdsløs bliver ikke nødvendigvis ved med at være arbejdsløs.

Så alle I sikkert velmenende politikere med jeres ”gode” ideer. Hold dem for jer selv, med mindre jeres forslag er at afskaffe listen. I har selv stemt for dette rod. I havde mulighed for at undersøge konsekvenserne – men I var så opsat på at skade en vis type mennesker, at I med vilje? overså de enorme problemer, I har skabt.


Om skribenten

Elsebeth Frederiksen

Elsebeth Frederiksen

Elsebeth Frederiksen er Gellerup-korrespondent for Solidaritet. Hun er aktiv i Almen Modstand, og er redaktionssekretær for Brabrand Boligforenings beboerblad Skræppebladet   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER