Græsk valg: Splittelse om forbud mod nazipartier

Op til det græske parlamentsvalg søndag 21. maj er et af de væsentligste politiske spørgsmål, hvilke partier, der skal have lov til at stille op. Nærmere betegnet om højreekstreme partier, der er en videreførelse af det forbudte Gyldent Daggry, skal forbydes eller ej. Den konservative regering ligger i strid med oppositionen. Men også højesteret har været internt splittet. 

Valglisten blev tirsdag 2. maj endelig afgjort af Højesteret, men der var usikkerhed til det sidste. Resultatet var var at Det Nationale Parti for Grækerne (EKE) blev nægtet ret til opstilling. Højesteret tillod til gengæld EAN – et andet højrenationalistisk parti – at opstille.

Processen mod Gyldent Daggry

Den politiske debat om forbud mod nynazistiske partier står i kontrast til den politiske proces, der ledte til retsopgøret med det nazistiske parti Gyldent Daggry, som sluttede for nogle få år siden. Gyldent Daggry fik et gennembrud under finanskrisen og opnåede på sit højeste 7 procent af stemmerne. 

Siden stiftelsen i 1985 har Gyldent Daggry været synonym med en voldelig og væbnet kamp mod etniske minoriteter og politiske modstandere. Volden var i lang tid uden konsekvenser, da gruppen ifølge adskillige kilder nød beskyttelse fra det græske politi .

Gylden Daggry-medlemmers mord på en antiracistisk aktivist og rapper, Pavlos Fyssas, blev et vendepunkt. Sagen startede et generelt retsopgør mod Gyldent Daggry. Partiets ledelse blev anholdt, partistøtten suspenderet, og en seks år lang efterforskning og retssag indledt. 

I 2019 faldt der dom. Gyldent Daggry blev erklæret for en kriminel organisation. 68 medlemmer blev idømt domme, herunder 18 tidligere politikere. Alle blev dømt for deltagelse i en kriminel organisation, men ellers var dommene for drab, overfald, ulovlig våbenbesiddelse og en række andre forbrydelser. 

En konsekvens af dommen er også, at partiet ikke kan stille op til valg.

Gyldent Daggry i ny forklædning

En af Gyldent Daggrys tidligere topfolk forsøger dog at føre partiets traditioner videre fra fængslet. 

Ilias Kasidiaris er primært kendt for overfaldet på en kommunistisk parlamentariker på live TV, men han afsoner også en 13-åris fængselsdom for medansvar i Gyldent Daggrys forbrydelser. 

Kasidiaris har forsøgt at stifte et nyt parti med navnet Nationalt Parti for Grækerne (EKE). 

For at undgå forbud har EKE dog udpeget en anden formand, der fungerer som stråmand. 

Parlamentarisk flertal for forbud

Kort før påske vedtog det græske parlament med et flertal bestående af det konservative parti Nea Demokratia og socialdemokratiske PASOK at gå ind for et forbud mod EKE. Det skulle dog først afprøves i den græske Højesteret. 

Forbuddet er kontroversielt. Det er første gang siden 1974, at et politisk parti er blevet hindret adgang til at stille op til valg i Grækenland.

Det store venstrefløjsparti, Syriza, stemte imod. Syrizas leder, den tidligere premierminister Alexis Tsipras kritiserede loven for at underminere kampen mod fascismen. Han mener, at et forbud ved lov skaber indtrykket af, at det er holdninger, ikke forbrydelser, der er forbudt. 

Partiet foreslog i stedet en mere generel lov, der fastlægger kriterier for, hvornår partier kan forbydes. 

Samtidig trådte en højesteretsdommer tilbage i protest. Normalt godkender Højesteret i Grækenland partier – og afviser dem eventuelt, hvis de kan kategoriseres som kriminelle organisationer på baggrund af en dom. 

Vedtaget i hast

Situationen står i kontrast til retssagerne, der førte til Gyldent Daggrys nederlag. 

Opgøret mod Gyldent Daggry var præget af tålmodighed, og der var en forholdsvis bred enighed i det politiske system. 

Retsopgøret udstillede i detaljer den lange række af forbrydelser, som blev begået, og den underminerede Gyldent Daggrys opbakning i befolkningen. 

Den nuværende proces har på mange måder været det stik modsatte. Den har været politiseret og forhastet. 

Vælgerfiskeri?

Regeringen er af oppositionen blevet kritiseret for at gennemføre forbuddet i håb om at erobre EKE-vælgere. 

Oppositionen peger på, at regeringen samtidig med forbuddet har skruet op for den negative retorik over for migranter – for på den måde at appellere til racistiske vælgere. 

Det er dog tvivlsomt. Det yderste højre nærer en dyb afsky for Nea Demokratia. Foragten bliver næppe mindre af, at partiet forbyder et ekstremt højreparti.  

Højreekstreme vælgere har desuden andre partier, der er mere reaktionære end Neo Demokratia, at kunne stemme på.

Stråmand for EKE har eget parti

Endelig er det uklart, hvor effektivt forbuddet bliver. 

Selvom den græske højesteret opretholdt forbuddet mod EKE, har det samtidigt tilladt partiet EAN at opstille til valget. 

EAN er stiftet af Anastasios Kanellopoulos, en tidligere højesteretsanklager, der tilbød sig som stråmandsformand i EKE for at beskytte partiet mod forbuddet. 

Spørgsmålet er, om de omkring fire procent af befolkningen, der ifølge meningsmålinger bakker op om EKE, vil stemme på EAN. 

I det tilfælde kan Grækenland ende med at scenarie, hvor et nazistisk parti bliver opstillet og valgt, samtidig med at den nazistiske bevægelse kan fremstå som ofrene for repression.