Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
13. januar. 2021

Greta Thunberg kommer på frimærke

Torsdag 14. januar, lanceres en ny serie af frimærker i Sverige med temaet natur og miljø. Blandt disse finder vi, i sin ikoniske gule regnjakke, den unge miljøaktivist Greta Thunberg.

Godt nyt for klimainteresserede filatelister. Greta Thunberg i sin ikoniske gule regnjakke kommer nu på frimærkeform.
Artiklen tager cirka 1 minutter at læse.

Hun er ifølge en Gallup-undersøgelse fra slutningen af 2020 en af verdens mest beundrede kvinder. Hun blev i 2019 nomineret til Nobels fredspris, hun har sejlet over Atlanten, og hun blev i 2018 inviteret på talerstolen ved FN’s klimakonference i Polen. Nu kommer den kun 18-årige miljøaktivist Greta Thunberg så også til at være portrætteret på et frimærke i Sverige. Nyheden om frimærkemotivet kommer fra Svenske Aftonbladet.

Frimærket indgår i en serie med motiver, der passer ind under temaet natur og miljø, designet af grafikeren Henning Trollbäck. Chefen for PostNords frimærkeafdeling, Stina Olofdotter, udtaler, at Thunberg har fortjent til at komme på frimærket på grund af hendes stærke stemme i debatten om miljø og klima:

”Designet skal reflektere vores tid og de miljømæssige problemer, der er blevet fremhævet i årevis, ikke mindst igennem Greta Thunbergs stærke stemme.”

Hovedpersonen selv har endnu ikke kommenteret på sin nye status som frimærke-motiv, og er tilsyneladende optaget af andre ting. På Twitter langede hun tirsdag igen ud efter den svenske presse, som ifølge Thunberg har fordrejet hendes ord om at “have givet Dalai Lama lektier for”.


Om skribenten

Anders Holbæk

Anders Holbæk

Digital koordinator hos Solidaritet. Litterat fra Aarhus Universitet. Har arbejdet på forskellige kulturpublikationer.   Læs mere