Foto: Wiki Commons
8 min. læsetid

At bruge kapitalismens egne værktøjer til den grønne omstilling skulle være så smart, men i Sydvestjylland har de svært ved at se den fikse idé i stillestående vindmøller.


Af Bo Stefan Nielsen

I efteråret 2019 blev TV2’s regionale kanal MidtVest tippet af flere midt- og vestjyder, der uafhængigt af hinanden havde undret sig over synet af vindmølleparker, hvor møllerne stod stille, mens private husstandsmøller i landskabet snurrede lystigt.

Hvad er meningen med at bygge og opstille vindmøller, hvis et godt blæsevejr alligevel går til spilde i stedet for at bidrage til den grønne omstilling? Det ville de forundrede seere gerne vide.

Ikke en fejl

Men der er ikke sket en fejl, når møllevingerne i for eksempel landets største landvindmøllepark ved No i Ringkøbing-Skjern kommune — der med sin kapacitet kan dække strømbehovet for 57.000 husstande – står stille i vestenvinden. Det er derimod forretning og politik, og i dag kan man stadig se stillestående vindmøller i blæsevejr.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der med deres egne ord “ejer og udvikler el- og gasnettet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene”. Det fremgår af virksomhedens hjemmeside.

Det betyder, at Energinet kontrollerer den infrastruktur, der distribuerer elektriciteten ud i vores stikkontakter. Dermed er det Energinet, der slukker for vindmøllerne i blæsevejr. Men hvorfor gør de det?

Når der kommer godt gang i blæsten, bliver der trykket på stopknappen for de danske vindmøller.

Konkurrence på vindmarkedet

Når det blæser meget i Vestjylland, blæser det ofte også meget i Nordtyskland, fordi de to landsdele ligger forholdsvis tæt på hinanden. Og dét er dårligt for forretningen for tyske vindmølleejere, fordi de danske vindmøller kommer i konkurrence med dem.

Energinet oplyser, at problemerne opstår på de dage, hvor vindmøllerne producerer mere strøm, end der kan bruges. Da man ikke har mulighed for at lagre den strøm, forbrugerne ikke kan nå at bruge, er der med andre ord overkapacitet.

Dette er særligt et problem i Tyskland, da kabelnettet ikke er tilstrækkeligt udbygget til, at strømmen fra det blæsende Nord kan føres til de tunge industriområder i Sydtyskland, hvor energibehovet så i stedet dækkes med blandt andet kul. Problemet består altså i flaskehalse på udbudssiden og overophedning af kablerne.

Afgift favoriserer tyske producenter

Det kan virke paradoksalt, at det så er danske vindmøller, der slukkes, og ikke de tyske. Men det skyldes, at Tyskland har indført en strafafgift for at slukke for vindmøller. En afgift, der skal forstærke incitamentet til at finde markedsløsninger, der favoriserer vedvarende energi.

Det kan virke paradoksalt, at det så er danske vindmøller, der slukkes, og ikke de tyske.

I Danmark er der til gengæld ingen afgift på slukkede vindmøller. Og det betyder, at markedskræfterne sikrer andre måder at gøre en god forretning ud af vindenergi – den energi, der ikke produceres vel at mærke, fordi vindmøllerne bliver slukket, når Danmark kommer i konkurrence med Tyskland.

Vind eller forsvind på Balancemarkedet

Måden det foregår på er blevet døbt Balancemarkedet. Handlen foregår på Energibørsen, hvor danske vindmølleejere udbyder en pris på el-børsen for at lade møllerne stå stille, som eksempelvis tyske el-producenter så køber for at slippe for strafafgift.

Alene en række aarhusianske virksomheder omsætter årligt for over 50 milliarder kroner på dette marked.

Set fra Energinets perspektiv, er det ikke bare en god forretning for danske vindmølleejere, det er også en måde at hjælpe tyskerne med et problem. Samme opfattelse gav Jesper Johansen, direktør for den aarhusianske virksomhed InCommodities, ikke så overraskende udtryk for til TV MidtVest. Direktøren mente således, at hans virksomhed “løser en opgave for samfundet” ved at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på dette marked.

Udenlandsk opkøb af danske vindmøller

Loven siger, at lokalsamfundet skal tilbydes ejerandele som plaster på såret for gener ved opstilling af landvindmøller.

Landets tre største landvindmølleparker, som alle ligger i Vestjylland – Nørhede Hjortmose, Holmen 2 og Lønborg Hede – var da også til at begynde med 20 procent lokalejet. Men i løbet af 2018-19 blev de købt ud af tyske kapitalfonde.

Og netop derfor står møllerne stille i blæsevejr, fandt MidtVest ud af.

Professor i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet Frede Hvelplund kaldte det “et stort, stort, stort problem”, og “katastrofalt, også for den lokale accept af vindmøllerne, at det bliver fremmed ejerskab.”

I sidste ende skyldes de slukkede vindmøller forskellen på dansk og tysk lovgivning . Klimaminister Dan Jørgensen har endnu ikke ændret i den danske lovgivning, som gør, at vindmøller står stille i blæsevejr Foto: Lance Cheung

Fælles løsninger

Hvis dét er det bedste, vi kan forvente af grøn kapitalisme og mainstream energipolitik, må der andre løsninger til. Så vi ringede til Søren Egge Rasmussen, energiordfører for Enhedslisten, for at få et venstreorienteret klimapolitisk bud på hvad der må gøres.

Er det et problem, at tyske kapitalfonde køber de lokale vindmølleejere ud?

­­– Alle danskere har været med til at betale for den vedvarende energi, så det er danske forbrugere, der skal have fordelene. Tyske selskaber skal ikke have fordel af stillestående møller. En begrænset handel med elektricitet over grænser er en fordel for alle, men ikke på denne måde.

En begrænset handel med elektricitet over grænser er en fordel for alle, men ikke på denne måde.

Søren Egge Rasmussen, energiordfører for Enhedslisten

Hvem har ansvaret for de spildte ressourcer, når vindmøller står stille?

– Det har både Tyskland og Danmark. I Tyskland har man nogle processer, der gør det svært at sætte elmaster op i landskabet, hvilket har gjort det svært at transportere elektricitet til den tunge industri. Vi har i Danmark været gode til at få vindmøller op, men dårlige til at få omstillet til vindmøllestrøm. Det betyder, at vi så i stedet er endt i en biomasse-situation, blandt andet på grund af afgifter, som jo ellers burde fungere for det samfundsmæssigt bedste. Det gør de bare ikke, når der er afgifter på vindmøllestrøm, men ikke på biomasse. Det giver en markedsfordel for biomasse.

Biomasse er blevet kritiseret af miljøorganisationer for at føre til skovrydning i andre lande, mens de danske beregningsmetoder fritager afbrænding af importeret træ som CO2-neutralt i klimaregnskabet. Ligesom de slukkede vindmøller er der med biomasse opstået et lukrativt marked i grøn kapitalisme. Hvad er de økosocialistiske svar på den ’biomassesituation’, du henviser til?

Vi skal have en klog elektrificering af energi, så vi kan komme til at bruge meget mere grøn el, end vi gør nu. Det kræver blandt andet differentierede elpriser, så vi kan få flere elbiler på vejene og flere varmepumper i stedet for gasfyr. Og så skal vi have udfaset afbrænding af træ. Langvarige projekter giver dog svær planlægning, hvilket også er set i kommunalpolitik, hvor eksempelvis opstilling af vindmøller er endt med at blive stoppet. På den lange bane er det vigtigt, at elforsyningen er fællesejet. Allerede nu er mange vindmøller statsejede, og andre er andelsejet.

Ligesom de slukkede vindmøller er der med biomasse opstået et lukrativt marked i grøn kapitalisme. Her ses et billede af et biomassefyret kraftvarmeværk Foto:lisbjerg

Hvordan sikrer fælleseje os i mod importeret skov og stillestående vindmøller?

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­– Ved at fjerne tilskud til det, der giver de dårlige løsninger en fordel. Og den demokratiske kontrol over vores energi – ved at vindmøller og anden infrastruktur er på fælles og lokale hænder – gør det muligt at vælge de bæredygtige løsninger.


Bo Stefan Nielsen

Økosocialist, pacifist og #klimatosse.

Læs mere af Bo Stefan Nielsen