Hvorfor kan diskussionen om, at Hansen Is skifter navnet på 'Kæmpe Eskimo'-isen få os til at være interesserede i grønlandske problemstillinger - mens de fleste andre problemer forbigås i tavshed? Illustration: Solidaritet
4 min. læsetid

Det er glædeligt, at der kommer mere fokus på grønlandske problemstillinger. Desværre handler diskussionen nærmest kun om navnet på en ispind, skriver Niklas Zenius Jespersen.


Af Niklas Zenius Jespersen

Jeg har i mange år interesseret mig for grønlandsk politik og samfund. Faktisk lige siden jeg som barn var på udveksling i Grønland og oplevede den voldsomme fattigdom og nød, der præger store dele af det grønlandske samfund. Jeg har igennem årene flere gange været politik aktiv omkring grønlandske spørgsmål og i at støtte bevægelser i Grønland, og grønlandske bevægelser i Danmark, der kæmper for bedre forhold.

Jeg har bl.a. skrevet flere artikler om grønlandsk politik, arrangeret demonstrationer med grønlandske talere og selv holdt en støttetale til en grønlandsk demonstration her i København. En gennemgående oplevelse ved disse aktiviteter har været, hvor lidt det fylder i Danmark. Danske medier skriver stort set aldrig om Grønland, grønlandsk politik fylder stort set intet i det politiske liv i Danmark, selv på venstrefløjen. Og når der er grønlandske demonstrationer i Danmark, er det ikke mange hvide danskere man kan finde blandt deltagerne.

Jeg er derfor rigtig glad for at se, hvor meget interesse der pludseligt er kommet for Grønland de seneste uger i de danske medier, og blandt politisk aktive på venstrefløjen.

Hvis bare interessen så kunne svinge sig op på et lidt højere niveau end navnet på en ligegyldig is, så ville jeg være lidt mere begejstret.

De reelle problemer i Grønland

Måske kunne vi derfor fokusere på nogle af følgende problemer, der er langt mere alvorlige i Grønland:

– At 6 ud af 10 unge under 25 år ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

– At over halvdelen af den voksne grønlandske befolkning ikke har en uddannelse ud over folkeskolen.

– At arbejdsløsheden er markant højere end i Danmark.

– At landet har den højeste ulighed blandt de nordiske lande, og at den er højere end EU-gennemsnittet.

– At median-indkomsten er næsten 100.000 kr. lavere end i Danmark.

– At man har set en voldsom stigning i antallet af hjemløse igennem mange år.

.. problemerne har i høj grad rødder i den danske stats historiske og moderne ageren i Grønland. I nyere tid er det blevet koblet med en korrupt, politisk elite i landet, som i samarbejde med skiftende danske regeringer har fokuseret på at give udlandet kontrol over naturressourcerne, mens statslige virksomheder er blevet privatiseret.

+

– En markant højere udbredelse af vold, seksuelle overgreb, selvmord og alkoholisme end i resten af Norden.

– Udbredt korruption blandt den politiske elite.

– At afgørende beslutninger stadig bliver truffet i København, eller endda i Washington D.C. – hen over hovedet på grønlænderne.

– At store dele af befolkningen ikke kan tale sammen. Det skønnes, at halvdelen ikke – eller næsten ikke – kan tale dansk, og at 10% ikke kan tale grønlandsk, et problem der vokser.

– At de bedste job i Grønland kræver, at man kan tale dansk og engelsk, men at væsentlige dele af befolkningen ikke taler noget af de to sprog, eller taler og skriver dem for dårligt til at kunne få de job, og at de derfor også udelukkes fra vigtige beslutningsposter.

Var det de emner vi talte om, så kunne vi jo måske få en vigtig snak om, hvordan de problemer i høj grad har rødder i den danske stats historiske og moderne ageren i Grønland. I nyere tid er det blevet koblet med en korrupt, politisk elite på Grønland, som i samkvem med skiftende danske regeringer har fokuseret på at give udlandet kontrol over naturressourcerne, mens statslige virksomheder er blevet privatiseret.

Vi kunne måske endda tale om, hvordan de sociale problemer i landet ligger til grund for racistiske fordomme, og om hvordan f.eks. uligheden i uddannelse og sprogkundskaber skaber et arbejdsmarked, hvor det er ens herkomst der definerer, hvilke muligheder man får. Hvis det nu var dén diskussion, vi havde, så kunne det være vi faktisk kunne nå til nogle konklusioner, som kunne forandre livet på Grønland, og skabe mulighed for lighed, selvbestemmelse og værdighed for hele den grønlandske befolkning. Og på den måde også gøre noget for at fjerne racismens rødder. Det kunne være dét, vi diskuterer.

I stedet diskuterer vi navnet på en is…


Niklas Zenius Jespersen er medlem af Enhedslisten og Foreningen Socialisten, og sidder i HUMrådet på Københavns Universitet.