Højesteretsdommer Amy Coney Barrett: Arbejderklassens fjende

Amy Coney Barrett er seneste medlem af den amerikanske Højesteret. Hendes udnævnelse er blevet skarpt kritiseret for at være hyklerisk at tvinge igennem få dage før valget, og Barretts historik viser også, at hun formentlig vil tjene som overklassens og de store virksomheders stemme i højesteretten.

Oversat og redigeret af Morten Hammeken

Af Walker Bergman og David Sirota

Få uger inden Præsident Donald Trump angiveligt udpegede hende til at sætte sig i den ledige stol i den amerikanske højesteret, afsagde Amy Coney Barrett en dom, som kan hjælpe virksomheder med at undvige deres ansvar for at give overtidsbetaling til deres arbejdere.

Afgørelsen var én blandt en række andre sager, hvor Barrett har tjent de store virksomheders interesser i at vinde over arbejderne. Hendes højtprofilerede, forretningsvenlige indstillinger som føderal dommer har begrænset mulighederne for at håndhæve aldersdiskriminerende lovgivning, gjort det sværere for de føderale myndigheder at straffe virksomheder, der vildleder forbrugerne, og indsnævret forbrugerrettighederne over for glubske gældsopkrævere, ifølge en ny rapport fra ‘The Alliance for Justice’.

Barretts domsafsigelse om overtidsbetaling i august er særligt vigtig. Den falder nemlig samtidig med, at de store teknologivirksomheder har forsøgt at undgå lovpligtige voldgiftsaftaler, for bedre at kunne undgå at skulle kompensere såkaldte ‘gig-arbejdere’ (ansatte i firmaer som Wolt og Uber, der arbejder på enkeltaftale-basis, red.). Derigennem tvinges arbejdskonflikter ofte til at blive afgjort af private voldgiftsmænd, som er udvalgt af virksomhederne – i stedet for at blive afgjort i en uafhængig domstol.

Virksomhedernes lobbyarbejde i Washington på spørgsmålet om juridiske nomineringer har længe talt for, at tvungen voldgiftsret kan være en måde at undgå, at arbejdere kan bruge deres ret til at anlægge civile søgsmål.

I de kommende år kan Højesteretten i USA komme til at spille en afgørende rolle i at beslutte, hvorvidt den gældende lovgivning på arbejdsområdet også omfatter den stadig større del af amerikanske arbejdere, som virksomhederne prøver at underkaste lovpligtig voldgiftsret (hvor man giver afkald på muligheden for at bruge domstolene, red.). I stedet forsøger man at klassificere arbejderne som ‘uafhængige kontraktansatte’ – selv når der er tale om fuldtidsarbejdende mennesker.

Barrett hjalp virksomhederne med at knuse ‘gig economy’-arbejdere

I den føromtalte sag fra august måned havde den sag, som lå på Barretts bord – og som hun selv kan ende med at skulle tage stilling til i Højesteretten – udgangspunkt i beskyldninger fra chauffører ansat i ‘Grubhub’ (amerikansk madleveringstjeneste, red.) om, at firmaet havde overtrådt en række føderale love ved ikke at udbetale overarbejde. Den handlede også om virksomhedens forsøg på at nægte dem adgang til et upartisk forum at føre deres sag igennem – ved at tvinge lovpligtige voldgiftsaftaler ned over hovedet på dem.

Chaufførerne fik pålagt at underskrive aftaler med Grubhub, som forhindrede dem i at slæbe virksomheden i retten “under nogle omstændigheder”, der opstod i forbindelse med deres arbejde. Da en række af deres arbejdere lagde sag an mod firmaet for ikke at udbetale overarbejde, søgte Grubhub derfor at dække sig ind under den bestemmelse.

Chaufførerne argumenterede omvendt for, at den bestemmelse i kontrakten ikke var gyldig, med henvisning til en hundrede år gammel præcedens fra “Federal Arbitration Act” (FAA), som drejer sig om transportarbejdere ‘involveret i handel på tværs af delstaterne’.

“Barretts afgørelse afspejler ikke nogen synderlig interesse for, at mere end 80 procent af de privatansatte uden fagforening, risikerer at skulle dækkes ind af voldgiftsret i 2024”

Michael Duff, prof. ved University of Wisconsin

“Dengang Kongressen vedtog FAA-lovgivningen, havde den ikke mulighed for at se ud i fremtiden, og forudse at den ville blive brugt til at forhindre bude for et stort, landsdækkende firma i at udfordre deres arbejdsgivers systematiske overtrædelse af arbejdsloven”, sagde arbejdernes advokat.

Uden at skulle bekymre sig om en række afgørelser fra mindre retsinstanser, havde Barrett en afgørelse at træffe, som ville blive afgørende for brugen af obligatoriske voldgiftsaftaler – der muligvis er den største forhindring for, at gig-ansatte kan hævde deres arbejdstager-rettigheder, idet de forhindrer søgsmål.

Med kun én Højesteretsafgørelse fra 2001, som giver præcedens til undtagelsen i FAA-lovgivningen for transportarbejdere, kunne Barrett have valgt at tage arbejdernes side. Men i sagen Wallace v. Grubhub Holdings, valgte hun i stedet kraftigt at tage Grubhubs parti. Barrett fastslog i sin afgørelse, at chaufførerne ikke udgjorde en ‘enhed af arbejdere’, der typisk arbejder på tværs af delstaternes grænser, og at de derfor ikke var beskyttet af undtagelsen for transportarbejdere.

“Sagsøgerne i denne sag… ignorerer totalt regeringens rammer for lovgivningen”, skrev hun. I stedet for at fokusere på, hvorvidt de tilhører et segment af arbejdere, som tager del i at transportere varer på tværs af delstaterne, har sagsøger i stedet lagt vægt på, at de fragter varer, som har bevæget sig på tværs af delstats- og landegrænserne.”

Professor ved University of Wyoming, Michael Duff fortalte avisen Daily Poster, at Barretts afgørelse var “kendetegnet ved at være tro mod ‘textualism’ (amerikansk konservativ retstradition, som holder på en bogstavelig læsning af Forfatningen, red.), men knap så velovervejet på, hvilke konsekvenser det kan have tankeløst at overføre en tekst (som den 240 år gamle forfatning, red.) til retssalen.”

“Voldgiftsret under den føderale voldgiftslov er et ‘uformelt forum’, som alt for ofte ser retslige krav fra arbejdere og forbrugere blive begravet”, forklarede Duff, som tidligere har arbejdet som undersøger for Det Nationale Udvalg for Arbejdsforhold. “Barretts afgørelse afspejler ikke nogen synderlig interesse for, at mere end 80 procent af de privatansatte uden fagforening risikerer at skulle dækkes ind af voldgiftsret i 2024”.

Et advokatfirma, som repræsenterer arbejdsgivernes interesser, fejrede beslutningen som én, der vil styrke voldgiftsret, og som kan forhindre arbejdere i at bruge domstolene til at kræve deres rettigheder.

“Den her afgørelse er fantastisk nyt for gig-økonomi virksomheder”, skrev Fisher Phillips-advokaten Richard Meneghello. “De kan nu vide sig sikre på, at alle arbejdere – hvis job ikke drejer sig om at transportere varer på tværs af delstatsgrænserne – nu kommer til at blive holdt ansvarlige for alle de aftaler, de selv skriver under på.”

Barretts holdning til sociale spørgsmål: Abort og våben

Amy Coney Barrett er også kommet i krydsilden på grund af sine holdninger til abortspørgsmålet. I 2012 underskrev hun et brev, som fordømte mulighederne for at få prævention gennem Affordable Care Act som værende umoralsk. Brevet hævdede samtidig, at Obama-regeringens forsøg på at undtage abortspørgsmålet var forkasteligt. I de to abortsager, hun har truffet afgørelser i, har hun været fortaler for at begrænse dens adgang.

Også på spørgsmålet om våbenlovgivning har Barrett fået folk til at løfte øjenbrynet. I 2019-afgørelsen i sagen Kanter v. Barr, hvor en tidligere straffet – som var blevet dømt for brevfusk – hævdede at have ret til at bære våben som angivet i Forfatningens ‘Second Amendment’, skrev Barrett en uenighed i afgørelsen, hvor hun argumenterede for, at han burde have lov til at eje våben, idet han ikke havde begået en voldelig forbrydelse. Den holdning gik stik imod den etablerede juridiske konsensus i USA.

Sidst i 1990’erne arbejdede Barrett for to højprofilerede konservative dommere; Laurence Silberman, som var dommer i District of Columbia’s appeldomstol, og den afdøde Højesteretsdommer, Antonin Scalia. Senere arbejdede hun for et erhvervsrets-firma, hvor hun håndterede Bush v. Gore-sagen, der tildelte sejren ved præsidentvalget i 2000 til Republikanerne.

Derfra blev hun ansat ved George Washington University som underviser i jura og økonomi. Her underviste hun ud fra Chicago-skolens (liberalistisk økonomisk tradition, kendt for bl.a. de nyliberale økonomer Milton Friedman og Friedrich Hayek, red.) principper, som søger at kombinere markedsprincipper med juridisk analyse. I midten af nullerne blev hun medlem af det ekstremt højreorienterede ‘Federalist Society’, som varetager konservative advokater og dommeres interesser. Trump udpegede hende senest i maj 2017 til appeldomstolen.

Oversat fra Jacobin Magazine: Supreme Court Nominee Amy Coney Barrett Is an Enemy of Workers