Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
25. august. 2021

Hummelgaard griber ind: Hastelov på vej om sygeplejerskernes strejke?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har indkaldt til hastemøde onsdag aften. Regeringens dagsorden er at få standset sygeplejerskernes strejke, og ifølge en kilde tæt på forhandlingerne har Hummelgaard sikret sig det nødvendige flertal for en hastebehandling. Enhedslisten og Frie Grønne afviser hastelov.

OK21: Dansk Sygeplejeråds medlemmer trodser anbefalingen fra ledelsen, og stemmer nej. Foto: Lizette Kabré / DSR

Sygeplejerskernes strejke kan snart være fortid. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nemlig i al hast indkaldt til møde her onsdag aften klokken 18.30. Af indkaldelsen fremgår det, at der er tale om et hastemøde med ét punkt på dagsordenen: Den igangværende strejke blandt landets sygeplejersker, som regeringen nu vil stoppe med et lovindgreb. Den socialdemokratiske regering vil ophæve rammerne for den mæglingsskitse, der tidligere er blevet stemt ned af sygeplejerskernes medlemmer. Det oplyser en kilde tæt på forhandlingerne til Solidaritet.

Ministeren har desuden bekræftet over for Solidaritets kilde, at der er blevet fundet flertal sammen med de borgerlige partier for at hæve mæglingsforslaget til lov. Det betyder, at én af de længste strejker i nyere dansk tid snart kan være forbi. Samtidig betyder det et brud med den såkaldt “danske model”, hvor arbejdsgiverforeninger og fagforeninger indgår aftaler uden indblanding fra staten. I hvert fald “i videst mulige omfang”, hvis man skal tro beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

“Der skal simpelthen findes en pose penge, så vi kan gøre op med den grundlæggende ulighed der kan spores tilbage til tjenestemandsreformen.”

Sikandar Siddique, Frie Grønne

Peter Hummelgaard loddede ifølge Solidaritets oplysninger allerede i sidste uge stemningen på et møde med deltagelse af alle partiernes beskæftigelsesordførere. Her fremgik det, at han allerede har et flertal for at ophæve forslaget til lov sammen med de borgerlige partier. Den såkaldte lønstrukturkomité har været et af hovedstridspunkterne.

Peter Hummelgaard har således ifølge Solidaritets oplysninger allerede flertal for at gennemføre et lovindgreb mod sygeplejerskernes strejke. Det kræver kun et simpelt flertal på 90 mandater. Der er samtidig vedtaget en minimumsbehandlingstid på 30 dage ifølge Folketingets forretningsorden, hvilket kun kan ophæves ‘i særlige tilfælde’. Ønsker man at få gennemført et lovforslag med hastebehandling, kræver det et større flertal. Her skal der nemlig opbakning fra 3/4 af de stemmende medlemmer til, hvis man vil ophæve ‘betænkningstiden’ på 30 dage. Det betyder, at Socialdemokratiet med stor sandsynlighed har sikret sig opbakning fra de borgerlige partier minus Dansk Folkeparti.

Kilder i Enhedslisten har bekræftet over for Solidaritet, at partiet ikke har tænkt sig at stemme for en hastebehandling af lovforslaget. På Twitter kritiserer partiets politiske ordfører, Mai Villadsen det mulige indgreb i skarpe vendninger: “Jeg er dybt bekymret for, om regeringen er på vej med et indgreb, som ikke behandler sygeplejerskerne ordentligt. Bekymret for, om sygeplejerskerne og andre offentlige ansatte vil flygte fra velfærden. Og om regeringen forpasser en historisk chance for at gøre uligeløn til fortid”, siger Villadsen på Twitter.

Også Frie Grønnes Sikandar Siddique bekræfte over for Solidaritet, at partiet ikke har tænkt sig at stemme for en hastebehandling: “Frie Grønne har tænkt sig at stemme imod hastebehandling af forligsteksten. Vi kræver et opgør med den ulighedsskabende tjenestemandsreform, og vi mener de sygeplejersker, der hjælper os andre, når vi har det allersværest, skal have en ordentlig lønforhøjelse. Der skal simpelthen findes en pose penge, så vi kan gøre op med den grundlæggende ulighed der kan spores tilbage til tjenestemandsreformen”, siger Siddique til Solidaritet.

Solidaritet har kontaktet SF for at høre, om partiet har tænkt sig at stemme for en hastebehandling af lovforslaget, der altså kan få den konsekvens, at sygeplejerskernes strejke nedlægges. Partiet har over for TV2 meldt ud, at man stemmer nej til hasteindgreb.

Artiklen opdateres løbende.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] officielt foregår mellem arbejdsgiver og arbejdstager, uden politisk indblanding. Men som den seneste intervention i sygeplejerskernes strejke viste, er modellen efterhånden blevet, at regeringen kommer til at gribe ind, lige meget hvor mange […]

  • Om skribenten

    Morten Hammeken

    Morten Hammeken

    Cand.mag. i idehistorie og Europastudier. Redaktør på Verdenspressen og tidligere ansvarshavende redaktør på Solidaritet (2019 - 2023). Læs mere

    Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER