Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
12. oktober. 2021

Jordemødre for ligeløn bruger al fritid på aktivisme

Jordemødre fortsætter kampen for ligeløn. 1000 jordemødre har skrevet under på, at de ikke vil arbejde på landets fødegange under de nuværende vilkår.

Jordemødre for ligeløn markerer lønkrav foran Folketinget – ’Jordemodertid koster ikke en skid / Meget mere værd’. Foto: Elif Kjæmpe

Elif Kjæmpe er optimist. Hun er en af de 15 jordemødre, som fører an i Facebookgruppen Jordemødre for ligeløn. I en samtale med Solidaritet giver Elif udtryk for, at udtalelser fra Magnus Heunicke til Femina den 4. oktober er et positivt tegn. Ministeren er bl.a. citeret for at sige: ’Vi kan ikke kun lave lappeløsninger… Det er et rimelig grundlæggende syrebad, som de (Sundhedsstyrelsen) har nedsat det (fødeområdet) i… Der er virkelig brug for forandringer.’ Men der foreligger ikke noget konkret fra regeringen, fx i udspillet til årets finanslov. Ifølge Femina vil EL stille krav til finansloven om en lønpulje til de i alt knap 3000 jordemødre.

’Du kan ikke strejke på en fødegang’

Ifølge Elif kan jordemødre komme ud for at have tre fødsler på en vagt. ’Normeringerne er så skrabede, at vi altid er færre jordemødre end fødende. Oveni er der mange ubesatte stillinger, ’ fortæller Elif. For tiden er 55 stillinger som jordemoder ubesat i Region Hovedstaden. ’22 nyuddannede i København har sagt nej tak.’

“Normeringerne er så skrabede, at vi altid er færre jordemødre end fødende.”

Hvordan holder I sammen som gruppe, I der har underskrevet, I sidder jo hver for sig, spørger jeg. ’Ja, vi arbejder via Facebook, på zoom og mødes online og til demoer eller via sms-tråde. Det er i den grad et samarbejde anno 2021,’ svarer Elif. Har du en fornemmelse af, hvordan stemningen er på fødeafdelingerne, kan du mærke deres indignation? ’Ja, men det er ikke uden risiko at tale åbent om forholdende på fødegangene. Se bare hvad der skete med Charlotte, jordemoderen som var vikar og alene på vagt på Herlev hospital og stod frem i sidste uge. Hun er ikke længere velkommen, så nogen frygter med rette at blive sortlistet,’ svarer Elif.

Solidaritet er blevet oplyst om, at særligt Herlev hospital er totalt lukket, når der sker noget utilsigtet eller ansatte rejser kritik. Sygeplejerskerne fik forbud imod at uddele materiale til kolleger og andre ansatte under strejken og imod at tale med patienterne om, hvorfor de var i konflikt.’

’Vi har ikke andet pressionsmiddel inden for systemets rammer end overenskomsten hvert tredje år. Derfor er vi 1000 jordemødre, færdiguddannede og studerende, der har skrevet under på ikke at søge arbejde på landets fødegange. I dag foregår alle fødsler i offentligt regi. Derfor er det en effektiv måde at ramme arbejdsgiveren – Danske Regioner – direkte på, forklarer Elif Kjæmpe.

’Vi kæmper en ligestillingskamp, og det er løn, der er løsningen på de alvorlige konsekvenser for de fødende, som forholdene betyder i dag. Jeg vil meget gerne tilbage til mit arbejde som jordemoder, men med tid, kontinuitet og nærhed til den fødende, og med en løn for det, vi er værd. Vi fokuserer på lønnen, løn for vores kvalifikationer og ansvar. Vi er også individer med familier og en økonomi, der skal hænge sammen hele livet. Vi kæmper for en værdig løn, og vi er ved at finde ud af, hvad vores krav præcist skal være’.

I dag er startlønnen for jordemødre 26.500 kr. Spørger man Elif Kjæmpe, skal den dog snarere ligge omkring 35.000 kr. Og så skal den stige hurtigere, mener hun. ‘Nu stiger lønnen første gang efter 8 år, og anden gang efter 12 år,’ forklarer hun. ’Folk tager andet arbejde. Som ufaglært kan du ofte tjene det samme, og vi tager også arbejde som vikar.’ Jordemoderforeningen oplyser til Solidaritet, at en vikartimeløn går op til 600 kr. i timen.

’SOSU’erne er meget vigtige, de er med til fødslerne’

På mit spørgsmål om, hvordan jordemødrene finder sammen med andre grupper i lønkampen, svarer Elif: ’Vi er ikke officielt gået ud og har støttet SOSU’erne. Vi skal overveje, hvordan vi støtter andre og får støtte fra dem,’ siger Elif: ’Det hele er med til at løfte os alle sammen – brugere, familier, patienter.’

Solidariske SOSU’er

• Facebook-gruppen SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere støtter Sygeplejerskerne har på en måned fået over 8000 medlemmer. De kommer blandt andet fra landets plejehjem og i hjemmeplejen, hvor man lægger op til nye aktioner hver uge.
• I sidste uge var aktionen #gåhjemtiltiden. I denne uge er det #mødtiltiden, fordi SOSU’ers arbejdstid er så presset, at det er blevet en dårlig vane at arbejde gratis både før og efter for at kunne forberede dagen og overlevere til næste hold.
• Gruppen forbereder også en demonstration i Aalborg torsdag 28. oktober.

+

 ’Vi ville gerne møde op med et banner, når sygeplejerskerne nedlægger arbejdet, men vi har ikke kræfterne til det. Så skulle det være nogen blandt de 1000 jordemødre i vores aftale. Vi bruger al vores fritid på aktivisme, det er mega-hårdt, men vi tror på det. Og vi aktionerer sammen foran Folketinget på vores Tjenestemandstirsdage, så vi er i tæt kontakt,’ fortæller Elif. ’Vi er aktivistiske, vi er i dialog med bestyrelsen i Jordemoderforeningen, men vi stiller ikke op for at blive valgt til fagforeningen. Vi er en græsrodsbevægelse, som ikke er underlagt sanktioner. Vi lytter til hinanden’ slutter den fagligt engagerede jordemoder.

Lønstrukturkomite, igen uden penge

Der er netop blevet nedsat en såkaldt ‘lønstrukturkomité’. Den skal ifølge Dansk Sygeplejeråd fremlægge en plan for, hvordan man kan rette op på uligheden i løn mellem kønnene. Løngabet skyldes ifølge DSR blandt andet den såkaldte Tjenestemandsreform af 1969.

Om det kommissorium – altså rammerne for at løse opgaven – så også vil medføre reel ligeløn, er dog tvivlsomt. Ét af problemerne er nemlig det fortsatte løngab mellem den offentlige og private sektor, der også markerer en skillelinje mellem de traditionelt kvindedominerede og mandedominerede fag

Der lægges op til, at løsningen skal findes inden for ‘den danske model’, hvor forhandlingerne officielt foregår mellem arbejdsgiver og arbejdstager, uden politisk indblanding. Men som den seneste intervention i sygeplejerskernes strejke viste, er modellen efterhånden blevet, at regeringen kommer til at gribe ind, lige meget hvor mange gange de underbetalte kvinder (og mænd) stemmer nej. Med til billedet hører også, at der er udpeget repræsentanter i lønstrukturkomitéen, der er stærke modstandere af ligeløn. Det gælder fx Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Metal.

Også Akademikerne (AC), der er hovedorganisationen for de akademiske fagforbund, er en varm tilhænger af ulige løn de imellem de offentlige faggrupper. AC vil kæmpe med næb og klør for at opretholde procentvise lønstigninger, der tilgodeser deres medlemmer, og som konstant øger løngabet ned til de lavtlønnede og løngrupper som sygeplejersker og jordemødre. Sidstnævnte meldte sig for to år siden ind i forbundet, men kom tidligere på året i konflikt med resten af organisationen, da man som én af de få medlemsgrupper stemte nej til overenskomsten. Yngre Læger og andre lægeforeninger er også medlemmer af AC, men har udvist en påfaldende tavshed over for sygeplejerskerne, både før og efter regeringsindgrebet. Direkte adspurgt, svarer pressechef Anne Mejer, ’Yngre Læger har ingen holdning.’ Er Yngre Læger ikke en fagforening? ’Jo,’ lyder svaret kort til Solidaritet.

Trods den manglende støtte fra lægerne, er der altså masser af støtte at hente blandt andre kolleger. Uanset hvordan de forskellige grupper stiller sig, er det presset udefra – især jordemødrenes boykot, sygeplejerskernes imponerende omgangsskrue på landets hospitaler og andre såkaldt ’ulovlige’ aktioner – der i sidste ende kan skabe resultater. Se bare på SOSU’erne i 2007.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] er Herlev hospital kendt for at være meget lukket om den type hændelser. Som en jordemoder tidligere har forklaret mig, ligger det dem på sinde ikke at gøre de gravide urolige. Overbelastning af personalet er mindre […]

  • Om skribenten

    Adam Johansen

    Adam Johansen

    Pensioneret lektor og tidligere litograf.
      Læs mere

    Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER