Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
28. oktober. 2021

Sygeplejerske: Regeringen ved, at vi tager ansvar

Sygeplejerskerne er sammen med andet sundhedspersonale blevet anbragt i en knibtangsmanøvre, som er skabt politisk. Det ved sygeplejerskerne selvfølgelig godt selv, skriver Adam Johansen, der onsdag 27. oktober var taget til punktstrejke med de kæmpende sygeplejersker i Køge.

Punktstrejke ved Sjællands Universitetshospital i Køge. Foto: Adam Johansen

Jeg er taget til endnu en punktstrejke. Denne gang er jeg ankommet til Sjællands Universitetshospital i Køge onsdag morgen. Jeg går de strejkende sygeplejersker i møde, og prøver at sætte sagen på spidsen ved at give dem to valgmuligheder: I kan vælge at sige op, eller I kan vælge at strejke, hvis I ikke vil påtage jer fortsat at slide jer selv op. Hvilken vælger I?

Stormøde foran landets hospitaler onsdag 3. november

Er du sygeplejerske, læge, jordemoder, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent/hjælper, diætist, ergoterapeut, portør, patient, pårørende eller noget helt andet? Så inviteres du hermed til at råbe op om vores bekymring for landets sygehuse onsdag 3. november 7.45 – 8.45 på samtlige af landets hospitaler.

Mødet foregår ved hospitalernes hovedindgang, og skal vise, at der både bliver taget ansvar for patienternes sikkerhed og personalets arbejdsvilkår. Ledende personale er også inviteret – hvis de ellers tør?

+

Svaret kommer prompte fra to af de sygeplejersker, jeg taler med. ’Jamen, regeringen ved godt, hvor belastede vi er. Den spekulerer i, at vi har en faglighed, som pålægger os et individuelt ansvar for vores arbejde. Men jeg overvejer faktisk at sige op’. Men det er jo en individuel udvej, ikke en løsning, prøver jeg at byde ind. ’Jo, men det er jo det eneste, jeg kan gøre. Vi er afmægtige. Jeg kan ikke strejke, hvis det går ud over patienterne for alvor. Så vil vi også miste befolkningens opbakning’.

Som udsendelsen Opråb fra sygehuset på TV2 viste torsdag 21. oktober, dør nogle allerede på grund af manglende pleje og opmærksomhed. Anden del af den kontante dokumentar vises i aften. Er patienterne da ikke allerede nu i risiko for såkaldt ‘utilsigtede hændelser’, spørger jeg dem. Kan sundhedspersonalet ikke gøre det klart for befolkningen, at I – frem for at affolke hospitalerne hver for sig, og dermed indirekte bringe flere patienter i risiko – vil handle kollektivt, selvom det kan gå ud over patienter?

‘Det ville jeg aldrig kunne bære som person. Det ville forfølge mig resten af mit liv’, siger hun.

Overbelastet personale ‘mindre vigtigt’

’Det er et under, at der ikke er sket noget alvorligt’. Ordene kommer fra den sygeplejerske, der leder dagens arbejdsnedlæggelse. Jeg tænker, at når antallet af ubesatte stillinger – både for sygeplejersker og SOSU’er – stiger, alt imens antallet af patienter vokser, vil flere og flere sygeplejersker komme ud for at føle sig personligt ansvarlige for utilsigtede hændelser, altså direkte patientskader og i nogle tilfælde dødstilfælde, som ellers kunne være undgået. Sygeplejerskerne er sammen med andet sundhedspersonale blevet anbragt i en knibtangsmanøvre, som er skabt politisk. Det ved sygeplejerskerne selvfølgelig godt selv.

Rigshospitalets repræsentanter fra Den Landsdækkende Styregruppe for Arbejdsnedlæggelser ønsker, at politikerne skal ’OVERtage ansvaret NU!’, som de skriver i deres invitation til samtlige af landets hospitaler og alle faggrupper, inkl. det ledende personale. De har inviteret til møde foran hospitalerne onsdag 3. november om morgenen. 13 hospitaler har ifølge invitationen meldt sig klar. Det fremgår, at de vil ’vise at vi forsøger at tage ansvar for patienternes sikkerhed og personalets arbejdsvilkår’, og at aktionen drejer sig om at få politikerne til at overtage det. Men de kan jo netop lade være, så længe det går an.

“Det ligger ledelsen stærkt på sinde ikke at gøre de gravide urolige. ’Overbelastning af personalet er mindre vigtigt.”

Den øverste ledelse på hospitalerne gør samtidig alt, hvad de kan, for at undgå offentlighed om utilsigtede hændelser. For eksempel er Herlev Hospital kendt for at være meget lukket om den type hændelser. Som en jordemoder tidligere har forklaret mig, ligger det dem på sinde ikke at gøre de gravide urolige. Overbelastning af personalet er mindre vigtigt. Hellere erklære en jordemoder uønsket, end at tillade kritik udadtil, sådan som sagen om jordemoderen på Herlev Hospital viser. Fordi forholdene er ubærlige, har over 1000 jordemødre valgt at boykotte fødeafdelingerne.

Styrkelse af privathospitalerne

Det kan være svært at forstå rationalet bag at lade sygehusene blive tømt for sygeplejersker og jordemødre. En sygeplejerske foran hospitalet Køge forklarer mig, at hun tænker bagtanken kunne være privatisering. Når regeringen har været så længe om at gribe ind, kan det måske skyldes, at Dansk Sygeplejeråds strejkekasse skulle tømmes forud for overenskomstforhandlingerne i 2024. En anden bagtanke kunne være et ønske om at booste privathospitalerne, forklarer hun mig.

‘Privathospitalerne har haft fordel af den officielle strejke. Regeringen kunne lige så godt have grebet ind meget tidligere, for mæglingsforslaget, der blev ophøjet til lov, var det samme. Man skulle ikke tro det om Socialdemokratiet, men måske ønsker regeringen, at privathospitalerne får flere opgaver, og at vi i højere grad selv tegner sundhedsforsikringer’, siger sygeplejerskeren. Hun mener også der er tale om en skævvridning til deres fordel: ‘Systemet er i hvert fald indrettet sådan, at de enkelte afdelinger på hospitalet ud af eget budget skal betale de private for de behandlinger, de henviser til dem på grund af behandlingsgarantien. Og behandlingsgarantien er ofte helt meningsløs, fx for at få fjernet mandler. Det tager ingen jo skade af at vente lidt med’, siger hun.

Regeringens forslag om 13-20 nye nærhospitaler taler måske imod den antagelse om mere privatisering, og en strategi om større grad af privatisering af sundhedsvæsnet. Men måske kan de to spor også kombineres for Socialdemokraterne.

Lønkravet er nedtonet

De strejkende foran hospitalet i Køge siger, at de ikke står der for lønnens skyld. ’Vi står her for arbejdsforholdenes skyld’. Jeg gentager, hvad andre har sagt til mig om betydningen af ligeløn. Dertil svarer én af de strejkende sygeplejersker: ’Jo, løn er vigtig for fastholdelse og rekruttering. Faktisk fik nogle af de studerende, der var i praktik, et chok over, hvor lav lønnen er og over arbejdsforholdene. Men normeringerne er vigtigere for mig end lønnen. Til overenskomsten kan vi kræve løn og strejke for løn, men hvornår kan vi strejke for normeringerne? Det er dét, vi gør nu.’

“Vi står her for arbejdsforholdenes skyld, ikke lønnens.”

I invitationen til arbejdsnedlæggelserne onsdag 3. november står der ikke et ord om løn. Repræsentanter for Riget satser på en bred alliance af sygehusansatte for sundhedsvæsenet. Men løn, ligeløn kan ikke forbigås. Den sygeplejerske, der mener privatisering er en overordnet strategi, fortalte om sin egen situation: ’En i min familie er SOSU-assistent og hun fortæller mig, at det ikke kan betale sig for hende at videreuddanne sig til at blive sygeplejerske, for så går hun ned i løn. Det er jo grotesk, at det ikke kan betale sig’, forklarer hun.

Hun får selv udbetalt omkring 16.000 kr. om måneden. Hun har ikke mulighed for at tage andet end faste dagvagter, fordi hun er alene med to små børn, siger hun. Den løn er simpelthen for lav, mener hun. “Det duer jo ikke. Det kan vi ikke klare os for. I de 7 år, jeg har været ansat, har jeg fået det samme i løn. Først næste år stiger jeg. Jeg har også en anden uddannelse, så jeg er tæt på at sige op.’

Flere læger støtter nu også sygeplejerskerne gennem underskriftundersamling. Du kan skrive under her, hvis du ønsker at udtrykke støtte til dine kolleger.


Om skribenten

Adam Johansen

Adam Johansen

Pensioneret lektor og tidligere litograf.
  Læs mere