Landsdækkende demonstrationer: Hvor er der en voksen?
I Solidaritet bakker vi selvfølgelig 100% op om kravene om minimumsnormeringer. Ellers ville vi godt nok have valgt et fjollet navn!
Vi har gjort det nemt for dig at få et overblik over hvem, hvad og hvor til de landsdækkende demonstrationer i morgen.
I kølvandet på bl.a. DR-dokumentaren “Hvem passer vores børn”, er forældre i hele landet i oprør over de dårlige normeringer i landets dagsinstitutioner. Lørdag er der mindst 57 demonstrationer i hele landet.
Af Jeppe Rohde
Utilfredsheden med de dårlige normeringer i landets daginstitutioner har længe ulmet blandt forældre og pædagogisk personale. De seneste uger er proppen røget af flasken og en protestbevægelse har spredt sig som en steppebrand, bl.a. via Facebook, hvor gruppen “Demonstration for minimumsnormeringer i daginstitutioner” er oppe på næsten 30.000 medlemmer.
Lørdag kl. 13 bliver utilfredsheden markeret fra Hjørring i nord til Sønderborg i syd; fra Esbjerg i vest til Rønne i øst.
Initiativet er taget af en gruppe forældre, der er i oprør, bl.a. efter at have set DR-dokumentaren “Hvem passer vores børn”, der blev sendt 11. marts. Gruppen har skrevet et opråb, som er blevet hørt af rigtigt mange andre forældre over hele Danmark. Med meget kort tid til et folketingsvalg, bliver det spændende, om også politikerne hører budskabet?
Mødested for alle lørdagens demonstrationer kan findes på protestbevægelsens hjemmeside.
Forældrenes opråb lyder som følger:
FORÆLDREOPRÅB!!!!
Vi oplever en virkelighed, hvor vores børn i praksis ikke får den omsorg de har brug for. Daginstitutionerne er reduceret til opbevaring af børn, og at personalet ikke kan løfte opgaven med de vilkår, der er givet.
Den virkelighed som vi præsenterer, er yderligere dokumenteret af DR, psykologer, fagfolk, og forskere.
Der skal gøres noget NU!!
Vi vil ikke acceptere, at det politisk forslag om at indkalde til forhandlinger om minimumsnormeringer i dagtilbud, bliver nedstemt på Christiansborg. Vi vil ikke acceptere, at der ikke bliver gjort noget, for at vi igen trygt kan aflevere vores børn i dagtilbud.
Centrale pointer:
– Børn skal have mulighed for tilknytning til en voksen, så de er trygge og kan udvikle sig.
– Forældre skal kunne føle sig trygge ved at aflevere deres børn i institution.
Dette forudsætter at der er NOK pædagoger til at tage sig af børnene, at der er ordentlige arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø. BUPL har udstukket retningslinjer om anbefalede minimumsnormeringer. Det er politikernes ansvar at løse denne opgave, uanset om de befinder sig på statsligt eller kommunalt niveau.
Læs mere på hjemmesiden ‘Hvor er der en voksen’
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)