Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
12. marts. 2021

Internationalt overblik: Frifindelse og straf

Solidaritets redaktør holder dig opdateret på den forgangne uges begivenheder fra hele verden. Denne uge med nyheder fra Brasilien, Grækenland, Malta, Myanmar, USA – og kvindernes internationale kampdag over hele verden.

Dommen mod Lula Da Silva er blevet omstødt. Den tidligere præsident kan nu være på vej mod et politisk comeback ved næste års præsidentvalg. Foto: Sergio Lima
Artiklen tager cirka 13 minutter at læse.

Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her


8. marts fejret verden over

Kvindernes internationale kampdag satte endnu en gang fokus på den globale ulighed imellem kønnene. Og der er nok at tage fat på. Ifølge en FN-rapport er 2,7 milliarder kvinder stadig forhindret i samme arbejdsvilkår som mænd, mens også de beslutningsorganer, der kan ændre på det forhold, er kraftigt mandsdomineret. FN anslår, at knap en fjerdedel af verdens politisk valgte er kvinder, og havde i år valgt temaet: “Kvinder i lederroller: En ligestillet fremtid i en verden ramt af Covid-19”. Men er dét, verden har brug for, virkelig flere kvindelige topchefer?

Dagen var også anledning til at sætte fokus på, hvordan pandemien har ramt kønsmæssigt skævt. Ifølge Det Europæiske Lighedsinstitut (EIGE) har 2,2 millioner mistet deres arbejde i Europa, og særligt i lande som Spanien er kvinder blevet hårdt ramt. Aktivistgruppen MalasMadres har ifølge El Pais foretaget en måling der viser, at hver femte spanske kvinde har måttet opgive sit arbejde på grund af pandemien. Det er dog ikke på beskæftigelsesområdet, kvinder er mere udsatte. Ifølge Helen Pankhurst har coronavirussen også ramt kvinder hårdere på det mentale helbred, og flere kvinder end mænd sulter også verden over, som følge af pandemien.

De polske kvinders kamp for abortrettigheder var også et tema mange steder. I Frankrig mobiliserede kvinderettighedsgrupper og fagforeninger mere end 150 aktioner landet over, som skulle sætte fokus på såvel den internationale solidaritet som den pris kvinder, betaler for corona. Belgiske kvinder gik på gaden med krav om en mindsteløn på 14 €. I Mexico satte kvindekampdagen igen fokus på de kvindemord, der plager landet. Ifølge BBC blev mindst 939 mexicanske kvinder sidste år slået ihjel på grund af deres køn. Landets regeringspalads var forinden blevet indhegnet, men det vendte kvinderne hurtigt til en mulighed for at markere sig. Kvindeaktivister skrev navnene på de hundredvis af dræbte kvinder på murens vægge, og omdannede dermed muren til et mindesmærke for ofrene!

Vil du se mere inspirerende kvindekamp fra hele verden? The Guardian har samlet en masse fede billeder fra hele verden, der understreger, at kvindesagen er en global, fælles kamp.


Brasilien: Lula da Silva frikendt og klar til kamp

For 1½ år siden sad Brasiliens tidligere præsident, Luiz Inácio ‘Lula’ da Silva i fængsel, dømt for korruption. Så blev han løsladt af landets højesteret med henvisning til, at han stadig havde mulighed for at appellere sin sag, og derfor ikke kunne holdes indespærret. Og nu er der så endnu bedre nyt for den tidligere leder af Partido dos Trabalhadores: En brasiliansk domstol har nemlig annulleret hans dom, med henvisning til at den sydlige by Curitiba, hvor han blev dømt, ikke havde beføjelser til at dømme ham, og at hans retssag i stedet skal genoptages i Brasilia. Anklagemyndigheden ankede prompte domstolens kendelse.

De færreste er i tvivl om, at sagen mod Lula har haft en bagvedliggende politisk agenda. Stærke reaktionære kræfter i landets retsvæsen og militær mistænkes for at have manipuleret med beviser mod Lula da Silva i korruptionssagen, og landets fortid som militærdiktatur gør ikke ligefrem den påstand svær at tro på. Den tidligere præsident har da også bedyret sin uskyld hele vejen igennem processen, og holdt straks efter sin løsladelse en brandtale på knap halvanden time, hvor han tordnede imod præsident Bolsonaros elendige håndtering af coronapandemien i landet.

Lulas tilhængere og modstandere er henholdsvist henrykte og paniske over udsigten til, at han nu kan genopstille til præsidentposten i 2022, hvor der igen er valg i Brasilien. Den katastrofalt ringe Jair Bolsonaros popularitet er da også styrtdykket under pandemien, og har ifølge Reuters taget det største dyk siden hans regering tiltrådte i starten af 2019. Med frifindelsen er vejen banet for, at Lula kan genopstille til præsidentembedet næste år, hvilket ifølge de fleste politiske kommentatorer vil være en selvfølge, medmindre han igen bliver saboteret. “Valget er startet i dag, og det er nærmest utænkeligt, at Lula ikke stiller op”, forklarede Thomas Traumann til The Guardian, og fortsatte: “Det bliver en brasiliansk udgave af Sanders mod Trump”.

“Vi har ikke nogen regering, Brasilien bliver ledet af en komplet idiot.” Der blev ikke lagt fingre imellem, da Lula holdt tale til sine begejstrede fans efter frifindelsen. Se højdepunkter fra talen her.


Grækenland: Dødsdom til sultestrejkende Koufontinas

Siger navnet Dimitris Koufontinas dig noget? Næppe. Hans liv minder ellers om noget, der for længst burde være filmatiseret: Han var ‘hitman’ for den græske revolutionære organisation 17 November, der fra 1975 – 2002 førte guerillakrig mod den græske regering. Gruppen begik i perioden 103 væbnede røverier og dræbte 23 mennesker i bombeangreb, der særligt var rettet mod banker og militærbaser. Blandt gruppens mest opsigtsvækkende drab var mordet på den græske CIA-chef Richard Welch i 1975. Koufontinas blev i 2002 dømt for 11 af mordene, efter han havde overgivet sig frivilligt til myndighederne, og har tilstået mordet på blandt andet den britiske agent Stephen Saunders i 2000.

Når hans navn igen er kommet i mediernes søgelys, skyldes det en sultestrejke indledt af Koufontinas i januar måned. Han er utilfreds med, at den græske regering nu igen har forringet hans vilkår, ved at overflytte ham til et topsikret fængsel. Koufontinas sad tidligere fængslet i Korydallos i Athen-forstaden Piraeus frem til 2018. Her blev han på baggrund af eksemplarisk opførsel overflyttet til et mindre barskt, åbent fængsel i Volos, men i december måned blev han igen forflyttet, denne gang til det højsikrede barske fængsel ‘Domokos’ i det centrale Grækenland. Han jræver nu at blive flyttet tilbage til Korydallos som betingelse for at afslutte sin sultestrejke.

I en opsigtsvækkende drejning i sagen har de efterladte familier til hans ofre nu opfordret ham til at stoppe sin sultestrejke, så han kan leve videre. “Hans død vil ikke give os vores elskede tilbage”, sagde en gruppe af ofrenes familier i en fælles udtalelse. Den konservative, græske regering lader til gengæld ikke til at have noget problem med, at Koufontinas dør under deres opsyn. “Hans liv ligger i hans egne hænder”, forklarede Sofia Nikolau fra den græske anklagemyndighed til de kritiske reportere, der nu kan berette om nyresvigt og akut livsfare for den tidligere morder.

Også på EU-plan har sagen om Dimitris Koufontinas vakt opsigt. Podemos-medstifter og EU-parlamentariker Miguel Urban rejste således i februar sagen i parlamentet, hvor den græske regering blev kritiseret for at nægte ham de rettigheder, han ellers besidder ifølge både græsk lovgivning og EU-reglerne for behandling af fanger. Kritikere ser behandlingen af Koufontinas som et hævntogt fra den konservative regering, hvilket regeringen heller ikke ligefrem har lagt skjul på. Premierminister Kyriakos Mitsotakis har tidligere forklaret, at han personligt ville sørge for, at Koufontinas ikke fik lov at få udrejse eller mulighed for at afsone sin dom i et mindre sikret fængsel.

Tusindvis af mennesker har været på gaden i Athen for at protestere over den græske stats behandling af Koufontinas. Den libanesiske revolutionære leder, Georges Abdallah, som sidder fængslet i Frankrig, har ligeledes varslet sultestrejke i sympati med sin græske fængselskollega. Og Facebook har vanen tro udøvet hård censur mod at vise billeder fra støttedemonstrationer. Mon de danske politikere tager denne principielle sag om retssikkerhed op?


Malta: Daphne Galizias morder kendt skyldig

Det kan have fatale konsekvenser at lave graverjournalistik, der udfordrer magtens mænd og afslører korruption. Det viser sagen om Daphne Galizia, der i 2017 blev dræbt af en bilbombe. Forinden havde hun i 2016 spillet en afgørende rolle i Panama Papers, hvor hun havde afdækket forbindelser mellem Maltas energiminister, Konrad Mizzi, og en række virksomheder med adresse i Panama. Senere afslørede hun også, hvordan Maltas premierminister Joseph Muscat havde forretninger i den senere så berygtede lille skattely-nation, og hendes arbejde banede vejen for mange af de afsløringer, der senere blev udgivet i den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Galizia blev af Politico beskrevet som “en énmands-Wiki Leaks i et korstog mod korruption på Malta”. Den slags frygtløs udstilling af magten skaber naturligvis magtfulde fjender, hvilket det brutale mord på hende satte streg under. Det kan på den måde nærmest være mere overraskende, at hendes mordere rent faktisk ser ud til at blive stillet til regnskab, end at hun i første omgang blev dræbt. Ikke desto mindre er syv mænd blevet tiltalt for mord eller meddelagtighed i mord, herunder den maltesiske rigmand Yorgen Fenech. Ifølge Matthew Galizia, der er søn af den dræbte journalist, er det faktisk utroligt, at Fenech overhovedet kunne tiltales. “Han har løbende fået alt at vide om, hvad der er foregået i efterforskningen… det er et mirakel, han er blevet varetægtsfængslet”, forklarede Galizia jr. i oktober 2020, hvor retssagen mod bagmændene blev indledt.

Den hovedanklagede i sagen, Vincent Muscat har nu erklæret sig skyldig, og er ifølge Malta Today blevet idømt 15 års fængsel med øjeblikkelig virkning. Muscat – også kaldet il-Koħħu (Broderen) – havde ellers i første omgang bedyret sin uskyld, derefter appelleret dommen, og til sidst forsøgt at få en benådning af præsidenten. Men der var ingen vej udenom for Muscat, der altså er den første, som er blevet dømt i den opsigtsvækkende mordsag. Retssagerne mod de andre anklagede fortsætter i næste uge.

I tilfælde af du skulle have glemt det: Verdens rigeste gemmer ufattelige summer i skattely. Panama Papers udstillede en lille del af denne massive overklasse-konspiration, og implicerede dem alle sammen; fra Bono, Messi og Michel Platini til Jean Claude Juncker og Silvio Berlusconi. Hvis du skal have genopfrisket ‘Panama Papers’, er der masser af læsestof ovre hos International Consortium of Investigative Journalists, der fortsat dækker udviklingen i skandalen.


Burma: Modstandskampen fortsætter

Sidst jeg skrev om Burma i denne klumme stod der, at: “Reaktionen har dog indtil videre været forholdsvis ublodig”. Det er desværre ikke længere tilfældet. I et forsøg på at knægte demonstranternes vilje, er mordene nemlig begyndt at blive indrapporteret i en lind strøm. New York Times kunne således berette om mindst 18 dræbte søndag 28. februar, mens 38 mennesker ifølge AP News meldtes omkommet i sammenstød mellem militær og demonstranter onsdag 3. marts. Det har dog ikke fået landets civilbefolkning til at opgive kampen. “Mit hoved er blodigt, men ikke bøjet”, som de tapre demonstranter i Burmas nye slogan lyder.

Mandag gik tusinder igen på gaden i Yangon, Mandalay og andre af landets største byer, for at fastholde kravene om at genindføre demokrati. En række af landets faglige organisationer har bakket op om at nedlægge arbejdet og har udsendt en udtalelse, hvor de angiver strejkeaktiviteten som en vigtig del af den kamp. “Vi vil vinde kampen, og nedlæggelse af arbejdet på landsplan er vejen til sejr for befolkningen.”

Som modsvar på de omfattende protester, har militæret ifølge CNN overtaget en række hospitaler og universiteter, og der meldes ligeledes om natte-razziaer og voldelig repression. Politiet er ifølge mediet begyndt at åbne ild i Yangons gader og foretager massearrestationer og tortur af anholdte. Mindst 1.800 mennesker er ifølge NGO’en ‘Assistance Association for Political Prisoners’ blevet anholdt eller dømt siden militærkuppet 1. februar. Det internationale pres vokser fortsat på det nyetablerede militærdiktatur, mens kampene i gaderne fortsætter. FN’s Sikkerhedsråd fordømte onsdag volden i Burma, mens USA og Storbritannien har indført sanktioner mod de ledende kupmagere. Senest har også Sydkorea afbrudt forsvarssamarbejde og våbensalg til landet.

Internationale fordømmelser og sikkerhedspolitiske træk er én ting. Men vil du læse mere om, hvordan befolkningen selv oplever deres kamp, har Jacobin interviewet to af de fagforeningsaktivister, der har været med til at organisere den strejkeaktivitet, som presser kuppet indefra.


USA: Milliardpakke vedtaget uden mindsteløn

Efter 50 dage i Det Hvide Hus, ser Joe Biden nu ud til at få gennemført sit første store lovforslag. Det drejer sig om en coronapakke på ikke mindre end 12 billioner kroner – altså 12.000 milliarder kroner, der nu skal forsøge at sætte gang i den amerikanske økonomi, og samtidig give direkte hjælp til millioner af landets borgere gennem direkte udbetalinger, skattefradrag og understøttelse af lokalregeringerne i de enkelte delstater. Joe Biden forventes at underskrive lovpakken fredag.

Splittelsen i amerikansk politik ser med stimuluspakkens vedtagelse ud til fortsat at være skarpt opdelt i en rød og blå blok. “The American Rescue Plan” blev nemlig stemt igennem af et snævert flertal, stort set udelukkende bestående af demokratiske politikere, mens alle republikanerne stemte nej. Kun højrefløjsdemokraten Jared Golden fra Maine stemte ikke med sine partifæller om pakken, der blev vedtaget med 220 stemmer mod 211.

Den republikanske modstand kan måske undre læsere uden den store interesse i amerikansk politik. For på papiret er der stor opbakning til den økonomiske indsprøjtning i landets befolkning, også blandt republikanske vælgere. 70 % af befolkningen støtter – ifølge en måling foretaget af Pew Research i denne uge – stimuluspakken i en eller anden grad, mens hele 94 % af demokraternes vælgere er positive. Undersøgelsen viste også, at der blandt republikanske vælgere var en vis støtte til den megamilliard-store plan. Her var 41 % af de adspurgte positive.

Når modstanden fra de republikanske politikere alligevel var så enstemmig, at ikke en gang moderate kongresmedlemmer fra sving-distrikter turde stemme for den, skyldes det, at det store orange spøgelse stadig hænger over partiet. Donald Trump har lovet, at enhver – der støtter Joe Bidens forsøg på at gennemføre sin moderate, socialkonservative platform – bliver primaried, altså bliver stillet over for en Trump-støttet kandidat ved næste primærvalg. Det er for næsten alle republikanere en politisk dødsdom, og så vil man altså hellere stemme mod en pakke, man ellers synes er god.

Vedtagelsen af den store redningspakke markerer et kursskifte fra tidligere demokratiske præsidenters nyliberale doktrin. Og ser man pakken fra den amerikanske arbejderklasses perspektiv, er lidt hjælp bedre end skattelettelser og nedskæring. Spørgsmålet er så, om det er godt nok? Demokraterne er blandt andet blevet kritiseret for ikke at have brugt anledningen til at få gennemført en mindsteløn på 15 $. Hvis du vil have en kritisk gennemgang af stimuluspakken, kan jeg anbefale David Sirotas analyse på Jacobin.


Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere