Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
9. maj. 2021

Internationalt overblik: Kollaps! I Indien, Spanien og på Antarktis

Solidaritets redaktør holder dig opdateret på den forgangne uges begivenheder fra hele verden. Denne uge med nyheder fra Antarktis, Colombia, Indien, Japan og Spanien.

Protesterne mod præsident Duque’s skattereformer fortsætter i Colombia. Foto: Fernando Vergara
Artiklen tager cirka 9 minutter at læse.

Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her

Antarktis: ‘Dommedagsgletsjeren’ smelter med rekordfart

Det kan virke som en nyhed, man har hørt før: En gletsjer på Antarktis er ved at smelte, og giver en række forskere grå hår i panden. Måske er Dommedagsgletsjerens navn derfor et forsøg på at understrege sagens alvor over for en verden, der har svært ved at kapere de evigt deprimerende nyheder om klimaets tilstand? Men der er ingen vej udenom: Det står galt fat, og vi bliver nødt til at forholde os til det, forklarer forskeren Robert Larter over for The Guardian. “Det der sker i det vestlige Antarktis lige nu er af stor betydning for hele verdenssamfundet” forklarede Larter, der er en del af the ‘International Thwaites Glacier Collaboration’.

Gletsjeren har ikke fået sit navn ud af det blå. Den er verdens bredeste af sin slags, og risikerer med en dybde på mere end 1 kilometer at hæve havenes vandstand med 65 cm, hvis den skulle gå hen og smelte helt. Men selv om en total nedsmeltning ikke er sandsynlig – endnu – kan mindre også være slemt nok. Og der er grund til at være bekymret en række store huller i gletsjeren, der tillader varmt vand at smelte den indefra.

Smeltede gletsjere udgør en akut trussel i den igangværende klimakrise, og er et voksende problem. Ifølge en undersøgelse udgivet i Nature sidste år, smelter gletsjerne med dobbelt så stor hastighed som for bare 20 år siden.

Solidaritet tager den kapitalisme-forårsagede klimakrise alvorligt, og er igen i år med i Covering Climate Now. Følg med på siden til september, hvor vi sætter skarpt fokus på vores tids største problem. Indtil da kan du læse vores artikler fra de seneste to år her – selvfølgelig uden betalingsmure.


Colombia: Duque’s skattereform trukket tilbage under blodige protester

Der har været voldsomme gadekampe i flere store colombianske byer, som startede sidste onsdag 28. april. Særligt i millionbyen Cali og hovedstaden Bogota, har der været voldsomme sammenstød mellem titusinder af demonstranter og de hårdhændede colombianske sikkerhedsstyrker. Mindst 19 mennesker er omkommet under kampene, og over 500 mennesker er blevet arresteret. FN har fordømt det colombianske politis metoder som chokerende, beretter BBC. Ifølge det britiske nyhedsmedie er en lang række menneskerettighedsaktivister blevet truet og chikaneret i regeringens forsøg på at kvæle protesterne.

Baggrunden for demonstrationerne er konkret en række skattestigninger, som ville ramme landets fattige hårdt. Disse er i forvejen presset af corona-pandemien, der aktuelt oplever en tredje genopblusning. Men også en række andre upopulære reformer fremført af landets præsident, Iván Duque Márquez, har medført stor utilfredshed. Det gælder blandt andet landets sundhedvæsen, som ifølge regeringens planer skulle privatiseres. Under Duques præsidentperiode er spændingerne med oprørsbevægelsen FARC igen blusset op, og mange har desuden kritiseret ham for at tillade mord på en lang række tidligere oprørsledere, såvel som fagforeningsfolk og miljøaktivister.

En domstol havde inden protesterne begyndte nedlagt forbud mod at mødes i større forsamlinger, med en søforklaring om corona-pandemien som officiel begrundelse. Det forbud har colombianerne dog set stort på, og søndag 2. maj erklærede præsidenten så, at skattereformen var suspenderet. Det har dog ikke afholdt folk fra fortsat at gå på gaden, og støttedemonstrationer fortsætter også i storbyer verden over, blandt andet i Canada, England og USA, skriver avisen El Heraldo.

Hvis du vil læse mere om baggrunden for det colombianske oprør, har Estefania Martinez skrevet en længere analyse af kampen mod ‘den ekstreme centrist’, Ivan Duque’s regering.


Indien: Corona-afklapsning af Modi’s BJP i Vestbengalen

Med en stålsat tro på Hindutva, har det højre-nationalistiske Bharatiya Janata Party (BJP) – der direkte oversat betyder Indiens Folkeparti – længe haft et jerngreb om magten i Indien. Men noget tyder på, at partiet, med den autoritære Narendra Modi i spidsen, nu også mærker konsekvenserne af dets elendige håndtering af corona-pandemien, der har resulteret i en corona-katastrofe af dimensioner. Mere end 3,3 millioner mennesker i Indien er lige nu smittet med virussen, der har fået store dele af landets sundhedsvæsen til at kollapse.

Ved lokalvalget i Vestbengalen genvandt Trinamool Congress Party (TCP) i mandags magten, til trods for en stor investering i valgkampen fra Modi’s parti. TCP sikrede sig til manges overraskelse en stor sejr med over 200 af de 294 sæder i det lokale parlament. Valgkampen er mange steder blevet omtalt som “en krig om Indiens demokrati”, og mente en sejr til Modi havde kunnet slå oppositionen ud. Ifølge Times of India har oppositionspartiet TMC dog vundet stort, særligt i hovedbyen Kolkata, hvor 132 af de 144 valgdistrikter er gået til førsteudfordreren Mamata Banerjee’s parti.

Selv om det store oppositionsparti holdt fast i magten, er Modi og BNP dog ikke slået ud af indisk politik. Men sejren i Vestbengalen kan blive et vendepunkt i kampen mod Modi’s hindu-nationalistiske kurs, også på landsplan. Regionen bliver ofte set som en indikation på folkestemningen i resten af landet, hvilket blev understreget af klummeskribenten Shobhaa De’s kommentar til resultatet, hvor han parafraserede et gammelt indisk mundheld: “Hvad Bengalen gør i dag, gør resten af Indien i morgen.” Vestbengalen er med 91 millioner indbyggere større end de fleste selvstændige lande, og med valgsejren har landets opposition fået fornyet håb om at besejre den halvfascistiske Modi ved næste landsdækkende valg, der senest skal afholdes i maj 2024. Fortsætter Modi sin talentløse håndtering af corona-pandemien, skal vi dog næppe vente så længe.

“De døde kræver, at vi flår det mystiske slør væk fra historiens øjne; for bag dem gemmer sig en indlysende, nærmest banal forklaring på grusomhederne: Kapitalisme.” Den altid lynskarpe Tithi Bhattacarya lægger ikke fingre imellem i det nyeste nummer af Spectre Magazine, hvor hun hudfletter Modi’s politik under corona. Hele artiklen kan læses her.


Japan: Black Lives don’t Matter under OL i Tokyo

Hænger sport og politik uløseligt sammen? Ikke hvis man spørger den Olympiske Komité, IOC, der virker fast besluttet på at gøre sommerens olympiske lege til en apolitisk affære. I en pressemeddelelse slår komitéen fast, at man har tænkt sig at slå hårdt ned på overtrædelser af den såkaldte ‘Regel 50’, der forbyder politiske eller sociale statements fra de deltagende atleters side. For at fjerne enhver tvivl er det også blevet understreget, at det inkluderer slogans med et politisk budskab, hvilket er svært at se som andet end et vink med en vognstang til netop Black Lives Matter-bevægelsen.

Black Lives Matter gjorde for alvor sit indtog i sport, da quarterbacken Colin Kaepernick fra San Francisco 49’ers, sammen med holdkammeraten Eric Reid i 2016 begyndte at knæle under den amerikanske nationalsang, som afspilles inden kampen i landets største football-liga, NFL. Det delte vandene i USA, hvor særligt mange afroamerikanske og progressive fans bakkede op om Kaepernicks stille protest mod racisme og politibrutalitet, mens et flertal af Republikanerne mente, han burde holde sig til at spille football. Den knælende protestaktion bredte sig til mange andre spillere i ligaen, såvel som til en række andre sportsgrene, herunder den engelske Premier League, mens Kaepernick kom i den sorte bog hos ligaens 32 ejere – hvoraf der i øvrigt ikke er en eneste sort person.

Om IOC formår at holde BLM-protesterne – og andre politiske budskaber – helt ude af de forsinkede Olympiske Lege, vil vise sig til sommer. Legene starter 23. juli, og løber frem til 8. august.

Før Kaepernick, LeBron James og de andre Black Lives Matter-sportsstjerner overhovedet var født, hævede Tommie Smith og John Carlos næven i en Black Power Salute ved OL i Mexico 1968. Du har nok set det ikoniske billede – men kender du også historien om Peter Norman, der stod sammen med dem på podiet? Den er ret spændende – du kan starte her.


Spanien: Stor lussing til regeringen i Madrid-valg

Et regionalt valg i den spanske hovedstad har fået store konsekvenser for politik i hele Spanien. Tirsdag var der nemlig øretæver i luften til det store regeringsparti, PSOE, da de 136 pladser til det lokale byråd skulle vælges. Det var for to måneder siden lykkes den konservative leder for Madrids lokalråd, Isabel Díaz Ayuso, at få udskrevet lynvalget, hvor særligt det socialdemokratiske regeringsparti, PSOE og det populistiske centrum-højreparti, Ciudadanos fik en vælgerlussing. Mens PSOE mistede 13 sæder, gik Ciudadanos hele 26 mandater tilbage. Den helt store vinder blev det konservative Partido Popular, der gik 35 sæder frem, og kun var 4 mandater fra at få absolut flertal i “byrådet”.

Og venstrefløjens store håb, Podemos? De gik faktisk 3 mandater frem, men havde alligevel et så dårligt valg, at partiets mangeårige leder, Pablo Iglesias har valgt at trække sig helt fra politik. Iglesias havde forinden trukket sig fra sin plads som vice-premierminister, for at gå ind i den lokale valgkamp. Ambitionen om at stoppe højrefløjens fremmarch i Madrid lykkedes dog ikke, og det er altså dét, han nu tager konsekvensen af. “Jeg er stolt over at have stået i spidsen for et projekt, der har ændret landets historie”, forklarede den 42-årige Iglesias, som har været Podemos’ generalsekretær siden 2014. Inden hans indtræden i politik, var Iglesias tv-vært og underviser i netop Madrid.

Mange frygter nu, at Partido Popular vil alliere sig med det fascistiske parti VOX, der med en begrænset fremgang på ét mandat (13 mandater) kan danne rammen om en stærkt højreorienteret lokalregering. VOX har både tråde tilbage til Spaniens fascistiske fortid under Franco, men har også indoptaget nye strømninger på den ekstreme højrefløj. Partiet har således været fortaler for ekstreme anti-semitiske konspirationsteorier om rigmanden George Soros, og har også tidligere tiltrukket nynazister til sine rækker. De seneste par år har partiet dog renskuret sit image, sådan som man også har set det fra andre fascistoide organisationer.

Hvad indeholder fremtiden for Podemos uden den karismatiske venstre-populist Iglesias i front? Ot Serra giver sit bud i en foreløbig analyse her.


Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere