Internationalt overblik: Militær optrapning, præsidentvalg og verdenshistoriens største P-bøde

Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her

Ecuador: Nyliberal mand overtager præsidentembedet fra nyliberal mand

Det kan være svært at tegne et entydigt billede af den politiske udvikling i Latinamerika. Efter en række positive nyheder – herunder frifindelsen af Brasiliens eks-præsident, Lula da Silva, og sejr til Evo Morales’ MAS-parti – havde mange venstreorienterede sat næsen op efter endnu en sejr ved anden runde af præsidentvalget i Ecuador i mandags. Det blev dog til et skuffende nederlag for Andres Arauz, der stod i spidsen for venstrefløjskoalitionen Unión por la Esperanza, ‘Håbets Sammenslutning’. I stedet blev det den nyliberale forretningsmand, Guillermo Lasso, som med 52,36 % af stemmerne vandt duellens sidste runde.

De to kandidater kæmpede om at efterfølge Lenin Moreno fra PAIS, der på papiret er et socialdemokratisk parti. Hverken partiets officielle ideologiske udgangspunkt eller Morenos forpligtende fornavn har dog forhindret ham i et totalt kursskifte fra klassisk venstre-socialdemokratisme til benhård nyliberal. Morenos navn kom blandt andet i medierne, da han besluttede at ophæve Julian Assanges politiske asyl på ambassaden i London, men hans politiske zig-zag gennem de seneste fire år har været omfattende: Fra opbakning til kupmageren Juan Guaido i Venezuela, til tættere samarbejde med USA, har Morenos U-vending været et af de mest mystiske, om end konsekvente politiske skift.

Lenin el Traidor’s politiske upopularitet kulminerede i 2019, hvor han efter at have fjernet tilskud til brændstof blev mødt af så massive protester, at det satte hele landet i oprør. Moreno havde derfor valgt ikke selv at genopstille ved valget, men det kunne ikke redde hans PAIS-parti fra undergang. Partiet fik ingen pladser ved parlamentsvalget i februar måned. Afløseren på præsidentposten ligner dog en mand, som har tænkt sig at føre meget af den samme politik som sin forgænger, hvorfor det også kan undre, at han vandt. Flere medier spekulerer i, at valget mest handlede var en afstemning for eller imod den tidligere præsident, Rafael Correa, der i sin tid startede det PAIS-projekt, som Moreno kørte ud over kanten. Correa havde kastet sin støtte bag Arauz, der længe førte i meningsmålingerne, men nu må gå tomhændet hjem.

Hvordan kunne det gå så galt for Arauz, at han kan kunne tabe til en mand, der på mange måder ligner en politisk klon af Lenin Moreno? El Pais har en god analyse, som man kan starte med, hvis man vil læse mere om politik i Ecuador.

Egypten: Verdenshistoriens største parkeringsbøde?

Passagen er ellers fri igen, efter en kæmpe tidevandsbølge gav de egyptiske ingeniører en hånd med operationen. Men sagen om containerskibet Ever Given, der i knap en uge sad fast i Suezkanalen i Egypten, og som ifølge Bloomberg kostede shippingindustrien 400 millioner $ i timen, er ikke overstået endnu. Ifølge Washington Post er det store japansk-tyske skib nu blevet beslaglagt af de egyptiske myndigheder, der kræver op mod 900 millioner dollars i kompensation for at have forårsaget den bemærkelsesværdige trafikprop i slutningen af marts.

Fartøjet har siden blokaden, der forventes at løbe op i et 366 milliarder kroners tab, været forankret i Bittersøen for enden af kanalen, hvor dets besætning på 25 indiske søfolk har afventet at kunne sejle videre. Det har nu lange udsigter. “Fartøjet bliver her, indtil undersøgelsen er færdig, og bøden er betalt”, forklarede en talsperson for Suezkanalen til egyptisk fjernsyn og tilføjede, at Ever Given ikke kommer til at rykke sig ud af flækken indtil da.

Der er stadig ikke kommet en forklaring på, hvordan det kunne gå så galt for skibet, ligesom det også er uklart, hvem der helt præcist skal betale bøden på knap 5,6 milliarder kroner. Det japanske ejerselskab, Shoei Kisen Kaisha, udtalte i sidste uge gennem sin talsperson, Ryu Murakoshi til Wall Street Journal, at man var gået i gang med at forhandle med den egyptiske regering om kompensation. Trods bødens omfang, risikerer virksomheden nemlig at tabe endnu mere, hvis der ikke bliver fundet en løsning, idet Ever Given bærer på last for en værdi af hele 3,5 milliarder dollars!

Du kan stadig følge med i dramaet på Istheshipstillstuck.com. Hvis du virkelig keder dig.

Norge: Bøde til Solberg for brud på coronareglerne

Også i Norge har myndighederne haft bødeblokken fremme, om end i lidt mindre omfang end det egyptiske havnepoliti. Her har statsminister Erna Solberg nemlig fejret sin 60-års fødselsdag sammen med 13 andre mennesker. Desværre for Solberg er det et klart brud på de corona-restriktioner, hendes egen regering har indført, som tillader højst 10 mennesker ad gangen at være forsamlet. Det koster nu statsministeren 20.000 norske kroner, hvilket svarer til ca. 14.800 danske kroner.

Den klækkelige bødes størrelse hænger ifølge politichef Ole Sæverud sammen med Erna Solbergs politiske rolle, og at hun må forventes at være en slags rollemodel for resten af samfundet. Statsministeren selv har da også lagt sig fladt ned og undskyldt for at have brudt reglerne. “Jeg skal selvfølgelig betale bøden på linje med andre personer i samme situation”, forklarede hun sidste fredag til NRK. Solberg har dog ikke ønsket at kommentere på bødens usædvanlige størrelse, eller det forhold at både hendes mand, Sindre Finnes, som var medarrangør af festen, og restaurant Hallingstuene er sluppet for bødestraf.

Sagen er langt fra første gang under pandemien, fremtrædende politikere har blæst på de regler, de selv har vedtaget. I Storbritannien tog premierminister Boris Johnsons toprådgiver, Dominic Cummings i maj 2020 på en længere køretur gennem landet med sin kone, kort tid efter hun havde udviklet corona-symptomer. I USA har en lang række politikere gentagne gange blæst på deres egne regler. Og også de danske eksempler står også i kø. I september måned blev Odenses borgmester, Peter Rahbek-Juel udstillet for at være taget til kæmpe bryllup kort tid efter at have opfordret til forsigtighed. Rahbeks socialdemokratiske kollega, Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, mente heller ikke, at reglerne gjaldt for hende, da hun skulle i operaen med sin mand.

Et sæt regler for pøblen, et andet for politikerne. Intet nyt under solen dér. Du kan se Erna Solberg bruge 7 minutter på at komme med søforklaringer til norsk TV her.

Ukraine: Massiv russisk oprustning i Donbas

Der har længe været en stille krig i gang på den mere end 2.000 kilometer lange grænse mellem Rusland og Ukraine. Men nu er der udsigt til en drastisk eskalering af konflikten, som startede med den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014. Ifølge BBC er yderligere 14.000 soldater blevet sendt til grænsen, hvilket bringer det samlede antal tropper i Krim og på grænsen op over 80.000. Den russiske Sortehavs-flåde har også igangsat en række militære øvelser, alt imens USA ifølge Moscow Times har sendt to krydsere på vej gennem Bosperus-strædet.

De øgede spændinger mellem NATO og Rusland skal ses i lyset af fornyede drøftelser af et ukrainsk medlemskab af Atlantpagten, hvilket Rusland for alt i verden vil undgå. Ukraine modtager allerede støtte i form af militærudstyr, herunder såkaldte ‘tankbuster’-missiler, Javelin, der udgør en strategisk trussel mod de mange russiske T-90A tanks i Donbas-regionen. Senest har Tyrkiets Recep Erdogan så kastet mere brænde på det bål ved at understrege, at landet ikke anerkender den russiske annektering af Krim-halvøen, og hilst Ukraines planer om at blive medlem af NATO velkomment. Også NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg understregede i ugens løb, at Rusland ikke skulle blande sig i, hvem der blev medlem af forsvarssamarbejdet, mens Maria Zakharova fra det russiske udenrigsministerium advarede om, at en sådan beslutning “kunne få uoprettelige konsekvenser for den ukrainske stat”.

Som om det ikke var slemt nok med den konventionelle militæroprustning, beskyldes Rusland ifølge Jerusalem Post nu også for at gøre klar til at opbevare atomvåben på Krim. Det er både et tegn på, at man fra Kremls side ønsker at skræmme ukrainerne, men samtidig også en klar indikation på, at man ikke har tænkt sig at forlade den erobrede Krim-halvø igen.

Handler den nye konflikt på Krim (også) om vand? Det mener Caspian Report, der har lavet en interessant video om emnet.

USA: Tropperokering ud af Afghanistan – og ind i Stillehavet

USA’s længste krig er ved at være slut. Joe Biden har ifølge Washington Post begyndt en tilbagetrækning af alt militærpersonel fra Afghanistan, som symbolsk forventes at blive færdiggjort 11. september 2021, præcis 20 år efter angrebene på World Trade Center og Pentagon indvarslede en ny militærdoktrin i ‘kampen mod terror’.

Udmeldingen kommer i forlængelse af den aftale, Donald Trump forhandlede på plads med Taliban sidste år i Doha, Qatar. Inden da havde Trump på opsigtsvækkende vis luftet tanken om at invitere talibanerne på kaffe i Camp David. Hverken Taleban eller Moskva er dog tilfredse med planen, som de mener bryder med det oprindelige løfte om at være ude af landet inden maj 2021. “Hvis den [oprindelige] aftale bliver brudt, og hvis de fremmede styrker ikke er ude på det aftalte tidspunkt, vil det helt sikkert give problemer”, skrev Talebans talsmand, Zabihullah Mujahid på Twitter. Også fra den anden side af konflikten er aftalen blevet kritiseret i skarpe vendinger. “Uansvarligt og selvisk”, udtalte en afghansk embedsmand til mediet DW, mens også den amerikanske analytiker Michael O’Hanlon har kaldt beslutningen for “en stor fejltagelse”.

Den enorme, amerikanske krigsmaskine kommer dog ikke til at ruste op på baser i hjemlandet. For mens krigen i Afghanistan nu bliver opgivet, ser en anden konflikt stadig mere faretruende ud. Både USA og Kina har sendt hangarskibe til Det Østkinesiske Hav, hvor øen Taiwans selvstændighed er et af de helt store, sprængfarlige emner. “Hold jer ude af Taiwan”, lød advarslen torsdag fra kinesiske diplomater, hvilket dog lader til at have haft den stik modsatte effekt. Det amerikanske udenrigsministerium udsendte i sidste uge en række retningslinjer for at gøre båndene mellem USA og Taiwan endnu stærkere, rapporterer Reuters.

20 års krig er ved at være slut. Men for afghanerne er freden langt fra givet af den grund. Samlet anslås krigen at have kostet USA 5.800 milliarder kroner, mens 3.562 udenlandske soldater, omkring 66.000 afghanske sikkerhedsstyrker, 70.000 Taleban-krigere og 38.500 civile er omkommet. Læs mere i denne oversigt fra BBC.

Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her